Installation af TeslaMS
TeslaMS er en lille utility til opsamling af data fra din Model S, til en lille database, hvorfra du efterfølgende kan se grafer over din bils forbrug - jeg beskriver her hvordan dette gøres på Windows platformen - folk der kører Linux eller MAC OS X ved nok godt hvordan det gøres :-)
(Du kan se en lille video der viser hvorledes dette kan se ud i google maps under "VIDEO" her på siden)
For at hente data fra bilen, vil jeg her beskrive hvorledes du henter og opsætter de nødvendige dele, for at samle data op - og vise disse på en lille web side.
Selve applikationen TeslaMS er skrevet i Node.js, som er en java script server. Den kan afvilke java script programmer og vise web sider via den indbyggede web server.
Først og fremmest skal du hente og installere Node.js - dette gøres fra http://nodejs.org/download/ - du henter og installerer den version der passer til din maskine - 32 eller 64 bit MSI installer.
Herefter henter du databasen MongoDB fra http://www.mongodb.org/downloads - og installerer denne på din maskine - hent igen 32 eller 64 bit efter hvad der passer på din maskine.
Så skal du hente TeslaMS fra https://github.com/hjespers/teslams (vælg til højre - Download ZIP).
Til sidst skal du hente NSSM (Non-sucking service manager) fra http://nssm.cc/download/ - dette bruges til at starte datahentning og web server som en service under Windows - kopier nssm.exe til windows\system32
Opret et bibliotek i roden på C-drever "c:\Data" og 2 underbiblioteker "C:\Data\db" og "C:\Data\teslams"
Data\db er hvor MongoDB placerer sine database filer
Data\teslams er hvor du skal placere filerne fra den hentede pakke.
Åben ZIP filen hentet fra github - og udpak denne. Kopier fra biblioteket teslams-master alle filerne til c:\data\teslams således der ligger et antal filer her og underbiblioteket examples
Herefter skal du oprette et bibliotek direkte under din brugerprofil i windows der hedder .teslams
Hertil skal du kopiere filen config.json - som du bagefter skal åbne i Wordpad/Notepad og redigere. Indsæt dit brugernavn og password til MyTesla - gem og luk
Åben en kommando prompt som administrator og udfør følgende:
sc create MongoDB binpath= "C:\Program Files\mongedb\bin\mongod.exe --service --dbpath=c:\data\db --logpath=c:\data\log.txt" displayname= "MongoDB" depend= tcpip start= auto
(Dette opretter en Windows service kaldet MondoDB)
Nssm install NodeVisualize "C:\Program Files\nodejs\node.exe" "C:\data\teslams\examples\visualize\visualize.js --db teslams"
(dette opretter en Windows Service kaldet NodeVisualize - som er webserveren du skal hente data fra - Den henter data fra databasen under MongoDB med navnet TeslaMS)
Nssm install NodeZstreaming "C:\Program Files\nodejs\node.exe" "C:\data\teslams\examples\zstreaming.js -u user@MyTesla.com -p MyPassword --db teslams"
(Dette opretter en Windows Service kaldet NodeZstreaming - som er programmet der henter data fra din MyTesla account og Tesla's streaming server - indsæt dit brugernavn og password)
Gå til kontrol panelet - services og find dine 3 nye services. Ændr disse fra at køre under en service account - til at køre med angiven bruger og kode - Gå til fanebladet recovery og sæt den til automatisk at starte servicen igen ved fejl - for alle 3).
Start de 3 Windows services - Først MongoDB, vent 1 minut - så NodeZstreaming - vent 1 minut - så NodeVisualize.
På maskinen hvor du har installeret - åben en browser og indtast http://localhost:8766 i url'en - så skulle du gerne se en web side med data fra din Tesla.
Bemærk at data vises i miles, men med lidt snilde kan du selv rette i koden, således der omregnes til km/t