Loading...
dk

Nødopladning af TMS - kreative bud | Tesla Forum

SuneH
SuneH Feb 5 '16

Tilgiv mig, hvis det bliver lidt spekulativt, men jeg har tænkt over om/hvordan man kan nødlade en TMS hvis uheldet nu skulle være ude.


Løsning 1: Alm. batteri.
Et almindeligt fuldt opladet 12V bil-batteri indeholder, så vidt jeg har forstået, 1 kWh.
I princippet kunne man have 5 stk stående i garagen, og hvis man så løb tør, kunne man ringe til konen, så hun kunne komme ud med dem. Det ville så give 5kWh, nok til 25 km forsigtig kørsel til nærmeste lader. Men det kræver selvfølgelig, at man kan forbinde de 5 batterier til TMS'en via UMC mm. Det ville nok kræve et specielt setup. Er der nogen der ved, om det vil være muligt?


Løsning 2: Opladning via startkabler.
I princippet kunne en ICE jo nå frem til én, og via startkabler fra ICE'ens 12V batteri og lades TMS'en via an adapter. Efter 20 min. tomgang i ICE'en, kunne TMS'en være opladt tilstrækkeligt til at trille til nærmeste lader. Vil det kunne lade sig gøre, tror i?


Løsning 3: Opladning via generator.
En ICE/Falck kunne nå frem til én med en benzingenerator. Den kan fx yde 5kW, nok til at lade 5kWh i løbet af en time, så man kan trille 25 km frem til nærmeste lader. Igen, særligt setup krævet... Mon det kan lade sig gøre?


Løsning 4: Nu bliver det vildt: Opladning via Regen.
En ICE når frem, trækker TMS'en som oplader via Regen. Den kan lade med op til 50 kW, så en lille slæbetur på 5 km med 20 km/t giver 15 minutters ladning på 50 kW, svarende til 12,5 kWh, nok til 60 km's kørsel efterfølgende. Det vil kræve en kraftig ICE at trække en TMS som Regen-bremser maksimalt. Måske en lastbil eller 4WD ICE er nødvendig...


Andre kreative bud på nødladning af en TMS? Jeg er interesseret i at høre fra jer, om det vil kunne lade sig gøre rent praktisk/elektrisk. Der er udfordringer med jordforbindelse mm i stort set alle scenarier undtagen Regen.

ODE90D
ODE90D Feb 5 '16
Nu hvor du er i gang - Hvad med en 25 km lang forlængerledning?  :)
Gronhund
Gronhund Feb 5 '16
Fra nu af, vil jeg aldrig lade derhjemme eller ved SC. Jeg vil fra nu af udelukkende benytte "LØSNING 4" ;-)
Løsning 3 kræver vel ikke noget specielt. En generator har et 230V udtag, og så skulle det vel være plug-and-play.
25 km 6mm2 kabel = mange penge. Køb hellere to Teslaer. En til at køre dig i, og en til at blive hentet i, når du løber tør :-)
Forummets indlæg er redigeret af Gronhund Feb 5 '16
DeaconWP
DeaconWP Feb 5 '16
Løsning nr 1: Da de 5 batterier kan kobles sammen i serie, så kan du lægge deres spænding sammen. Det giver ca 60 volt. Det er desværre ikke højt nok til, at du kan overføre energi til din Tesla den vej.

2: Jeg tvivler stærkt på, at den indbyggede konverter, der tager energi fra dit 400 volt batteri til dit 12 volt batteri, kan "sende" energien den anden vej. Så nej.

3: Det vil kunne lade sig gøre, hvis du har en generator der kan holde en stabil spænding og frekvens i de tider, hvor du ændrer Teslaens strømforbrug. Hvis den ikke er "stiv nok" i sin udgangsspænding, vil spændingen falde i takt med, at Teslaen kobler ladestrømmen til. Og så vil lade kablet nok slå fra. Men måske kan en 5 kW generator tåle at starte med en 1 kW (4ampere) ladestrøm, og måske kan man så skrue lidt op under ladningen. Hvis denne skruen op ikke laver store udsving i strømforbruget, f.eks 3 til 0 til 4 til 0 til 5, under justeringen, så kan det måske lade  sig gøre. Men det må da prøves.
4: Fornuftigt.  Det er som at køre ned ad bakke, og samle energi op, for ikke at køre for stærkt. 50 kW svarer til 67 HK. Så der skal være lidt pondus i den trækkende bil, hvis du skal "bremse" med den energi.
Dit bedste bud må være nr 4.
Forummets indlæg er redigeret af DeaconWP Feb 5 '16
SuneH
SuneH Feb 5 '16

Ha ha, tak for kreative svar, gutter.

Og tak til Deacon for reel viden :-)


Jeg glemte denne:


5. Du ringer til din ven, som også kører TMS. Han kommer ud til dig, med 80% på sit eget batteri. Via et special-kabel fra Tesla kobler I de to TMS'er sammen, sætter hans bil i "Send energi UD af batteri"-mode. Derefter lader I lynhurtigt via DC fra TMS til TMS indtil han har 60% og du har 20%.

Igen, det kræver et specialkabel fra Tesla og en særlig mode i den afgivende bil, men er der ellers noget i vejen for det?

T3S7A
T3S7A Feb 5 '16
Er det ikke bedre at ladevære med at løbe tør? Har kørt flere forskellige Tesla i snart 2 år nu. Været på ferie i Italien mm. Kan ikke se man skal gå og være bange for at løbe tør, og have en backup plan klar. Der er strøm så mange steder i dag, at man altid har muligheden for at komme til noget. Men det nemmeste og bedste er at tilpasse farten efter ens mål. Gør det i god afstand fra målet, så kan man altid kører hurtigere, når man kan se man kan nå det. 

