Loading...
dk

Regneark til at udregne økonomien i ladeboks? | Tesla Forum

Klaus_
Klaus_ Feb 28 '16
Da jeg måske flytter væk fra solceller og varmepumpe (som jo giver cirka 50 øre i rabat på el-afgiften), til et sted uden hverken solceller eller varmepumpe, overvejer jeg om der skal investeres i en af disse ladebokse der giver 1 kr retur pr kWh, et par gange årligt.


I den forbindelse ville jeg høre om der evt. var nogen der allerede havde lavet et regneark man kunne plotte diverse priser / kørselsbehov ind i, for at regne lidt på økonomien i det?


Indtil videre får man jo kun 1 kr retur resten af 2016, så det skal jo gerne kunne svare sig med opsætning osv., hvis ordningen i værste fald slutter til nytår. 

Raymond
Raymond Feb 29 '16

Klaus_: Jeg ville mene du skal køre mere end 34.000km, nok snarere 40.000 km resten af året, hvis installationen skal kunne "tjene" sig hjem:


Ladeboks3950, Leje i 9 måneder1575, Opsætning minimum3000, Udgift8525,  Omregnet til km34100
Forummets indlæg er redigeret af Raymond Feb 29 '16
ODE90D
ODE90D Feb 29 '16

Hej Klaus_


Jeg uploadede i sin tid et regneark her på Forum. Du kan finde det her: http://teslaforum.dk/forum/topic/2863?page=1#post-48095


Klaus_
Klaus_ Feb 29 '16
@Raymond, tak for det. Jeg kører knap 30k om året, så vil ikke kunne nå knap 40k resten af året, og da slet ikke når der måske går 1-3 mdr før boksen vil blive sat op.  


Spørgsmålet er så, om hvad chancerne er for at de forlænger rabatten, så vi også får 1 kr retur næste år, for så er det nok en god idé ....


Tak for regneark ODE90D, lige præcis det jeg ledte efter :)

ODE90D
ODE90D Feb 29 '16
Som jeg også skrev sidste år er jeg ikke i tvivl om at afgiftfritagelsen på el får flere år at løbe i, omend man kan forestille sig en gradvis nedtrapning over en årrække

 Uden denne "fordel" vil det blive dyrere at køre i EV sammenlignet med ICE, og afgifterne på el er samtidig 2-3 gange højere end den på benzin/diesel. 
Når nu man udfaser afgiftsfritagelsen på EV'ere kan man ikke samtidig fordoble prisen på el. Det vil jo dræbe EV markedet i DK totalt (og skabe kilometer lange køer ved SuC)

DeaconWP
DeaconWP Feb 29 '16
På facebook er der en tråd, hvor der påståes, at det er skat der skal bevise, at du bruger et CEE stik, der egentlig er reserveret til din EV, til noget andet.

Så der påstås, at det skulle være nok med en bimåler, ejet af en selskab, foran et CEE stik, som der kun lades EV på, for at kunne få afgiften retur.
Så en lejeaftale af en godkendt måler, skulle være nok.

Der skulle være en revisor, der har mange kunder der gør det sådan.

Jeg kan ikke oplyse revisorens navn, da han helst ikke ville have sit navn på facebook.

Jeg tager det som en positiv mulighed. Og så er udgiften til lejen jo stærkt reduceret. Husk at opkræve/betale regelmæssig leje af udstyret, så der er en reel lejekontrakt.
T3S7A
T3S7A Feb 29 '16
Med alle de smarte fiduser mm. som folk selv finder på, kan vi være sikker på at denne ordning også kun er på lånt tid. 
Klaus_
Klaus_ Feb 29 '16
@ODE90D, men skat/regeringen er jo fuldstændig ligeglad med om der er kø på superchargere eller ej, og om de dræber EV markedet eller ej - sidstnævnte har de jo allerede vist, og gjorde samme nummer med solcellerne også :)


Som med mange andre initiativer, ved man aldrig om man er købt eller solgt - det gælder bare om at komme med på vognen så hurtigt som muligt, og håbe det får lov at køre indtil man har investeringen hjemme...

DavidS90D
DavidS90D Feb 29 '16
Hvor er det dog dumt...det hele!

Hvorfor ikke bare holde en fast lav pris for alle.

