Loading...
dk

Pludselig tab af rækkevide | Tesla Forum

Reklame
JSH
JSH May 6
Passerede Køge og computeren meddelte at der er 35 Km til fields og jeg vil have 40 km tilbage når jeg kommer til fields.
Passede perfekt, parkerede i kælderen, 2 timers møde og 3 timer efter parkering ville jeg gerne køre til Køge og hjem.
Men så stod der 10 km på computeren, og så fik jeg lidt sved på panden, men Clever findes i fields. :0).
Normalt taber den 5-10 km over natten, men 75% på 3 timer!
Er der nogen der har oplevet det samme?
Tesla svarer ikke på min henvendelse, derfor spørger jeg jer.
canel
canel May 6
det er måske temperatur kompensering. hvis du kommer ind med varmt batteri, og det så køler ned, er der ikke så meget energi tilbage, da der skal bruges energi til at varme det op igen. BMS er lidt forsigtig under 10% ex: en bil lades til 80% og køler af om natten. så er der måske 77% tilbage. så sættes den ind i varm garage, og når den er varm er der ca. 80% på igen.
MOS
MOS May 6

Jeg tror, canel er inde på noget af det rigtige. Bortset fra, at jeg aldrig har oplevet, at den ligefrem er steget fra f.eks. 77% til 80%. Men nu har jeg heller ikke nogen opvarmet garage. Jeg parkerer dog nogle gange bevidst i solen for at få lidt gratis varme. Men det har ikke gjort underværker på batteriets state of charge. Måske æder vampire drain hurtigere, end batteriet kan nå at varme op. Hvis man kunne varme batteriet tilstrækkeligt hurtig op under parkering, så vil jeg tro, canel har ret i, at man ville kunne opleve at SOC stiger.

Der er vist også noget med, at den kommer med en advarsel, når man parkerer bilen med lav SOC. Jeg kan ikke huske den præcise tekst, men det er noget med, at den tilgængelige energi på batteriet kan blive mindre, hvis det (batteriet) bliver koldere. Det er nok det, du har oplevet og man skal derfor altid være påpasselig med at parkere bilen med lav SOC, hvis man ikke har opladningsmulighed.

fmm1000
fmm1000 May 7
Pas på med at parkerer i direkte sol i disse varme dage, da høj temperatur er noget af det værste for batteriets levetid.
MOS
MOS May 7

Nu tror jeg ikke, at batteriet tager skade af 20 grader og dansk forårssol, da batteriet ligger i bunden af bilen og derfor ikke får direkte sol. Og selv hvis kabinen bliver 30-40 grader varm, så vil det tage meget lang tid, før batteriet nærmer sig en kritisk temperatur pga. batteriets meget store varmekapacitet. Og så vidt jeg ved, så finder Teslaen selv ud af at køle batteriet, hvis det bliver for varmt.

Det er måske lidt noget andet, hvis vi taler californisk sommervarme. Men det giver ligesom sig selv, at man ikke har lyst til at parkere i direkte sol, hvis det er virkelig hedt. I stedet for at få gratis varme vil man jo så skulle bruge energi på A/C til at køle bilen ned.

Altså: Vinter - parker i solen. Sommer - parker i skyggen. Så sparer man mest muligt energi på at temperere kabinen. Hvis kabinen har en behagelig temperatur efter lang tids parkering, så har batteriet det sikkert også fint.

PeterE
PeterE Igår, 13:57

Et godt råd, skift batteriindikatoren til at vise % istedet for de to KM-gæt. Man bliver så træt i hovedet af at gætte på hvordan computeren beregner hvormange KM der er tilbage på batterierne, hvorimod % er lige til at forstå...

Nikolaj
Nikolaj Igår, 17:46

Helt enig, lad den vise % i stedet. Så kan man om nødvendigt kombinere det med energi-appen i det store display, hvor man skifter mellem de sidste 10, 25 og 50 km's forbrug, alt efter hvad man mener er mest repræsentativt for ens tilbageværende kørsel. Den udregner nemlig helt simpelt, hvor langt man kan køre yderligere. Når man får bedre styr på det, kan man ret præcist ændre farten op og ned, så man ankommer til næste lader med præcist den mængde strøm man ønsker, dvs. ca. 1% ved næste SuC :) 

På den måde overholder jeg sjældent bilens anbefaling om at holde farten under fx 120, hvis jeg kan se, at der burde være strøm nok med mit nuværende forbrug, eller der eksempelvist kommer en 110 eller 90 zone senere, som vil sænke forbruget.

Reklame