Loading...
dk

Golf GTE lades på Tesla supercharger | Tesla Forum

jespert
jespert Jul 30 '16
Hej altvidende forum
Var virkelig forbløffet da jeg ladede i dag. Ved siden af mig holdte en golf GTE og ladede. Vil gå ud fra at det er en der har skiftet sit stik i bilen? Hvordan sikrer Tesla sig mon mod dette i fremtiden??

TorbenS
TorbenS Jul 30 '16
Send foto med tid og sted til Tesla
Bianco
Bianco Jul 31 '16
Han kan sætte stikket i, men han får ikke noget strøm. I teorien...
KimT
KimT Jul 31 '16

Nej han burde ikke få strøm. Bilen/VIN skal jo være godkendt inden opladning startes (60KW modellen blev jo solgt uden SuC, men man kunne tilkøbe det for ca. 17.000).

Det er Wittenburg kan jeg se. Og det er jo nok heller ikke for at tilsnige sig en "ledig" parkeringsplads - da vi var forbi i tirsdag var der godt nok tomt på hele deres parkeringsplads.

Forummets indlæg er redigeret af KimT Jul 31 '16
SuneH
SuneH Jul 31 '16
Det er da bare en der skulle se, om han kunne få noget gratis strøm. Det kunne han så ikke. Men point skal han have for et frisk forsøg :-)
Tror også sådan en Golfs lader bryder sammen hvis den bliver belastet med 120 kW, så godt for ham, at det ikke virkede.
Hookmaker
Hookmaker Jul 31 '16
SuneH, yes den kan IKKE lade, der skal sættes flueben ud for VIN nr i Teslas SuC database for at det kan lade sig gøre.
Kiefer
Kiefer Jul 31 '16

I princippet kunne man nok godt lave noget der kunne få det til at virke. Det kræver jo blot at man kender til den kommunikation der sker mellem SuC og bil og sender et VIN nummer når der efterspørges et sådant. 

Men jeg tror det både vil være besværligt og temmelig dyrt at få til at virke ;-)

/Martin

hhs
hhs Jul 31 '16

Nej det kan man ikke. Golf GTE har type 2 ladeindgang som kun kan modtage AC (vekselstrøm). Tesla SuC har ganske vist et type 2 kabel som passer fysisk men som leverer DC (jævnstrøm). Kommunikationen mellem lader og bil sørger for at SuC kun starter ladning hvis den "ser" en Tesla og det skal GTE ejeren være glad for ! Ca. 400 Volt DC op til 300 Ampere er ikke sundt for et AC ladekredsløb.

Kiefer
Kiefer Aug 1 '16

Det vil sige en Golf GTE ikke har combo-stik heller?

/Martin

hhs
hhs Aug 1 '16

Golf GTE har kun et lille 8,8 kWh batteri som ikke kan hurtiglades. Derfor ikke combo-stik men type 2 som kun kan modtage AC. Et CCS (combo-stik) er en kombination af type 2 til AC og ekstra terminaler til DC. CCS er på E-GOLF og E-UP hvor batteristørrelsen giver mulighed for op til ca. 50 kW DC ladning. At Tesla også kan DC lades op til 120 kW via type 2 er en specialløsning hvor både SuC ladekabel og tilslutning i TMS har særlig forstærkede kontakter.   

P85DK
P85DK Aug 5 '16

I følge WK057, så sender en Tesla rigtig nok sit VIN nummer til SuC, MEN SuC tjekker det ikke og er 100% ligeglad. Han har prøvet at ændre vin nummer og har sendt både et roadster nummer, et vin nummer fra en 1983 Yoga og den lader fint.

Så når en Tesla ikke vil charge på en SuC så er det fordi den DC charging er slået fra på bilen. Så i teorien kan enhver bil som kan modtage DC charging via type 2 lade på en SuC

hhs
hhs Aug 5 '16

Mig bekendt er det kun Tesla der kan modtage DC via det specielt forstærkede type 2 stik. Alle andre elbiler der kan DC lades modtager DC via Chademo eller de separate  DC terminaler i CCS.

P85DK
P85DK Aug 5 '16

ja, men da det er jo kun et spørgsmål om at lave en konverter til fx CCS, hvilket bør være muligt, hvis man vil.

 

hhs
hhs Aug 5 '16

Nu taler vi om en Golf GTE som ikke har CCS og ikke kan DC lades !

P85DK
P85DK Aug 6 '16

nu mente jeg selvfølgelig til biler med CCS, men strengt taget så er det også muligt at lave en converter til en bil uden CCS, bliver nok bare urealistisk dyrt, men teknisk kan det lade sig gøre.

Pointen var mere at SuC er åben for lading for alle som kan få det til at virke, da der ikke er et tjek på selve standeren

Forummets indlæg er redigeret af P85DK Aug 6 '16
MartinPedersen
MartinPedersen Aug 6 '16

Hvordan passer det overens med det Hookmaker skriver længere oppe?

P85DK
P85DK Aug 6 '16

Det gør det heller ikke, da det Hook siger er forkert - hvis man skal tro WK057 som har testet det fysisk.

Fluebenet sættes i bilens sw og der sendes vin nummer fra bilen til SuC, men der er intet reelt tjek på nuværende tidspunkt.

På nuværende tidspunkt tror jeg Tesla vurderer at et eventuelt misbrug er så usandsynligt at det ikke kan betale sig at lave et tjek. Som blandt andet hhs har været inde på, så er der pt ikke nogle andre bilmærker der kan fysisk kan lade fra en Tesla SuC og hvis du skal have SuC adgang på en Tesla hvor der ikke er købt adgang, så skal du hacke bilen og sætte flueben ud for DC charging. Det er alligevel nok minimalt antal der finder på det.

Det er sådan at hvis du ikke har købt SuC adgang på din Tesla, så kan du heller ikke lade med fx CHAdeMO uden at Tesla får sat hak i DC charging i bilens konfiguration (hvilket så også giver adgang til SuC)

Der er ingen tvivl om at det hele er forberedt til at tjekke og verificere Vin nummer, men det er ikke aktivt endnu.

Forummets indlæg er redigeret af P85DK Aug 6 '16
Hookmaker
Hookmaker Aug 6 '16

Sjovt nok P85DK, så sagde den fætter jeg talte med i hovedkvarteret da min ikke kunne lade, at "the check mark for SuC seems to have been removed, I will recheck it for you". Så ganske underligt at du siger, at det jeg siger er forkert...;-) - Men Nåh ja, WK057 har jo altid ret, såå... ;-) 

P85DK
P85DK Aug 6 '16

:-) ha ha - men det er jo nok det check mark i din bil som han kunne se, og så stemmer det jo fint. Du ville jo heller ikke kunne lade med CHAdeMO, og der tjekker moderskibet vist ikke vin nummeret ;-)

Nu tror jeg på WK057, når han ligefrem har testet det og samtidig også har dokumenteret at det check mark er i bilens SW :-)

Men det kan jo komme an på en prøve. Find en som har en bil der ikke har SuC og som er villig til at få hacket sin bil :-)

Forummets indlæg er redigeret af P85DK Aug 6 '16
TeslaFreak
TeslaFreak Aug 7 '16

Nu vi er inde på det, kan alle så lade på Tesla destination charger så længe de har type 2 stik? Det er vel bare AC ladning?

Sider: 1 2 »