Loading...
dk

i-pace X sammenligning | Tesla Forum

Reklame
mbk
mbk Jul 23

Interessant hvordan den kan være så ineffektiv, godt nok har den en drag koefficient på 0.29 vs Model X på 0.24, men X har større frontal areal og formenligt største luftmodstand, og S&X er ikke sønderligt effektivt i deres driveunits. Har godt nok læst at I-Pace ikke er sønderligt gennemdesignet og lavet af så mange tilgængelig dele som muligt til laveste indsats, samlet af underleverandør (Magma Steyr, ikke at det er skidt) som compliance car til ar nedsætte deres CO2/km over alle bilmodellene. 

Forummets indlæg er redigeret af mbk Jul 23
jramskov
jramskov Jul 25

Det lyder ikke super godt, desværre :(

MOS
MOS Jul 25

Jeg er også noget overrasket over, at i-Pace bruger SÅ meget mere energi end Model X. Næsten som om der er noget galt. Fyren i videoen virker rimelig sober/troværdig, så jeg har ingen grund til at tro, der er fusket med tallene. Men forskellen i energieffektivitet er bare så stor, at det burde undersøges nærmere.

i-Pace har, som mbk skriver, en væsentlig højere drag koefficient, men jeg vil tro, at dette går nogenlunde op med det lavere frontareal, så den totale luftmodstand bliver ca. den samme på de to biler.

Og i-Pace er endda noget lettere, hvilket faktisk burde gøre den mere energieffektiv, ikke mindre! Nu ved jeg så ikke, hvilke dæk, der var monteret, men disse kan gøre en stor forskel på rullemodstand og dermed energiforbrug. Men SÅ meget?

Så er der effektiviteten af drive train (batteri, inverter, elmotor). Teslas drive train er ikke synderlig effektivt af en elbil at være, så det burde være forholdsvis nemt at lave noget, der er lige så effektivt eller bedre. Jeg har svært ved at forestille mig, at Jaguars ingeniører skulle have fucket så meget op, at de har lavet et drive train med meget store tab, som vil kunne forklare merforbruget.

 

Når dette er sagt, så var der ikke tale om nogen videnskabelig test. Blot to elbiler, der har kørt den samme rute på den samme dag på ca. samme tid med ca. samme hastighed. Der er dog mange faktorer, vi ikke har kontrol med (såsom kørestil, brug af A/C m.m.) eller viden om (f.eks.) dæk, sporing osv.

Ikke desto mindre er det dog et interessant, første målepunkt på i-Pace's energieffektivitet. Jeg mener dog, vi skal have nogle flere, uafhængige real life tests, før vi kan sige noget endeligt om i-Pace's energieffektivitet i praksis.

KimT
KimT Jul 25

Ud fra den her test bruger i-pace faktisk mest : https://bilogmotorbloggen.no/2018/07/23/stortest-10-elbiler-i-rekkevidde-kamp/

mbk
mbk Jul 25

Det kan næsten ikke passe at den er _så_ ringe, der må jo være et eller andet galt med styringen af de motorer. Det må vise sig når der kommer nogle flere på vejen.

MOS
MOS Jul 26

Ja, jeg synes heller ikke, jeg kan få det til at passe. Det virker, som om noget er helt galt, når den bruger over dobbelt så meget som både Hyundai Ioniq, Kia Soul og VW e-Golf. Det er også bemærkelsesværdig, at I-pace i praksis kun opnår 65% af den opgivne WLTP-rækkevidde, når alle de andre elbiler opnår mellem 80-118% af WLTP-rækkevidden.

Men på den anden side stemmer det jo meget godt med resultaterne fra Dirk Henningens test, som beskrevet i videoen, der er linket til i første indlæg.

Hmm... Er Jaguar I-pace virkelig SÅ ringe, er det bare det ene eksemplar, eller er der gået noget galt, som nemt vil kunne rettes op?

 

ErikBH
ErikBH Jul 26

iPace er en compliance car som er blevet stampet op ad jorden på mindre end 2 år. Det er det bedste man kan gøre på så kort tid.

De næste generationer vil formentligt blive bedre. Præcis som Tesla har udviklet sig.

