Loading...
dk

Det er godt vi har intelligente politikere til at styre tingenes gang for os... | Tesla Forum

KimT
KimT Sep 10 '16

En bil til min 800.000,- og et tilskud på 20.000,- - hmmmm Tesla skal da nok få sat gang i salget igen med sådan en udmelding........

I formiddags så jeg den e-up de havde stående hos FDEL her i Silkeborg, knap 200.000,- - selv efter en rabat på 20.000 er det for meget for den bil

Hilbert
Hilbert Sep 10 '16

At tage 150.000 kr pr år og give 20.000 kr sætter da ikke gang i en disse.

Rent til grin.

MartinPedersen
MartinPedersen Sep 11 '16

Lad mig gætte, vi står samme sted til næste år, hvor man igen undres over at der ikke er kommet gang i elbils salget...

Og jo længere tid der går før 5øren falder, des flere penge mister statskassen, de ansvarlige burde kunne straffes når man nu gør opmærksom på det.

webercarbmann
webercarbmann Sep 11 '16
Citat fra Hilbert

At tage 150.000 kr pr år og give 20.000 kr sætter da ikke gang i en disse.

Rent til grin.

 

Ja underholdningsværdien er i top!

Folk vi jo ikke have de billige modeller med kort range.  Det vidner nybilssalget og udvalget af billige brugte om. Se fx. denne Nissan Leaf.

http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/nissan/leaf/80-kw-visia/2297246

2014 model der har gået 2000 km udbudt til 140.000. En tilsvarende ny står til 264.000. på Nissans hjemmeside.  Det er lige et værditab på 62 kr. pr. km...

Den nye falder så lige 20.000 og de brugte bliver endnu mere pressede i pris. Jeg gætter på at det tager flere år at få solgt de 1000 elbiler med 20.000 i tilskud.  

   

webercarbmann
webercarbmann Sep 11 '16
Citat fra Nostromo De har lige sagt i nyhederne det bliver 40.000kr, de 20.000 skal være fra staten resten fra producenten.

 

Altså en nedsættelse på 20.000 pr. bil. Hvor torskedumt er det lige at forudsætte at Nissan, BMW, Tesla osv. bare lige sætter prisen ned med 20.000 for at få den danske regerings forslag til at se godt ud?

Forummets indlæg er redigeret af webercarbmann Sep 11 '16
Hilbert
Hilbert Sep 11 '16

@webercarbmann: +1, +1

Mon ikke man bør checke ventilationsanlægget på Christiansborg. Noget kunne tyde på at luften i folketingssalen indeholder hjernesløvende/-skadende stoffer ;)

Kiefer
Kiefer Sep 11 '16

Af alle mærkelige forslag tangerer det måske næsten prisen for det mærkeligste. Det her har jo abslut ingen effekt overhovedet...

/Martin

jramskov
jramskov Sep 11 '16

Hvis jeg har se rigtigt i statistikkerne er der solgt >150.000 biler i år her i Danmark. Hvilken forskel er det lige 1000 biler gør?

Fair nok at de evt. ikke mener elbiler skal være afgiftsfrie, men så hold afgiften på de 20% som den er nu i de næste 10 år.

edge
edge Sep 11 '16
Citat fra Kiefer

Af alle mærkelige forslag tangerer det måske næsten prisen for det mærkeligste. Det her har jo abslut ingen effekt overhovedet...

/Martin

Det kan måske have den effekt, at hvis der nu rent faktisk bliver solgt 1000 billige el-biler, så vil regeringens motivation for at ændre afgiften være endnu mindre, til skade for omstillingen til elbilisme. Virkelig bizart forslag.

Kiefer
Kiefer Sep 11 '16

Men de eneeste der gider købe der her 1000 billige elbiler har jo vist sig at være leasingselskaber og delebilsordninger.

Som jeg læser det er forslaget ment til private bilister, og dem er det nok svært at finde 1000 styks af der vil have en el-bil, blot fordi den bliver 20.000 billigere og ingen rækkevidde har, man kan bruge til ret meget.

De 1000 el-biler var jo rigtig billige sidste år, og der blev der heller ikke solgt nogen af dem. Jeg havde godt nok forventet mig mere af Martin Lidegaard på dette område. Det havde været gratis for ham at forlæange en fjernelse af afgiften på linie med hvad Samuelsen himler op over omkring topskatten. 

