Loading...
dk

Min S85 lader ikke ved maks hastighed | Tesla Forum

ThomasT
ThomasT Jul 4 '14

Hej,

   jeg undrer mig lidt over at min S85 ikke lader ved fuld effekt selvom den i skrivende stund kun er halvt fyldt (er klar over at de sidste procent typisk går landsommere). Lige nu bruger den 10A ud af 16A; se vedhæftede billede. På min bimåler kan jeg se at der kun er forbrug på fase L1 og L2 (ikke L3). Jeg har en Chrom lader med fastmonteret kabel der kan lade ved 3x20A men jeg har begrænset den til 3x16A da vi også har en Renault Zoe i husstanden der også gerne skulle have strøm på uden at sikringen i gravstenen ryger.

Er ovenstående normalt? Problemet er, at jeg gerne vil kunne lade Teslaen op imellem 0.00 - 6.00 da strømmen er billigst hér (hos Modstrøm) og ikke mindst det, at jeg fornemmer at der er noget galt.

 

Nogle forslag eller kommentarer?

 

Mvh

Thomas

Raymond
Raymond Jul 4 '14

Hej Thomas,

Ja, din elektriker har ikke fået L3 med, så ring til ham.

muller
muller Jul 4 '14

Eller også er laderen i din TMS defekt. Jeg fik skiftet min lader efter en uge, fordi den kun ladede på 2 faser; og fejlen lå ikke i min hjemmeinstallation. Det er relativt nemt at teste, hvis du enten kan få en anden TMS til at prøve din installation eller din TMS til at prøve en anden installation. :-)

ThomasT
ThomasT Jul 4 '14

Nu hvor jeg tænker mig om har jeg bemærket problemet ved brug af UMC'en (istedet for ladestanderen) på en helt anden lokation. Er der ikke tilfælde hvor den vælger at lade ved lavere effekt selvom den ikke er ved at være fuld? Jeg satte lige vores Zoe på ladestanderen og her tapper den fint fra alle tre faser. Det skal lige bemærkes at jeg har set Teslaen har virke ved 3x16A, blot ikke her på det sidste.

Forummets indlæg er redigeret af ThomasT Jul 4 '14
FrederikC
FrederikC Jul 4 '14

Hej Thomas,

Hvis du har et volt meter kan du tjekke din installation, og om alle 3 faser er der.

Det ville jeg da også tro at elektrikeren har gjort.

muller
muller Jul 4 '14

@ThomasT: Vores bil ladede også fint i starten, men faldt pludselig fra 13A/16A til 10A/16A. Og som sagt var det laderen i bilen der skulle skiftes. Hvis du har set den lade med 10A fra UMC også, så lyder det som om problemet er i bilen. Jeg mener ikke den sænker effekten på noget tidspunkt, måske kun hvis den nærmer sig 100%; det er primært at SuperCharger fænomen, hvor den jo lader med adskillige hundrede ampere på toppen.

Kiefer
Kiefer Jul 4 '14

Hvis du er bosiddende på Sjælland, synes jeg helt klart du lige skulle køre en tur forbi Amager næste gang du er på de kanter, jeg tror som andre at det er laderen i bilen den er galt med.

 

Det kan jo ikke være din hjemmeinstallation hvis din Zoe kan lade på alle 3 faser...

 

/Martin

ThomasT
ThomasT Jul 9 '14

Havde fat i værkstedet i Kastrup og efter lidt eksperimenter (hvor de kunne se alt hvad der foregik i bilen) sagde de at en ene lader var defekt og skulle udskiftes. Jeg kunne komme til om 5 dage; det er ikke så ringe.

 

Mvh

Thomas

Kiefer
Kiefer Jul 10 '14

Hmm, personligt har jeg lidt svært ved at forholde mig til et værksted der fejlfinder og så ikke kan lave reparationen samme dag. Nu ved jeg selvfølgelig ikke om du bare var kørt derind eller om du havde aftalt en tid.

 

/Martin

PeterJ
PeterJ Jul 10 '14

Kiefer, jeg syntes, at vi skal give de gode Kastrup-folk en rimelig chance. Jeg vil tillade mig at kalde din kommentar for brok, ovenikøbet på andres vegne. Hvis vi ved på forhånd, evt en uge eller to i forvejen, hvad der skal laves, kan de have stumperne hjemme. Helt almindelige dele har de på lager er min erfaring. Jeg havde engang en Ford Sierra, hvor jeg kunne få de fleste stumper med 10 min. varsel. Min Mercedes tager det ofte nogle dage og jeg syntes det er ok for Tesla'en med en uge eller 2 på varer de skal have fra USA. Jeg skal have min Tesla til Kastrup om 3 ugers tid - de har meget travlt så jeg syntes det var ok med op til 4 ugers ventetid for småting.

Bianco
Bianco Jul 10 '14

@Kiefer; Det lader til at Tesla & ThomasT fejlsøgte via telefon og fjern-overvågning - det er lidt svært at skifte en lader over telefonen ;-)

Kiefer
Kiefer Jul 10 '14

PeterJ: Om det er er brok ved jeg ikke, måske, men det er også set ud fra min egen oplevelse med dem i Kastrup og når jeg sammenligner dem med mine oplevelser med Mercedes her i Århus så er jeg ikke imponeret over Tesla i Kastrup. Jeg ved ikke om jeg måske bare forventer mig for meget af servicen i forhold til hvad de er i stand til at levere. De er heller ikke i stand til at give besked når de dele de mangler er kommet hjem, der skal jeg selv ringe derind med mellemrum for at høre om delene er kommet, den besked havde jeg altså ikke lige komme...

 

Jeg forstår ikke helt hvorfor vi skal acceptere at det skal tage 3-4 uger at få lavet småting, ville I have gjort det på en hvilken som helst anden bil?

 

Jeg vil så samtidig sige at jeg var imponeret over deres onsite service da jeg havde behov for denne. De reagerede hurtigt og fil løst problemet selv om bilen stod i Ålborg og skulle have skiftet en vital del for at jeg kunne køre videre. De var i Ålborg og begyndte reperationen inden for to timer. Det har jeg ikke oplevet andre steder eller ved andre mærker uden at det har kostet kassen.

 

/Martin

Bluecoffee
Bluecoffee Jul 10 '14

Har lige haft bilen til service i Kastrup, og det gik meget glat: Alt, herunder montering af underbodyshield og skift af 12 V batteri, klaret på én dag, og så kunne jeg låne den sjove Roadster - virkelig en gocart med et afsindigt optræk. Men man mærker også, hvilke kolossale fremskridt, der er gjort med model S, og man glæder sig over, at man kunne få den pænt billigere end roadsteren, selv om de to biler selvfølgelig er i helt forskellige klasser. Men altså, jeg har kun godt at sige om servicen på Kirstinedalsvej, selv om jeg tidligere har haft et par uheldige oplevelser, som jeg har skrevet om her på forummet.

 

ThomasT
ThomasT Jul 14 '14

Bianco har ret, der blev fejlsøgt remote. De havde dog ikke en ny lader hjemme så derfor skulle de have et par dage til at skaffe den. Antager at det virker for mig alligevel (ved reduceret effekt) fordi jeg har dobbeltladere. Eftersom jeg ikke selv havde tid til at køre til service i sidste uge blev det udsat til denne uge.

 

Mvh Thomas

Forummets indlæg er redigeret af ThomasT Jul 14 '14