Loading...
dk

Adaptorer | Tesla Forum

TwoChops
TwoChops May 22 '14

Hvem vil hjælpe min elektriker?

Jeg er ved at få lavet diverse omformere, og kan huske, at jeg har læst her i forummet, at visse adaptorer skal "luses" for at Teslaen vil lade. Min elektriker stiller sig lidt kritisk overfor dette, da han er bange for, at man vil springe sikringerne, hvis installationen tror, at der trækkes på 3 faser. Hvem er klog nok til at give ham en forklaring på dette? Kan jeg evt få et telefonnummer, så han kan ringe og få ordentlig besked. Han har haft ringet til Testa, og de ville ikke rigtig udtale sig om den slags.

/Jeppe.

Kiefer
Kiefer May 22 '14

Øh, det er ikke noget jeg har haft problemet med, er det fordi du vil lave et 32A 1 fase om til 32A 3 faser eller?

 

Jeg har selv lavet et 32A til 16A adapter da jeg ikke vil risikere at stå et sted hvor der kun er 32A udtag og jeg står med min mobile Tesla lader der kun har 16A CEE stik i enden, har du endnu ikke haft behov for den.

 

/Martin

kajakaj
kajakaj May 22 '14

Der medfølger både 400V CEE adapter og 230V Schuko adapter + dansk 230V adapter med jordben, så man får ikke brug for at luse et 400V CEE stik til 1 fase.

NOELON
NOELON May 22 '14

Jeg synes også du skal glemme lusene. Du kan få brug for 32 til 16 rød CEE og blå 1 fase Cee til rød 3 fase 16 rød CEE. Men det skulle være helt lige ud af landevejen. Du kunne supplere med et af de flade komfur stik, som også kan tage 3 faser 16 Amp, til Rød Cee 16.

Glemte lige som kuriosum, at da vi sammen med Havnefogeden i Hirtshals for 14 dage siden ledte efter oplade muligheder kunne vi godt have brugt en adaptor fra 63Amp CEE til 16 Amp. Langt de fleste udtag i Industrihavnen var 63 A. Men langt om længe fandt vi en 32 hvor min  adaptor kunne bruges.

Forummets indlæg er redigeret af NOELON May 22 '14
kajakaj
kajakaj May 22 '14

Her er mit sæt. Det til højre i billedet følger med bilen.

KS
KS May 23 '14

@kajakaj:

Der er kommet nyt stik til mobilladeren. Et nyt 220V stik til at erstatte den shurko til dansk adapter (den lækre grå t-hansen dims). Nu er der dansk 220V stik i den ene ende og overgang til mobilladeren i den anden. Fandt den i trunken, efter service og skift af spejle på Kirstinehøj i dag.

Kiefer
Kiefer May 23 '14

Hmm, jeg fik at vide at den ville blive eftersendt når de havde modtaget den, det har de vist glemt,...

 

Jeg må dog indrømme at jeg endnu aldrig har prøvet at bruge den, hverken med eller uden adapter.

 

/Martin

MicTheCat
MicTheCat May 23 '14
@Kajakaj. Kan se du har sikringer med i dit sæt. Har du haft brug for dem?
kajakaj
kajakaj May 23 '14

Nej jeg har ikke haft brug for sikringerne, men lader stort set også kun hjemme. Tesla har ikke eftersendt 230V adapter endnu, men den medleverede fra Thansen virker udmærket