Hej alle sammen
Den 14 december besvimede jeg bag rattet i vores model S 85, og med foden på speederen nåede bilen op på over 150 km/t inden vi tog en lysregulering, en lygtepæl, 2 træhegn, 1 flagstang, 2 stenbede og endte i et træhus med 80-100 km/t. Bilen undveg selv 2 hus mure og et træ, som alle havde været fatale var de ramt.
Mirakuløst og takket være verdens bedste bil er vi begge okay i dag. Vi har end ikke et blåt mærke - men bilen er højest sandsynlig afgået ved døden. Den er temmelig smadret, og skadeservice har sendt rapport afsted til taksator med en pris på over 700.000,- kr. Så vi forventer at den bliver total skadet. Ny pris var 777.000,- kr.
Nu er jeg så ret nysgerrig på om der er andre herinde der har prøvet at få bilen erklæret total skadet? Vores er indkøbt uden afgift. Jeg kan ikke finde en tilsvarende model til salg i Danmark med de samme optioner som vores. Tesla er igang med at lede i resten af Europa.
Nogen gode råd? Ideer? Fif? Eller lignende... ?
Håber vi ses på vejene igen i en "ny" Tesla :-)

