Jeg var i præcis samme situation som dig - fast besluttet på en D og har ikke på noget tidspunkt fortrudt, at jeg endte med at vælge en RWD - af flere årsager, som dem der har valgt D nok har den modsatte holdning til:-). Meget handler jo også om behov.
Jeg har arbejdet med bilfinanciering i mange år og også køb/salg af biler - der gælder en grundregel, og det er, at jo dyrere en bil er jo mere taber den.
Nogen vil hævde, at en D vil være mere atraktiv/efterspurgt som brugt - set ud fra min situation, hvor jeg vil have den 24 mdr er jeg ikke enig - mange som ikke har råd til at købe dem nu og som nye/næsten nye, vil typisk være det nye "Tesla-Segment" som enten går efter en 3 eller de billigste S'ere. Derfor er min plan at stå med en velholdt, veludstyret bil efter 24 mdr, som jeg så kan tillade mig at sælge som en af de billigste.
Jo dyrere en bil er, jo mere indskrænker du din potentielle købergruppe - det gælder alle biler. Meget udstyr er fedt, men økonomisk en dårlig forretning rent afskrivnigsmæssigt, og det er uanset om det er 4x4, læder, pano osv. Du kan også se det på leasingbiler generelt - der er en grund til til at det typisk er "standard" biler med kun det mest nødvendige som feks klima.
Med andre ord og som der også nævnes - går du efter det økonomisk bedste, så vil jeg klart selv vælge 70 RWD med fornuftigt udstyr, er det ikke økonomi og måske skal have den i mange år så køb D med hele svineriet.
Forskellen på range er vist akademisk og det samme økonomien i hvis man skulle kunne opgradere batteriet på et tidspunkt.
4x4 er da fedt nok, men min kørestil er til komfortable med viden om at jeg "kan", og har du først valgt RWD, så vil du ikke skænke det en tanke, at en D måske acc marginalt bedre og trækker anderledes i kurver. Måske hvis vi får en super-vinter, men jeg må sige at RWD mef vinterdæk er meget overbevisende i forhold til andre ICE RWD.
Dette er MINE tanker, der er nok lige så mange forskellige meninger, som medlemmer af dette forum:-)
Uanset hvad du vælger, så bliver du ikke skuffet.