Loading...
dk

Kun 68 kwh til rådighed på P90D | Tesla Forum

TommyA
TommyA Feb 29 '16
Tak for et godt forum. Det er sjældent jeg har set noget med så meget brugbar information. Man kan også blive lidt forvirret. 


Jeg har haft min P90D siden 17.12 men været en del i udlandet så ikke brugt den så meget. Helt fra starten synes jeg den bruger meget strøm - typisk 20-25% batteri for at køre fra Østerbro til Hornbæk (48km). Ja, det er koldt, men synes alligevel det er for lidt. Jeg er nervøs for at bilen ikke helt slår til når jeg skal køre med to små børn på en længere tur og helst vil undgå at skulle holde ind på SC. 


Nu har jeg for først gang prøvet at lade den helt op til 100% og kørt den helt ned til 1%. Når jeg kigger under trips i settings kan jeg i feltet 'Since last charge' se at den har brugt 68 kwh. Jeg synes klart det tyder på at batteriet ikke har den kapacitet det burde. Jeg ved godt at der er buffer etc, men der er godt nok langt fra 68 kwh til 90 kwh. 


Hvad tænker I? Er der noget jeg har overset eller har jeg fået et mandags-batteri?


Se vedlagte billede

Forummets indlæg er redigeret af TommyA Feb 29 '16
DerHansi
DerHansi Feb 29 '16
Ja, enten har det da været en pæn festlig kørsel, eller også er der noget du skal lære omkring at bruge regen (eller en lidt lettere køresko :-)). Undgå SuC ?? Husk du kan så godt som aldrig brænde din EL hurtigere af end en SuC kan genlade. 68 kwh lyder af lidt på en P90D, det er det samme jeg har til rådighed på en P85
NCL
NCL Feb 29 '16
Tommy har du kørt den fra 100 til 1 på en samlet tur eller mange små ture? Mange små ture koster og bilen taber en del strøm når den står stille, som ikke fremgår af regnskabet i bilen.
Frank
Frank Feb 29 '16

@NCL nemlig små ture og hvis han så også har range mode=OFF plus at bilen står ude i kulden så skal den bruge ekstra meget energi på at varme batteri op og kabinen. Med en 90'er har du nok 84-85 som du kan bruge dvs. du har brugt 16-17kwh på varme og lys.


Jeg kører tit en tur på 270km altså 135 tur og 135 retur næsten kun motorvej og ender med at bruge ca. 71kwh af mit batteri hvis jeg lander med omkring 2%. Jeg starter med at lade de sidste 10% når jeg vågner og starter kabinevarmeren 10 min før jeg smutter hjemmefra. Når jeg skal hjem igen er bilen helt kold når jeg kører. Det er en 85D og kører rimelig frisk til med 140kmt på motorvej med kabinen sat til 21 range mode=ON. 

T3S7A
T3S7A Feb 29 '16
Frank: Varme og lys er med i det oplyste forbrug. Så snart bilen er i D eller R, tæller alt forbrug med. Det er kun når bilen står stille det ikke tæller med. 

Der er hellere ikke 84-85 kW til drift. Nok kun 79kW

Frank
Frank Feb 29 '16
@T3S7A en 85 har kun omkring 79 korrekt men hans 90 burde nok har en 84-85. Jeg har flere gange kørt fra 100% til 2-3% og aldrig været over 72-73 i forbrug. hvis de sidste 6-7 kwh ikke går til varme og lys hvad så? I øvrigt har jeg spurgt en gut hos Tesla i Århus og han sagde også at lys og varme ikke er regnet med i "Since last charge" tallet.
TommyA
TommyA Feb 29 '16
Tak for de mange svar. 


@NCL det var over ca 30 timer her lørdag og søndag hvor det var 2-5 grader. Det var splittet over en tur der tog 30%, to ture på hver 20%, og resten på 4-5 små ture. Det er da meget at skulle bruge omkring 15 kwh på det, er det ikke?


@DerHans jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår hvad du mener. Ja, det var festlig kørsel hvor jeg prøvede en masse sjove ting og fik accellereret en del. 


@Frank lyder det ikke voldsom at den skal bruge så meget på lys og varme? Det er præcis det du beskriver jeg havde håbet: en tur på ca 270 km ned til Sønderjylland med 130-140km/t på motorvejen. Tror du det koster så meget at jeg har en "P"? Jeg må jo prøve det af. 



SuneH
SuneH Feb 29 '16

Vampire loss er 1-2% i døgnet. Det er kapacitet, som bare forsvinder.


Hvis man forvarmer kabinen inden turene via app'en, og bilen ikke er tilsluttet med kabel, så går energien til forvarmning jo også fra batteriet. Denne energi tælles ikke med i "Since last charge".


