Loading...
dk

Sjov Med Tal ! (Advarsel: Nørdniveau) | Tesla Forum

DavidS90D
DavidS90D Aug 25 '16

Indrømmet - her er ikke tale om nyheder men kendt viden og lidt gammel EV snak.

 

Men jeg vil med denne tråd prøve at få nogle nye tal på bordet og se om der er sket noget nyt på området. Om der sidder nogen med ny viden.

 

Først skal man lige kigge på selve bilen, f.eks Tesla Model S:

Design - Mange har faldet for bilen p.g.a. dens ydre og måske kun derfor.

Performance - Andre købte den udelukkende fordi der var "smæk for skillingen".

Teknik - Og så har mange købt elbilen fordi den er "ren køreglæde" (komfort+miljø)

 

Og netop den del med selve elbil-teknikken er jeg faldet for og vil også gerne prøve at kunne "forsvare" elbilens gode sider. Ikke at det er nødvendigt men fordi man ofte møder private personer med forkert viden eller betalte EV-modstandere (BL).   

 

Jeg fandt en artikel med udregninger på "Well-To-Tank" (WTT), den er ikke ny og gælder heller ikke for alle lande, men det oplyses at for hver liter diesel man tanker på på en bil, så er der allerede brugt ca. 25% af oliens energi.

http://www.better-energy-llc.com/wp-content/uploads/2014/10/Well-to-Tank_Better-Energy.pdf

Så omregnet kunne jeg i en Tesla køre ca. 10 km for hver liter fremstillet diesel INDEN den afbrændes i en ICE motor.

Der er meget usikkerhed forbundet med de udregninger men giver lidt stof til eftertanke.

 

En anden artikel prøver at se på elbilens totale virkningsgrad ift. en ICE bil.

https://matter2energy.wordpress.com/2013/02/22/wells-to-wheels-electric-car-efficiency/

Igen ser vi meget usikkerhed, men konklusionen er bl.a. den fantastiske mulighed vi har med elbiler, at de kan køre på alle slags "brændstoffer"; sol, vind, brint, kul...o.s.v.

 

Og til sidst faldt jeg over denne blog på ing.dk fra 2008 ! 

https://ing.dk/blog/hvor-langt-koerer-i-pr-kwh-86847

Det er lidt sjovt at læse om noget der er så "gammelt" med den viden vi har i dag.

Som det fremgår af bloggen og svarene, så er der ikke sket så meget med forbruget.

Friktion og elektriske tab er ikke noget der nemt kan elimineres. 

 

Så spørgsmålet til jer der stadig læser med:

Hvad er jeres erfaringer på bilens forbrug, fra stikkontakt til kørte kilometer ?

Og helst med værdier fra en lang periode, f.eks. måneder eller år.