Efter mere end 2½ år med diverse Model S'er, oplevede jeg for første gang Side Collision Warning og det fungerede helt som det skulle. Jeg har oplevet Forward Collision Warning og Automatic Emergency Braking, men aldrig Side Collision Warning.
Lå ude i venstre bane på 3-sporet motorvej og trak ind i midterste bane. Få sekunder efter var der en gammel kone der lå i højre bane der pludselig trak til venstre mod min bane og dermed var ved at kollidere med mig. Jeg opfangede det ikke, men min kone gjorde til gengæld.
I samme øjeblik, hørte jeg nogle små bip og så at der dukkede en lille besked op i førerdisplayet, samtidigt med at bilen overtog styringen og undveg ved at trække bilen til venstre. Det hele foregik meget udramatisk, omend det var lidt skræmmende lige at miste kontrollen med styringen i et splitsekund.
Men man må sige at det virker. Jeg forblev indenfor min bane, men blev lige rykket ca. 20 cm til venstre så tanten ikke baldrede ind i mig. Jeg havde iøvrigt hverken TACC eller AP slået til.