Så med to ture på hver 20% og en på 30% + flere småture incl. forvarmning via batteri hver gang, så lyder det da fint, at selve kørslen har taget 68 kWh.

Forummets indlæg er redigeret af SuneH Feb 29 '16
Frank
Frank Feb 29 '16

@TommyA nej det er ikke dit ekstra P der gør så stor forskel - tænk på at der, mig bekendt, er en 6kw varmer til batteriet og en 6kw til kabinen og hvis du ikke har range mode på on så kan de jo bruge 12kw til varme alene dertil kommer lys og standby over de 30 timer. Hvis du holder udenfor er batteripakken meget kold.

Vilde accelerationer vil jo kunne ses i dit forbrug på "since last charge". Hvis du har mange små ture så hjælper range mode=on dig med at begrænse strøm forbruget vil jeg mene.

270km på 2 ture med frisk motorvejskørsel KAN være for meget hvis det er koldt, vådt og specielt hvis det blæser. Hvis du holder dig til hastighedsgrænsen på 130 og 110 så tror jeg ikke det er et problem. Hvis det er 270km på een tur burde det kunne lade sig gøre men brug navigationen og dens trip funktion. Du har jo Middelfart eller måske Rødekro hvor du kan holde i 10 min hvis det er. 

Igen jeg kører altid med range mode=on men ved ikke helt hvor meget det har at sige på de lange motorvejsture.

T3S7A
T3S7A Feb 29 '16
Frank: 

En 85 har fra ny maks 76kW tilrådighed. Du kan ikke få mere ud af den. Det er incl varme og lys, radio osv, når bilen er i D eller R. Alt Tab, som bilen har ved stilstand mm. Tæller ikke med. Så hvis du vil tjekke det fuldt ud, skal du lade til 100% og kører den tom, uden at gøre pause. Så vil du se du maks kommer op på 76kW total forbrug. 


En 90 har ca 6% mere kapacitet, dvs 80kW Maks.. Det er så til den gode side. Så regn med 79kW i 90'er.


Alle der har købt 85 og 90 Kw modeller - er blevet "snydt".

60'er og 70'er får næsten det som de har betalt for. 

En 60'er kan have et forbrug på op til 59kW. 

En 70'er ca 67kW. 




Frank
Frank Feb 29 '16

@T3S7A hehe ja ok men er der kommet noget officielt tal ud for jeg har læst om alt fra 76 til 81kwh fra et 85 batteri.

Anyway ang. total energy så har en anden person fra Tesla lige telefonisk:) bekræftet at lys og varme ikke regnes med i total energy.

T3S7A
T3S7A Feb 29 '16
Frank: Men det gør det. Du kan jo teste det selv. Start din bil, sæt varmen til HI og kør 5 km. Derefter sluk helt for varmen og kør 5 km igen. Så vil du kunne se kæmpe forskel på de 2 ture. Som skrevet alle de andre gange også. Så tæller det KUN med, under kørsel. Holder bilen stille, tæller det ikke med. 


Du kan også teste kW. Lad op til 100% og kør til 0% ( uden stop/pauser ). Så vil du kunne se hvor meget du har brugt. Der vil den alt efter alder på den bil, maks komme op på 76kW. 


Og Tesla medarbejder siger rigtig meget de ikke selv ved noget om. Hvor mange af dem som sidder der bag tlf. har selv en Tesla?? 

Forummets indlæg er redigeret af T3S7A Feb 29 '16
SuneH
SuneH Feb 29 '16

Citat fra Frank Anyway ang. total energy så har en anden person fra Tesla lige telefonisk:) bekræftet at lys og varme ikke regnes med i total energy.

Hvor svært kan det være, selv for Teslas medarbejdere: Lys og varme regnes med i total energy HVIS bilen står i R eller D. Ikke ellers. Dvs varme, som bruges til forvarmning inden kørsel, trækkes fra batteriet (med mindre den er tilsluttet med kabel) - med deraf mindre til rest til selve kørslen. Og det er også derfor det er ud til at energi "forsvinder" fordi det ikke indgår i total energy hvis det bruges til forvarmning.


20 minutters forvarmning á 12 kW (6 til kabine, 6 til batteri) giver 4 kWh. Hvis man fylder helt op mandag morgen og så forvarmer 3-4 gange i løbet af en lang weekend, har man pludselig brugt 12-14 kWh + Vampire loss inden mandag morgen. Så er en 90'er pludselig nede på omkring 65 - 68 kWh brugbar energi til kørsel.

