Så foreligger der resultater fra rulletestene. Vi var 3 deltagere.
Test 1 foregik ned ad en lang stejl bakke (hvor der blev kørt med op til 82-87 km/h). Vi kørte 5 forsøg hver. Der var næsten vindstille, lidt trafik, ingen regn eller sne, men våd vejbane. Det kunne ikke undgås, at den modkørende trafik påvirker resultaterne en smule, da vindpustet fra de modkørende trafikanter bremser én lidt. I alle forsøgene var der nogle få modkørende biler og under ét af forsøgene var der også en modkørende lastbil; det så dog ikke ud til at påvirke resultatet signifikant. Samtig skal nævnes, at vi kørte med god afstand til andre biler, der kørte i samme retning, så det at ligge i slipstrømmen har næppe påvirket resultaterne
Test 2 foregik på en næsten flad vej, hvor der blev kørt med meget lav fart (op til 11-13 km/h). Vi kørte 6-7 forsøg hver. Her var der også næsten vindstille, ingen generende trafik, der påvirkede resultaterne, og (lidt) våd vejbane.
Der er i simuleringerne korrigeret for vind, lufttryk, temperatur, bilens køreklare vægt (inkl. fører og last) samt roterende masse for hjul og DU. Det er antaget, at rullemodstandskoefficient og luftmodstandsindex er konstant under både test 1 og test 2.
Vi noterede også flere gange lufttrykket i dækkene for at se, om varme/kolde dæk med skiftende dæktryk påvirker resultaterne. Dæktrykket varierede systematisk op til 0,1 bar på alle 3 biler. Dæktrykket var lavest før test 1. Efterhånden steg dæktrykket, mens dækkene blev lidt varmere (pga. den relativt høje fart). Før starten af test 2 var dæktrykket stadig højt, men faldt efter et stykke tid under test 2 med 0,1 bar igen, da test 2 blev kørt med meget lav fart.
Resultaterne er angivet som rullemodstandskoefficient (Crr) og lufmodstandsindeks (som er luftmodstandskoefficienten CD gange frontarealet A) og usikkerheden er angivet med et 95% konfidensinterval.
Navn Model Dæk Crr [-] CD*A [m²]
Mark (MOS) Model S 85D 19" Michelin Pilot Sport 3 0,0124 ± 0,0003 1,19 ± 0,11
Christian (ODE90D) Model S 90D 19" Nokian vinterdæk 0,0115 ± 0,0003 1,17 ± 0,10
Erik (Erik45) Model S P85D 19" Nokian vinterdæk 0,0121 ± 0,0001 1,38 ± 0,11
I rullemodstandskoefficienten Crr indgår både selve dækkenes rullemodstand, men også tab i lejer og tandhjul, bremser der hænger samt tab i elmotoren fra magnetisk jerntab, da rotoren jo bliver trukket med rundt, selvom elmotoren ikke bestiller noget.
Det ser ud til, at Nokian vinterdækkene ruller mindst lige så godt som Michelin sommerdækkene. Forskellen kan dog også skyldes hjulenes sporing og/eller bremser, der hænger. Der var dog ikke umiddelbart noget, der tydede på problemer med bremserne, da skiverne ikke blev mærkbart varme.
Det ser ud til, at P-modellens luftmodstand er lidt højere end standardmodellerne. Alle værdierne er dog overraskende høje. Tesla Model S har et frontareal på 2,34 m², så det svarer til, at luftmodstandskoefficienten CD skulle være 0,50-0,59, hvilket virker helt urimeligt højt og over det dobbelte af, hvad jeg ville forvente!
Jeg har derfor tjekket beregningerne flere gange for at være sikker på, at der ikke er fejl. Det eneste, der sprang i øjnene var, at jeg i første omgang havde glemt at medregne den roterende masse i DU. Men efter at have regnet det hele igennem igen, gav det kun relativt små forskelle. Tallene i tabellen ovenfor er inkl. roterende masse i DU.
Jeg kan komme på 2 forklaringer:
Forklaring 1 er, at der under test 1 har været våd vej, således at vandsprøjt har fået dækkene til at rulle markant dårligere end under test 2, hvor vejbanen var lidt mindre våd og der blev kørt med meget lav fart og dermed ingen vandsprøjt fra dækkene. Antagelsen om konstant rullemodstandskoefficient i test 1 og 2 ser derfor ikke ud til at holde i dette tilfælde.
Jeg har undersøgt, hvor meget rullemodstandskoefficienten skulle være større under test 1, hvis luftmodstandsindekset skulle ned på ca. 0,6, som jeg ville forvente. Simuleringerne indikerer, at rullemodstandskoefficienten skal helt op omkring 0,019. Man kan så gisne om, hvorvidt det er en realistisk forklaring, hvis man tager højde for vandsprøjt fra dækkene i test 1. Men man kunne jo prøve at gentage testen en anden dag, hvor vejen er helt tør.
Forklaring 2 er, at den modkørende trafik har induceret noget modvind, som har påvirket resultaterne systematisk.
Jeg har undersøgt, hvor meget modvind, der skulle være, for at få luftmodstandsindekset ned på ca. 0,6, som jeg ville forvente. Simuleringerne indikerer, at der skulle være konstant 8 m/s modvind lige forfra på hele teststrækningen, hvilket er svært at forestille sig er realistisk blot pga. nogle få modkørende biler. Men man kan jo prøve at gentage forsøgene en sen nattetime, hvor man slet ikke møder nogen trafik.