Og det gælder for den sags skyld med alle afgifter, tilskud, fradrag osv.

Først kræve ind med den ene hånd, så bagefter dele tilfældigt ud med den anden...

De rige snyder de fattige - Den kloge narrer den mindre kloge.



ODE90D
ODE90D Feb 29 '16

@Klaus: Min kommentar med SuC køer var skam bare for at komme jer i forkøbet. Selvfølgelig er politikere ligeglade med det, men manøvren med en gradvis indfasning af bilafgiften på EV’ere viser de har forståelse for at EV adoptionen endnu har et stykke vej, og at det forudsætter særbehandling før det kan blive et attraktivt alternativ. 


Jeg er ikke enig i at politikerne har dræbt markedet for EV'ere i DK - kun for Tesla'er. Dog er netop Tesla den eneste EV, der p.t. er et reelt alternativ til en ICE. Det vil dog ændre sig i 2017/18, hvor vi vil se flere EV'ere med +300km range. At få folk til at købe sådanne biler forudsætter dog langt bedre lademuligheder end i dag, hvilket igen kræver store investeringer af Clever, EoN m.fl. Uden en afgiftsrefusion vil deres interesse i en yderligere udbygning af infrastrukturen være ikke eksisterende. Det er altså ikke i politikernes interesse selvom de gjorde hvad de kunne for at bremse salget af Tesla'er.

 

@T3S7AJeg kender ikke til nogen som snyder med el måleren i denne sammenhæng, men dermed ikke sagt de ikke findes. Det er dog nemt at blive afsløret, da selv et lille fald i husstandens normale elforbrug vil få alarmklokkerne til at ringe hos elselskabet, der tager ud for at undersøge sagen. Så jeg ville passe meget på hvis jeg gik i de tanker.

Klaus_
Klaus_ Feb 29 '16
@ODE90D, jeg kan godt se (og li') din pointe. Hvis jeg vælger at købe en ladeboks med 1 kr retur, så vil jeg også hver aften frem til nytår, bede en bøn om at du får ret :)


@T3S7A, det er fair nok at folk udnytter de tiltag der nu engang er lavet, og gør det indenfor lovens rammer, men at misbruge "1 kr retur"-aftalen til koble vaskemaskinen og hvad ellers på ens ladeboks, det synes jeg personligt er for lavt. Men okay, hvis man gerne vil være med til at ødelægge det for sig selv fremover - og alle andre - så er det vel sådan det er :)

T3S7A
T3S7A Feb 29 '16
Det er jo netop derfor at man skal have en ladeboks op. Så man er sikker på der ikke kan tilsluttes andet udstyr. Hvis folk blot sætter alm. måler op, så stopper denne ordningen med udgang af i år. 
Klaus_
Klaus_ Feb 29 '16
Kan man ikke "snyde" et type 2 stik på nogen måder, hvis man da absolut vil snyde systemet?


Personligt vil jeg nok (hvis der er penge at spare) vælge en ladeboks/løsning med netop CEE stik, da jeg har en ekstra UMC til netop det formål at lade op derhjemme. Men jeg ved slet ikke om man kan få det.

DavidS90D
DavidS90D Feb 29 '16
Jo, selvfølgelig kan man snyde og tage strøm ud til noget andet.

Du kan faktisk købe en simpel adapter fra type 2 til CEE 16A.
Men så kan du også bare tage strømmen direkte før din elmåler inde i huset.Det er alt sammen ulovligt og vil blive opdaget og straffet.



Kiefer
Kiefer Feb 29 '16
Reglerne er sådan at din ladeboks skal være med indbygget MID/CE godkendt el-måler der ikke må kunne bruges til andet en opladning af din el-bil. 


Altså, det er jo ikke ulovligt før det bliver opdaget. Men når det så gør det er det så til gengæld også meget ulovligt. Og som regel er snyd med skattekroner noget SKAT slår ret hårdt ned på...


Husk på, du gør dig til kriminel for hvad, måske 3-5.000 kroner...?


/Martin

Klaus_
Klaus_ Feb 29 '16
Er der nogen anbefalinger til hvor man får den bedste/billigste ladeboks, hvor det er minimalt hvad man selv skal lave (administraiton, opsætning/installation) ?