Loading...
dk

Tesla tilbyder nye udvidede serviceaftaler | Tesla Forum

Klaus_
Klaus_ Feb 3 '17

Netop modtaget på mail... spændende hvilke priser det blir, og hvordan begrænsningerne bliver i forhold til hvilke dele der går i stykker pga. slidtage, og hvilke der vil høre under garanti.

******************************
Tesla lancerer nu nye udvidede serviceaftaler. Disse aftaler er udviklet til at give dig ro i sindet og optimere din Teslas ydelse og driftssikkerhed. I løbet af de næste tre måneder vil disse serviceplaner være tilgængelige i hele Europa.

Teslas udvidede serviceaftaler
Udvidede serviceaftaler giver ejere af Model S og Model X dækning for reparation eller udskiftning af de fleste dele i tilfælde af produktionsfejl i materialer eller arbejde. Nye udvidede serviceaftaler omfatter nu Teslas meget populære vejhjælp, som giver ejere yderligere ro i sindet og sikkerhed på vejen – 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Du kan købe en udvidet serviceaftale i op til 30 dage eller 1.600 km (alt efter hvad der kommer først), efter at din begrænsede garanti for ny bil udløber. Udvidede serviceaftaler kan også overføres til efterfølgende ejere.

Fuld tilgængelighed, priser, vilkår & betingelser samt detaljer om regional tilgængelighed vil blive offentliggjort i de kommende måneder.
******************************

ILarsen
ILarsen Feb 3 '17

Jeg fik serviceret bilen i januar, og samtidig udbedret nogle fejl på garantien. De skiftede bl.a. to dørhåndtag, og efter jeg hørte hvad prisen ellers var(8.000 kr. pr stk), har jeg egentlig besluttet mig for at sælge bilen umiddelbart inden garantien udløber. Jeg er ikke interesseret i at risikere at komme til at bruge mange penge på reparationer. Det var jeg egentlig lidt nede over, men afhængig af prissætningen på de udvidede serviceaftaler, er der måske udsigt til, at jeg alligevel beholder bilen i længere tid :-)

KimT
KimT Feb 3 '17

Man kan læse lidt om de amerikanske priser her : https://electrek.co/2017/02/03/tesla-nodel-s-x-maintenance-plans/  - https://www.reddit.com/r/teslamotors/comments/5rsvcv/tesla_introduces_new_maintenance_plans_for_model/

ILarsen - har du fået det sidste nyhedbrev fra Teslaforum/Autoskadestuen. Her skriver de lidt om rep. af håndtaget : http://www.autoskadestuen.dk/service-af-din-tesla/

Så det med at det er billigt at have en elbil holder ikke helt. Gad vide om de har tænkt dem at bibeholde værkstedpriser på over 1.000,-/h når model 3 kommer. Det er virkeligt noget der kan skræmme kunder væk

Kiefer
Kiefer Feb 4 '17

Hmm: "dækning for reparation eller udskiftning af de fleste dele i tilfælde af produktionsfejl i materialer eller arbejde"

Hvornår er det en produktionsfejl?

/Martin

Gustavsfar
Gustavsfar Feb 5 '17

Ja det kunne være rart at få på skrift præcist hvad ordet produktionsfejl omfatter...?

Forummets indlæg er redigeret af Gustavsfar Feb 5 '17
Klaus_
Klaus_ Feb 6 '17

@Nostromo, jeg forstår ikke helt hvad du mener :-)

Teksten jeg har indsat, er kopieret fra den mail jeg har modtaget, så altså ikke noget jeg har skrevet selv. 

Hvis du med "en ny aftale hver måned" hentyder til det der står med at "Du kan købe en udvidet serviceaftale i op til 30 dage eller 1.600 km", mener de bare at du skal købe selve aftalen INDEN du går 30 dage (eller 1600 km) over din nybilsgaranti.

På Facebook er der en der nævner priser fra USA i omegnen af 50.000 kr for yderligere 80.000 km garanti. 

Gustavsfar
Gustavsfar Feb 6 '17

Hvis det holder stik med de priser kunne det da godt tyde på at de for forventer at der bliver en del udfordringer...

 

Kiefer
Kiefer Feb 6 '17

Ja, det indikerer jo nok hvad de bruger om året på bilen i garantireparationer :-)

80.000km eller 4 år til 50.000 er jo 12.500 om året. Det rækker nok lige til en ny motor i ny og næ, et par dørhåndtag, sæder der rasler løse, 12v batterier og hvad man nu ellers får skiftet i løbet af bilens første 4 årige levetid.

Så set ud fra den betragtning er prisen nok næppe for høj. Men jeg ville nok nærlæse den aftale meget inden jeg skrev under på en sådan. Alene den korte tekst der er blevet citeret her, viser jo med al tydelighed behovet for det...

/Martin

griffel
griffel Feb 6 '17
Min bil har fakstisk ikke fejlet noget som helst i de 15 måneder jeg har haft den (jo, den har et insekt i baglygten), men det er da lige til at få stress af med de udsigter for fremtiden, der bliver nævnt i de forskellige tråde her på forum...
Måske skulle man holde sig væk herfra? ;-)

Jeg er også meget spændt på mere konkret om en eventuel garantiforlængelse, for den mail de sendte ud sagde da ikke ret meget.

/Jakob :-)
ILarsen
ILarsen Mar 11 '17
Er der nogen, som ligger inde med mere info om de udvidede serviceaftaler?