@mbk
Det var dog en åndssvag prisstruktur!
Som oftest har jeg kun behov for en lille sjatladning for at nå hjem fra en længere tur. Så gider man ikke vente mere end en kort tissepause, da man jo bare kan lade den helt op, når man når hjem. Det ville pisse mig af, hvis jeg skulle betale et fast beløb på 80 kr. for en sjatladning på f.eks. 5-10 kWh. Min nærighed vil fortælle mig, at hvis jeg nu har betalt, så bør jeg også blive hængende, indtil den er stort set ladet helt op. Men øv da, hvis det er sent og man gerne vil hurtigt hjem, så er det sgu ubelejligt, at man skal vente måske en hel time, før den er ladet helt op. Men så sparer man da de penge på at lade derhjemme.
Jeg ved godt, der ikke er nogen, der tvinger mig til at lade den helt op. Men det føles bare som at hælde penge ud af vinduet, hvis man ikke lader alle de kWh, man kan, når man nu har betalt.
Det kan godt være, det ville være anderledes, hvis man har et flat-rate abonnement til fri opladning derhjemme. Så kan man jo være ligeglad med, hvor man lader gratis.
Jeg kan heller ikke se rimeligheden i, at små og store elbiler skal betale det samme, uanset om den ene lader 10 gange så meget som den anden.
Prisstrukturen vil også modvirke en fornuftig brug af batteriet, da den giver incitament til at køre den helt flad for så at lade den helt op til 100%. På den måde får man mest for pengene - men også størst slid på batteriet - og risiko for at køre tør. I stedet for bare at sjatlade lidt på midten af batteriet, når der er behov og når det ellers er belejligt.