TommyA
TommyA Feb 29 '16
Mange tak for hjælpen. Lugter da lidt af class action suit fra alle 85 og 90 ejere
Forummets indlæg er redigeret af TommyA Feb 29 '16
Frank
Frank Feb 29 '16

Så har jeg lige været ud og teste lidt. Målet med testen var udelukkende at se om varme bliver registeret i total energy i "since last charge". 

Jeg startede med at fylde op til 90% og typical viste 375km. Jeg lavede 2 friske runs med 37(svarende til små 10%) typical km i hver. Regen var ved begge sat til low. Jeg brugte bremsen meget så regen ikke spolerede billedet.

 

1. 375-338 kold bil, range mode OFF,klima boost(HI+11), 5xsædevarme sat til 3.

total energy:5,4kwh

 

2. 338-301 varm(ere) bil, range mode ON, klima OFF,ingen sædevarme.

total energy:(12,5-5,4) 7,1kwh

 

Forskel 1,7kwh

 

Det er nok ikke den mest præcise test men for mig tyder det på at varmen ikke tæller med eller har jeg overset noget? 

TommyA
TommyA Feb 29 '16
@Frank i din test bruger du mere energi når du ikke har varme på. Eller er det mig der læser forkert? 

Der er noget andet der undrer mig ved det hele som jeg ikke har nævnt: jeg kunne regne mig frem til de 68 kWh allerede ved 10 og 20% forbrugt ved at gange op. Efter både 10 og 20 vidste bilen jo ikke at jeg ville køre en masse små ture med koldstarter etc. Derfor tyder det på at batteriet kun giver mig 68kwh uanset hvad og varme må tælle med. 
T3S7A
T3S7A Feb 29 '16
Frank: Fatter nul af hvad du skriver. 


Det kan da ikke være så svært. 


Start din bil. Kør 10 - 20- 30 km Du bestemmer selv ( ikke typical km eller noget, men km, efter trip tæller ). Med varme på HI. Se hvad dit forbrug er. 


Sluk din bil. Start den igen ( for at nulstille, ellers kan du også gøre det på den store skærm, men når du allerede her er forvirret, er det nok nemmere at slukke, gå ud, og ind igen ). Kør igen samme strækning, uden varme ( OFF ). 


Fejl marginer her: Ruten, kan være højde forskel, hastighed forskel, vind og vejr forhold.  Men du vil uanset alle de fejl, kunne se forskel på forbruget. 


Men selvfølgelig er varme mm. med i kW/forbruget. Har nu kørt i over 2 år i Tesla, ( 4 år i Leaf ). Og kan garantere dig det er med. Kan uden problemer sænke mit forbrug meget, ved at køre med meget lav varme. 

Frank
Frank Feb 29 '16
@TommyA uden varme kører jeg flere km på den samme mængde energi(ca10%). Jeg bruger ca 10% på hver tur, men total er højere på den uden varme. Det er derfor jeg tror at den ikke tæller lys og varme med i total. De ca 1,7kwh er gået til varme af kabine og batteri ser det ud til.
Frank
Frank Feb 29 '16
@T3S7A du behøver ikke snakke ned til folk.


Jeg omformulerer mig lige og se venligst vedhæftede hvor jeg har markeret de tal jeg snakker om:


1. tur med varme på 16.5km blev der registreret et forbrug på 5,4kwh(se billede med varme). Turen brugte ifølge "batteri måleren" 37km typical eller ca. 10%


2. tur uden varme på (46,4-16,5) 29,9km blev registreret et forbrug på (12,5-5,4) 7,1kwh(se billede uden varme). Turen brugte ifølge "batteri måleren" 37km typical eller ca. 10%


Tur 1 har registreret 5,4kwh og jeg har brugt 10% at batteriet. 

Tur 2 har registreret 7,1kwh og ligeledes brugt 10% af batteriet.

SuneH
SuneH Feb 29 '16
Frank, tak fordi du tager dig tid til at teste dette. Hvis man bruger de tal, du når frem til, får man dette:
Tur 1 med varme: 16,5 km. Forbrug 5,4 kWh. Dvs kWh/km = 0,327 = 327 wh/km. Bilen bruger altså 327 Wh på at køre en kilometer.

Tur 2 uden varme: 29,9 km. Forbrug 7,1 kWh. Dvs kWh/km = 0,237 = 237 wh/km. Så uden varme kører du altså en kilometer på kun 237 wh.

Med andre ord: den energi du har brugt at varme kabine og sæder op på den første tur, indgår altså i den energi bilen tæller med i tur 1. Da du slukkede for varmen og kørte tur 2, var energiforbruget pr km markant lavere.

Rigtig god test du har lavet, den viser faktisk meget tydeligt hvor meget længere man kan køre, hvis man slukker for varmen - ganske som T3S7A og vi, som er med i øko-konkurrencen - har erfaring for.
Sider: 1 2 »