Loading...
dk

Velkommen til nye Teslaejere | Tesla Forum

Hilbert
Hilbert Dec 25 '15

Som ny elbilejer anbefaler jeg at du melder dig ind i en elbilforening (interesseorganisation).
Der findes to af slagsen (spørg mig ikke hvorfor):
1. DELK ( www.danskelbilkomite.dk )
Kontingent: 200 kr/år incl. magasinet "GO"
Er den ældste og nok mere teknisk orienteret med "traditionel" hjemmeside.
 
2. Forenede danske elbilister ( fdel.dk )
Kontingent: 400 kr/år incl. magasinet "GO"
Er måske mere "eventorienteret" og med udstrakt brug af Facebook.
 
Besøg deres hjemmesider, og beslut hvilken du foretrækker. Håber, at de på sigt finder sammen, da dette nok giver en stærkere organisation.
God jul og godt nytår til alle - og velkommen i klubben.
 

MartinPedersen
MartinPedersen Dec 25 '15

Er det meningen at der skal komme det samme indlæg hver dag, og hvis ja, i hvor lang tid?

Kristian70k
Kristian70k Dec 25 '15
Jeg synes klart man skal vælge fdel.dk ;) så er det din tur hilbert
Hilbert
Hilbert Dec 25 '15

@MartinPedersen: Absolut ikke, grunden skyldes at administrator ved en fejl fik fjernet mit emne og derfor bad mig oprette det på ny.

@Kristian70k: Fint nok. Selv har jeg valgt DELK, fordi jeg bl.a. ikke ønsker at være på Facebook - vil dog ikke anbefale den ene frem for den anden.

Kiefer
Kiefer Dec 25 '15

Personligt synes jeg lidt det er noget pjat der findes to forskellige organisationer. Jeg tror ikke man kan få nær den samme lobbyindflydelse som FDM har, før det bliver lavet en forening som dækker både det politiske og det tekniske om FDM forsøger sig med.

Som jeg ser der, er der to ting der for midvedkommende mangler, DELK er interessant, men mangler hele den politiske del, den anden forening er noget Facebook halløj, og så stod jeg af...

Som ebn sidedetalje, er man på Facebook og vil have et abb. på GO, så koster dette 240,-, så det er ikke fordi FDEL koster ret meget.

/Martin

Genild
Genild Dec 26 '15
Martin, der har du efter min mening ganske ret, hvis ikke man/vi/os kan blive enige internt, hvordan hylen kan man så forvente at nogen, der måske grundlæggende er mest interesseret i badedyr eller fadbamser, vil kunne sympatisere med vore holdninger, ideer og idegrundlag.
Nu har jeg tilbragt ufatteligt megen tid i motorcykelkredse, og der kan man om nogen steder snakke om segteriske holdninger og minoritetstanker. Vi havde eksagt samme problematik hvor det var ret svært at blive accepteret og forstået som BSA-kører, når man selv havde svært ved at acceptere dem på Triumph.
Betingelse nummer et for at andre forstår os er at vi selv er enige - og det bliver man nu engang nemmest i en forening.
Mvh Lars