/ErikBH

MOS
MOS Jul 26

@ErikBH

Jo, men det kan man jo også sige om flere af de andre elbiler, der er langt mere effektive. Uanset compliance car eller ej, så undrer det mig som uddannet ingeniør i energiteknik, hvor al den ekstra energi, som I-Pace bruger, bliver af. Vi snakker jo om over det dobbelte forbrug. Næsten uanset hvordan man laver et elektrisk drive train, så vil virkningsgraden være forholdsvis tæt på 100%, da det er nemt at omsætte højkvalitets elektrisk energi til mekanisk energi. Modsat ICE-bilers drive train, som ligger nærmere 20%, hvor man laver kemisk bundet energi om til lavkvalitets varmeenergi, som derefter laves om til mekanisk energi. Ud fra et energiteknisk synspunkt skal man altså fucke temmelig meget up, hvis man skal spilde >50% i en elmotor.

 

Nu ved jeg så heller ikke, om det kun er i elmotoren, der er et kæmpe tab. Der kan også være tab i inverter,  indre modstand i batteriet, højere luftmodstand, højere rullemodstand osv.

Men det ville være interessant at forstå det mere til bunds, så man har en idé om, hvor energien bliver af.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Jul 26
Bianco
Bianco Jul 27

Hvor stor forskel vil det gøre hvis denne Presse-iPace var med sportslige sommerdæk m marginalt for lidt luft i, for at sikre bedst mulig køreoplevelse for journalisterne?

MOS
MOS Jul 27
Citat fra Bianco

Hvor stor forskel vil det gøre hvis denne Presse-iPace var med sportslige sommerdæk m marginalt for lidt luft i, for at sikre bedst mulig køreoplevelse for journalisterne?

Hvis man i et ekstremt scenarie skifter fra A-mærkede dæk (rullemodstand) til G-mærkede dæk, vil rullemodstanden omtrent fordobles. Det vil på en elbil ved alm. blandet kørsel typisk medføre et merforbrug på op imod 30%.

Hvis vi antager, at lufttrykket er 10% for lavt, så vil rullemodstanden stige med ca. 5%, hvilket igen vil betyde ca. 2% merforbrug.

Nu ved jeg dog ikke, hvilke dæk I-Pace har været monteret med og hvilket lufttryk, de har kørt med. Men i værste fald vil det godt kunne forklare en stor del af merforbruget på I-Pace. Jeg har dog svært ved at forestille mig, at man skulle sætte G-mærkede dæk på et spritny elbil. Mit bedste gæt er, at bilen har været monteret med 22" Pirelli P Zero dæk, som er B-mærkede, men det kan være jeg tager fejl.

Johannelund
Johannelund Jul 27
De danske motorjournalister er vel bare imod Tesla generelt, Specielt bilmagasinet der lovpriser jaguaren, De mener dog ikke den kan sammenlignes med en Tesla, da Teslaen model S er en luksus sedan, men hvis man udstyrer jaguaren med læder, soltag, 4w drive m.m. Koster den mere end en tilsvarende 75d, og her har man ikke engang taget højde for Tesla har er udbygget supercharter netværk. men det kan jo tænkes at jaguaren må have påmonteret jydekrog, hvilket jer ser som den eneste grund til ikke at vælge teslaen
Forummets indlæg er redigeret af Johannelund Jul 27
webercarbmann
webercarbmann Jul 27

Det er godt nok en interessant tråd. Vi er pt. på ferie i vores S70D og det er fedt at opleve hvor meget range der er nok når man tøffer rundt på de små veje.

Vi er i England og jeg så faktisk en I-Pace forleden. 

Den spændende test må være en TMS,  TMX og en I-pace der kører med samme hastighed på samme eller sammenlignelige dæk med samme dæktryk lige efter hinanden på forskellige strækninger. Hvis jaguarens forbrug virkelig er så højt er det da godt nok en dårlig nyhed. Hvem har en hotline til tesla Bjørn?  

nicom
nicom Jul 27
https://youtu.be/hnBy1ZBDtxA Rangetest af forskellige elbiler. Seriøst godt. Hyundai og Kia er rigtige gode. I pace er meget dårlig med det kan skyldes at modellen er beta udgave med beta software.
Forummets indlæg er redigeret af nicom Jul 27
Reklame