Nu har jeg to gange haft den samme underlige oplevelse efter endt ladning (hvor jeg har opholdt mig i bilen mens den ladede), at jeg ikke kan komme ind i bilen, når jeg er gået ud af den.
Følgende sker: Ladningen afslutter, og ladekablet sidder stadig i bilen. Jeg går ud af bilen og prøver at åbne bagagerummet. Det er låst (selv om FOB er i min lomme). Prøver derefter at tage ladekablet ud, men det er låst fast. Første gang jeg oplevede det var ved SC. Her havde jeg ikke fået lukket fører døren, så jeg satte mig ind og trykkede på knappen til ladekablet, men intet skete.
Anden gang var ved en EON lader, og her havde jeg lukket fører døren. Prøver derefter at åbne fører døren, men håndtaget popper ikke ud (selv om FOB er i min lomme).
For begge gange var jeg heldig at jeg havde FOB i lommen, da min mobil er til ladning i bilen. Med FOB kunne jeg låse bilen op, og herefter virkede alt normalt.
Skærmen havde været genstartet under den første tur, men jeg havde ikke genstartet mellem de to turer.
Til information har jeg kun lige gået rundt om bilen, så det er muligt at den måske havde låst rigtigt op, hvis jeg var gået længere væk fra bilen og var kommet tilbage til den.
Er der nogen der har oplevet dette?
