Danske elpriser | Tesla Forum

@Johannelund

Jeg er bange for at det kan opfattes forkert, når du skriver at vi har forbygget os i vindenergi. Vi er faktisk bagud i forhold til klimamålsætningen.

Problemet er ikke mængden af vindenergi i det danske elnet – men at politikerne ikke har tilpasset afgiftspolitiken for biobrændsler vs. el fra bl.a. vindkraft, Tysklands blokering for dansk vind-el, for høje afgifter på el til varmepumper og elbiler og politisk nøleri i forb. med indførelsen af et intelligent elsystem.

Og så i øvrigt forkerte signaler over for elbiler vs. fosslibiler og udfasning af olie- og kulkraft.

Hilbert, på nuværende er der vindmøller der bliver taget ned som ingenting fejler, fordi de ikke er rentable, med den lave elpris, der er et resultatet af mere udbud end efterspørgelse på el, bare vent til Anholt vindpark har rundet sine 50000 fuldlasttimer, og dermed overgår til markedspris, vi støtter vindenergi, men samtidig bekæmper vi deres output ved at pålægge dem de højeste energiafgifter af alle, ja det er tudetossigt at biobrændsel er fritaget for energiafgifter, hvilket har medført at naturgasanlæg er blevet ombygget til biobrændsel istedet for varmepumper

@Johannelund 

Brugt markedet for små vindmøller er rimelig lukrativt, Italien har nogle ordninger hvor man får 2.5kr/kWh for vindmøller op til 50kW, så større Møller bliver så ombygget til mindre kW for at komme under ordningen.

Men enig, de små ældre vindmøller er presset, der er ikke mange penge til reperationer. 

Der er dog andre ting der trækker den anden vej, Jylland og Sjælland er koblet sammen og vi er ved at blive koblet sammen med England, som gør at vi et en del af et større marked og prisen kommer til at svinge mindre. 

I 2019 vil over halvdelen af Danmarks installeret vindmølleeffekt være på markedsvilkår, og dermed ikke kunne forrente en reparation på 100.000 kr, her taler vi om møller +600kw der i snit producerer over 1.000.000 kWh, så det er ikke helt små møller.

Quote from Johannelund I 2019 vil over halvdelen af Danmarks installeret vindmølleeffekt være på markedsvilkår, og dermed ikke kunne forrente en reparation på 100.000 kr, her taler vi om møller +600kw der i snit producerer over 1.000.000 kWh, så det er ikke helt små møller.

Så bliver de V47'ere nok bare solgt, renoveret og så sat op et andet sted i EU hvor de har bedre vilkår.

Jeg ville ønske vores politkere gad ændre systemet, således at afgiften ikke er så stor i forhold til prisen, samt lade private og fjernvarmeværkerne bruge energien til varmepumper uden at betale afgifter.

Citat fra mbk

Der er dog andre ting der trækker den anden vej, Jylland og Sjælland er koblet sammen og vi er ved at blive koblet sammen med England, som gør at vi et en del af et større marked og prisen kommer til at svinge mindre.

Llige præcis elkablet til England siges at være en dødsejler af de store. ROI på de 11 milliarder er beregnet ud fra en forudsætning på en positiv forskel i elprisen over de næste 40 år. Problemet er bare at England også investerer massivt i havvindmøller og når det blæser i DK, så blæser det typisk også i England. En manglende indtjening på det kabel er der kun et sted at hente hjem - hos de danske forbrugere, og da det er infrastruktur, så er det uden for konkurrence. Så der bliver gamblet med vores penge ...

Der kommer et kabel til Holland(højprismarked - Cobrakablet) meget snart og det vil bevirke, at prisen stiger i Danmark til ufordel for kunderne, men til stor glæde for os vindmølleejere, for prisen er alt for lav lige nu til at det kan køre rundt fornuftigt. På samfundsplan er det også en stor fordel, vi kan udbygge vindmarkedet uden at stå med overskudsstrøm.

Det er ikke mange ører prisen stiger, så den almindelige forbruger kan ikke mærke det.

