I de sidste par måneder har jeg ikke kunnet lade min P85D fuldt op. Den står i den konservative mode (altså max 400km rækkevidde) og lade-threshold'et er sat til 80%. Dvs. den burde efter en fuld opladning vise 360km og fuld grøn bar, hvilket den også gjorde i starten (ca. 8 måneder). Nu udviser den imidlertid ca. 320 efter en fuld opladning og den grønne bar er (selvfølgelig) ikke fuld.
Jeg har snakket med én fra Tesla om det og fået at vide, at det er fordi den justerer ind efter hvor langt jeg erfaringsmæssigt kan køre på en fuld opladning. Det lyder imidlertid mærkeligt i mine ører; en fuld opladning er vel en fuld opladning?
Jeg er bekymret for at det er batteriet der er blevet forringet - i så fald temmelig meget (ca. 10% på 1 år).
Er der nogen der ved om det er rigtigt hvad Tesla siger? Og om hvordan slid på batteriet manifesterer sig? Jeg forventede egentlig at den ville blive ved med at vise "fuld bar" ligesom ens telefon gør - men at det over tid så bare repræsenterer mindre og mindre strøm.