Men en reducering af afgiften på 20.000 svarer jo til hvad man sådan ca. betaler for en e-Golf i afgift i dag. 

/Martin

Forummets indlæg er redigeret af Kiefer Sep 11 '16
mbk
mbk Sep 11 '16
Latterlig symptom behandling. Ingen kan da være i tvivl om at de reelt ikke ønsker elbiler. Og i hvert fald ikke nogle der har chancen om at konkurrere med brændstofbilen. 
Hvis de får Opera Ampera-E i butikken inden nytår, så ryger der måske nogle af dem, så klapper de sikkert over hvor godt de har gjort det med deres 'redning'.
edge
edge Sep 11 '16

Det eneste fornuftige vil være at omlægge fra en værdibaseret afgift ved købet af bilen til en forbrugsafgift baseret på bilens sikkerheds- og miljøegenskaber, eller hvad man nu gerne vil fremme ved sin afgiftspolitik. Og så vil man provenuneutralt kunne gå tilbage til det udmærkede princip at selve el-bilens købspris alene er pålagt moms. Og ved at fastholde den høje købsafgift på den forældede ICE-teknologi kan man så fremskynde skiftet over imod mere bæredygtig bilisme.

webercarbmann
webercarbmann Sep 11 '16
Citat fra edge

Det eneste fornuftige vil være at omlægge fra en værdibaseret afgift ved købet af bilen til en forbrugsafgift baseret på bilens sikkerheds- og miljøegenskaber, eller hvad man nu gerne vil fremme ved sin afgiftspolitik. Og så vil man provenuneutralt kunne gå tilbage til det udmærkede princip at selve el-bilens købspris alene er pålagt moms. Og ved at fastholde den høje købsafgift på den forældede ICE-teknologi kan man så fremskynde skiftet over imod mere bæredygtig bilisme.

Edge - men så ville man træde en masse vælgere over tæerne og det går jo ikke. Så hellere lade problemer være problemer og spinne at man "gør noget"  

Kiefer - er også ret skuffet over niveauet fra de radikale i denne sag. 

Forummets indlæg er redigeret af webercarbmann Sep 11 '16
Genild
Genild Sep 13 '16

Det der stadig undrer mig mest er at ingen synes at have skreget på ophævelsen af dieseludligningsafgiften.

Staten har siden 2013 hentet over 1 mia. i dieseludligningsafgift - målrettet støtte af el-bilerne, og støtten til el-bilerne er nu nul (man kan jo ikke ligefrem kalde de 20% af afgiften, som såvidt jeg har kunne regne hævede prisen med 61% for den store Tesla, for et tilskud til andre end staten) men man henter mig bekendt stadig lystigt pengene ind over dieseludligningen.

Hvorfor er vi så kedelige, enfoldige og apatiske?? - havde dette været i Frankrig ville politikerne jo ikke kunne se Christiansborg for bare møg og Fendt traktorer i demonstration.

Gustavsfar
Gustavsfar Sep 13 '16

Hmmm...

Secondtoflying
Secondtoflying Sep 13 '16
@Genild: Kunne ikke være mere enig.
Vi, mig selv inklusiv, kan lige stramme os op til at skrive et indlæg her og der, og det var det.
Mon det kan have noget med graden af tilfredshed/utilfredshed at gøre?

Mvh,

Secondtoflying.

Genild
Genild Sep 14 '16

Retfærdigvis er det jo så ikke os der bliver snydt for den fortsatte dieseludligningsafgift, men i stedet dem i dieselbilerne der hælder penge ned i det store hul. Vi andre bliver selvfølgelig så snydt for det man brugte som begrundelse for at kradse pengene ind, men "ikke at få" er nu engang ikke så træls som "at skulle betale for musikken, uden selv at kunne bestemme til hvilket orkester".

Lige nu er det for varmt til revolution og i næste uge lover de regn, så det dur heller ikke - men en dag vil vi stramme os an, og vælte dem alle sammen.

Ja, jeg kan lige så godt erkende det, jeg tror også på påskeharen, tandfeen og dem der skriver at jeg arver milliarder efter en afdød ukendt slægtning i Burundi.

 

Secondtoflying
Secondtoflying Sep 14 '16
Jamen dér var du heldig, for jeg har faktisk et Eiffeltårn til salg - billig priiiis ;-)
Genild
Genild Sep 14 '16

Bare jeg ikke selv skal hente det hjem Secondtoflying :-)

Sider: 1 2 »