Citat fra Raymond

Der kommer et kabel til Holland(højprismarked - Cobrakablet) meget snart og det vil bevirke, at prisen stiger i Danmark til ufordel for kunderne, men til stor glæde for os vindmølleejere, for prisen er alt for lav lige nu til at det kan køre rundt fornuftigt. På samfundsplan er det også en stor fordel, vi kan udbygge vindmarkedet uden at stå med overskudsstrøm.

Det er ikke mange ører prisen stiger, så den almindelige forbruger kan ikke mærke det.

Nu ved jeg godt at der er mange vindmølleejere som mener priserne er alt for lave når deres støtte udløber, men man skal ikke glemme den indirekte støtte, som fx kablerne ud til havvindmøllerne etc. Det er jo forbrugerne som betaler det.

Markedsprisen på strøm har snart i flere år ligget så lavt, at der ikke kan installeres/bygges ny elproduktion (hverken kulkraftværker, vindmøller eller andet) som er rentabel uden tilskud. Da vindmøllestrøm er billigst samfundsøkonomisk, skal vi derfor give tilskud til dette ELLER sørge for at efterspørgslen stiger, så vi får rentable elpriser for bl.a. vindmølleejerne. Samtidig skal vi sikre at eksisterende møller som producerer allerbilligst ikke må lukkes ned.

Og selvfølgelig skal det betales af skatteyderne eller elforbrugerne. Til gengæld kan der med fordel spares på ufornuftige tilskud til biobrændslerne.

Hvad kabler til havmøllerne har med det at gøre, forstår jeg ikke. 

Citat fra Hilbert

Hvad kabler til havmøllerne har med det at gøre, forstår jeg ikke.

Det er en infrastrukturinvestering som betales af netselskaberne, som ikke er omfattet af konkurrence. Kablet til havvindmøllerne er en investering i milliardklassen hver gang OG kommer med en garanti. Hvis der er en form for defekt eller årsag til at el ikke kan transporteres, så betales vindmølleejerne for deres el alligevel, vist endda med et fiktivt højt beløb.

Vi er da enige i det samfundsmæssige ansvar i forhold til ren el, men derfor behøver tilskudsmodellerne jo ikke være lavet forkert. Vi har utallige eksempler herhjemme på hvordan tilskudsmodeller er helt eller delvist udarbejdet af lobby/interessegrupper og det er ikke specielt samfundsøkonomisk.

Quote from P85DK

 

Vi er da enige i det samfundsmæssige ansvar i forhold til ren el, men derfor behøver tilskudsmodellerne jo ikke være lavet forkert. Vi har utallige eksempler herhjemme på hvordan tilskudsmodeller er helt eller delvist udarbejdet af lobby/interessegrupper og det er ikke specielt samfundsøkonomisk.

Et skift væk fra afgifter+tilskud til et system hvor markedet selv kunne bære udviklingen ville være en klar fordel. Det er ikke en gang så komplekst at gøre, politikerne/staten skal bare være villig til at skrotte utidige afgifter og droppe ideen om at afgifter==indtægt. Skal indtægten reguleres, så gør det på skatten.

 

Citat fra mbk

Et skift væk fra afgifter+tilskud til et system hvor markedet selv kunne bære udviklingen ville være en klar fordel. Det er ikke en gang så komplekst at gøre, politikerne/staten skal bare være villig til at skrotte utidige afgifter og droppe ideen om at afgifter==indtægt. Skal indtægten reguleres, så gør det på skatten.

nemlig - væk fra kunstige lobby påvirket tilskudsordninger. 

Citat fra mbk

Et skift væk fra afgifter+tilskud til et system hvor markedet selv kunne bære udviklingen ville være en klar fordel. Det er ikke en gang så komplekst at gøre, politikerne/staten skal bare være villig til at skrotte utidige afgifter og droppe ideen om at afgifter==indtægt. Skal indtægten reguleres, så gør det på skatten.

