4C har vi set hos A123, de gik desværre konkurs. 12min til 80% SoC.
A123
Det er nanophosphat celler med en energidensitet på langt under det halve af, hvad Tesla bruger i deres celler. Så til en elbil med lang rækkevidde vil den nok blive aaalt for tung og batterierne vil også fylde næsten det 3-dobbelte af en Tesla batteripakke. Men til en dragster, der bare skal fyre den max. af nogle få gange og hvor rækkevidden ikke er kritisk, så er det nok et godt batteri.
Hvis man sammenligner en Tesla batteripakke med en batteripakke i tilsvarende størrelse (volumen) indeholdende ovennævnte nanophosphat celler, så vil sidstnævnte få en kapacitet på ca. 28 kWh. Det kan godt være, at batteriet så kan lades op næsten 3 gange så hurtigt, men rækkevidden vil stadig kun være 1/3. Så alt i alt skal man nok ikke regne med at komme til at lade i kortere tid, hvis man i stedet skal ind og lade 3 gange så ofte.
Vi har stadig til gode at se et batteri, der både har høj energidensitet (som Tesla) og med gode hurtigladningsegenskaber (>1,5C).
Jeg tvivler på, at Tesla med deres nye Model 3 bringer noget revolutionerende nyt på banen hvad angår batteriteknologi. Og slet ikke noget, der kommer i nærheden af at kunne udnytte 350 kW opladning (som jeg gætter på er forbeholdt større køretøjer såsom lastbiler, busser m.m.). Det kan være, det bliver en smule bedre end, hvad vi har på Model S/X i dag, men ikke en revolutionerende forskel. Jeg vil dog blive begejstret, hvis jeg tager fejl :-)