Alt det med 12V batteri mm. det vil kræve, at du også har en inverter med til at lave det om til 230V, før du kan bruge dit lade udstyr. 

Generator. Er det ikke lidt dumt at kører rundt med sådan et skrummel på 40-50kg, incl benzin mm. Det giver jo også lavere rækkevidde at have det med hele tiden. Husk også jordspyd og hammer til generatoren :-)


Løsning 4 er nok den bedste af dem alle. 

Hamsjael
Hamsjael Feb 5 '16
3: Husk også at Teslaen kræver en meget god jordforbindelse, så hvis det skal lykkedes kræver det at i banker et jordspyd i jorden ved siden af generatoren.

4: Nr 4 må være bedste bud. Men det kræver et ok tov da: P = F*V. Så ved 50kw regen ved 50 kmt giver 50000/(50/3.6) = 3600N ~360kg statisk træk.


Edit:

Hvis den kan lade med 50kw ved lavere hastigheder giver det et endnu større træk.

Forummets indlæg er redigeret af Hamsjael Feb 5 '16
SuneH
SuneH Feb 5 '16

Citat fra T3S7A Er det ikke bedre at ladevære med at løbe tør?


Jo, det er klart løsning 0.

I øvrigt er det ikke meningen at man skal køre rundt med generatoren, men at Falck eller andre kunne have en med.


Og tråden er kun for at afsøge muligheder i yderste konsekvens. Et godt lager af kabler og adaptorer samt god planlægning burde betyde at man aldrig får brug for løsning 1 - 5 :-)

Forummets indlæg er redigeret af SuneH Feb 5 '16
DeaconWP
DeaconWP Feb 5 '16
Og det er sundt med noget kreativt "tankespin", som gør, at man langsomt men sikkert forøger sin viden omkring elbiler.
SuneH
SuneH Feb 5 '16
Deacon, hvad siger du til Løsning 5, som jeg foreslår i #5?
DeaconWP
DeaconWP Feb 5 '16
nummer 5: For at kunne gøre det med nuværende hardware i bilerne, vil mit gæt være:

1. Man skal have en godt fyldt Tesla, for at spændingen på den er så høj som muligt.
2. Man skal programmere onboard laderen til at åbne sin DC forbindelse til batteriet, lige som når man lader på en Supercharger.
3. Man kan ikke få en stor ladestrøm, da spændingsforskellen ikke vil være ret stor målt fra det fyldte batteri til det "tomme" batteri.
4. Man vil maks kunne dele den samlede energi, dog med mere til rest på donor, end man kan opnå på modtager.

Efter at næsten alle biler er med Supercharger enabled, så vil man ikke kunne "snyde", ved at tappe en supercharger enabled bil over på en uden Supercharger adgang.

Så der skal i mine øjne kun et kabel og list software til at det kan lade sig gøre.

Men min tekniske indsigt kan være begrænset lige her. Så det er bare min version af et gæt.
DeaconWP
DeaconWP Feb 5 '16
Hamsjael: Det er faktisk nok, at man forbinder Jord på generatoren med Jord på Teslaen, for at det skulle virke. Og så også, at der er en god forbindelse mellem generatorens nul og dens jord.
Hamsjael
Hamsjael Feb 5 '16
Der kan man bare se. Kan være man skulle investere i en af Hondas små lydsvage generatorer som range extender :-)

Mht. til nr. 5 så er mit gæt at der sidder en boost converter i DU til når regen skal have spændingen fra motoren (der kører i generator mode) op på et niveau så der kan lades på batteriet. Alt efter hvordan de interne forbindelser ligger i DU vil dette kunne gøre at der kan lades fra en bil med et batteri med lav spænding også. Det ekstra smarte ved denne metode er at de indbyggede styringskredsløb i regen til ladning i teorien er ligeglade med om de kommer en DC spænding fra motor (som er ensrettet) eller et andet batteri så det kræver ikke andet end et kabel mellem bilerne.
koden
koden Feb 5 '16
Punkt 5 ville være genialt. jeg ville gerne hjælpe en nødstedt "ven".

Mange andre sikkert også.


I forhold til at få falck ud, som koster 1000+ så kunne man som tesla ejer gøre det for et symbolsk beløb for sin tid.


Men selvfølgelig...lad være med at løbe tør.

Jeg har aldrig prøvet det i brændstofsbil så hvorfor i EL bil.

Klaus_
Klaus_ Feb 5 '16
Om et nogle år kan vi forhåbentlig få en "film" vi kan sætte på soltaget (eller erstatte soltaget med solcelle-soltag), som kan hive et par kilowatt ned den vej igennem :)  Vil da være fint at kunne få 5-10 kWh på i løbet af en arbejdsdag om sommeren...
ElPeter
ElPeter Feb 5 '16
Fisker Karma har det:


'The solar roof is capable of generating a half kilowatt-hour a day[28] and was estimated to provide up to 4 to 5 miles (6.4–8.0 km) of additional range a week assuming continuously sunny days'


ElPeter
ElPeter Feb 5 '16
... effekten kommer selvfølgelig an på hvor bred ens kone er :-)
Hansen
Hansen Feb 5 '16



#3


#4


griffel
griffel Feb 5 '16
@Mwn


#9    ;-)

Sider: 1 2 »