Enig! Afgifter og tilskud skal minimeres og kun bruges dér, hvor det giver mening pga. at man vil have nogle incitamenter til f.eks. at flytte forbrug, skubbe til udviklingen osv. Størrelsen på afgigter og tilskud skal så bestemmes af, hvad der er rimeligt og fornuftigt ift. det skub, man vil give og bør løbende tilpasses udviklingen. Dog stadig med gennemskuelige rammevilkår, så investeringer og projekter ikke risikerer at blive tabt på gulvet fra den ene dag til den anden. Man skal jo også kunne drive en forretning og det kan man kun gøre ordentligt, hvis man kender betingelserne.

Resten af budgettet skal så justeres ved at skrue på skatteprocenten, så pengene passer.

Problemet er bare, at politikerne er hundeangste for at pille ved skatten, da det er upopulært hos (nogle af) vælgerne. Af en eller anden grund er det åbenbart mere legitimt at pille ved afgifter/tilskud. Forstå det hvem der kan...

Citat fra MOS

Problemet er bare, at politikerne er hundeangste for at pille ved skatten, da det er upopulært hos (nogle af) vælgerne. Af en eller anden grund er det åbenbart mere legitimt at pille ved afgifter/tilskud. Forstå det hvem der kan...

Hvilket er overraskende, da Danmark har flere stemmeberettigede der er aflønnet af det offentlige (ansatte, folk på overførelsesindkomst etc etc) end stemmeberettigede i det private.

Så er Forsyningstilsynet udkommet med en rapport hvor de fortæller at de 5 største elnet ejere (bl.a. Radius) over de sidste 10 år har trukket over 16 milliarder ud i udbytte. For det beløb må det være muligt at opgradere elnettet lidt i stedet for hele tiden at sætte prisen op uden at opgradere noget.

Længe leve monopolet. Radius' bestyrelsesformand siger at selskaberne skal drives som en forretning, men det er et monopol ...

Så ja, de plukker os ...

Citat fra P85DK

Citat fra MOS

Problemet er bare, at politikerne er hundeangste for at pille ved skatten, da det er upopulært hos (nogle af) vælgerne. Af en eller anden grund er det åbenbart mere legitimt at pille ved afgifter/tilskud. Forstå det hvem der kan...

Hvilket er overraskende, da Danmark har flere stemmeberettigede der er aflønnet af det offentlige (ansatte, folk på overførelsesindkomst etc etc) end stemmeberettigede i det private.

Næh, det er da overhovedet ikke overraskende - de offentligt ansatte er lønmodtagere 100% som de privat ansatte; Og de er selvfølgelig alle optagede af skattetryk…

Der er ca. 900.000 ansat i det offentlige, men der er ca. 2 millioner på overførelsesindkomst. Der er ca. 4,7 millioner stemmeberettigede i Danmark

Du kan fint være lønansat i det offentlige og bekymre dig om dit skattetryk, men hvis 62% af vælgerne er ansat i det offentlige eller på en eller anden form for overførelsesindkomst, så kan det ske at der er en bias ...

Citat fra P85DK

Der er ca. 900.000 ansat i det offentlige, men der er ca. 2 millioner på overførelsesindkomst. Der er ca. 4,7 millioner stemmeberettigede i Danmark

Du kan fint være lønansat i det offentlige og bekymre dig om dit skattetryk, men hvis 62% af vælgerne er ansat i det offentlige eller på en eller anden form for overførelsesindkomst, så kan det ske at der er en bias ...

Ja, der er så 1,5-1,6 mio af dem som er borgere på su og diverse pensioner; Og ja, hvis du tager stemmeretten fra dem så vil de politiske dagsordener nok ændrer sig lidt. 

Citat fra PeterE
Hvis vi lever længe nok så kommer vi alle på overførselsindkomst, nemlig folkepension

Det forudsætter at folkepensionen består for alle, hvilket bestemt ikke er en naturlov

Men det var nu mere det at det er tydeligt at netselskaberne arbejder for at maximere profit i et monopol marked, og ikke balancere omkring 0 profit som oprindeligt tænkt da det blev selvstændige selskaber