Jeg har en 70D som har kørt 162kkm siden 12/2015, Den siger 425km rated ved 100%, så det giver ca. 4% tab (425/442).
Hvad ser I?
Venlig hilsen
Silden
Jeg har en 70D som har kørt 162kkm siden 12/2015, Den siger 425km rated ved 100%, så det giver ca. 4% tab (425/442).
Hvad ser I?
Venlig hilsen
Silden
Du kan ikke bruge rated til noget som helst. Tesla har på et tidspunkt ændret på beregningen.
Tesla Bjørn her på et tidspunkt lavet denne video som beskriver hvordan den kan måles : https://www.youtube.com/watch?v=kMh8Ie--X8E
Jeg er med på de fleste af faldgruberne i målet. Ikke desto mindre viste min 431km for to år siden og 428 efter sidste sommer, så den gætter forkert på samme måde hver gang. Jeg kan i øvrigt godt køre til 0% - ramte det en enkelt gang på turen sydpå i år. Den var ikke begyndt at brokke sig - den gule stiplede var dog pænt langt nede :-) Hr. Nylands metode er noget kedelig, men naturligvis den bedste. Venlig hilsen Silden
Jeg kan i øvrigt godt køre til 0% - ramte det en enkelt gang på turen sydpå i år. Den var ikke begyndt at brokke sig - den gule stiplede var dog pænt langt nede :-)
Jeg har også flere gange været nede på 0% eller lidt under (den viser så stadig bare 0%). Pga. at kalibreringen af SoC visningen kan variere, kan man ikke altid regne med, at 0% visning er præcis det samme hver gang.
Min erfaring er, at man her bør holde øje med de gule stiplede linjer, som måske er en bedre indikation på, hvor tæt man faktisk er på at køre tør. De plejer at krybe gradvist nedad sådan på en rimelig forudsigelig måde i takt med at man nærmer sig 0% SoC. Dette gælder dog kun, indtil de gule stiplede linjer er nede på ca. 100 kW. Herefter har jeg oplevet, at de springer meget pludseligt ned til ca. 30 kW og meget kort efter er det altså game over! Jeg vil derfor ikke anbefale at køre den længere ned, end at de gule stiplede linjer kommer ned omkring 100 kW. Derefter kan den ret pludseligt og uforudsigeligt lukke ned.
Et andet godt råd er, at når de gule stiplede linjer kommer, så bør man undgå at give for meget gas. Hold gerne powermeteret i god afstand under den gule stiplede linje. Det skyldes, at man ved bundgas belaster batteriet hårdt, så spændingen momentant falder meget. Det plejer normalt ikke at være noget problem (udover unødigt højt forbrug pga. stort varmetab), men hvis batteriet er næsten fladt, så kan spændingen komme så langt ned, at den kommer under den grænse, hvor BMS'en bare lukker ned. Tesla Bjørn har oplevet dette på et tidspunkt, hvor han var tæt på at køre tør i sin Model X med trailer. Han accelererede vist lidt for hårdt og måske gik det lidt op ad bakke et stykke tid, hvilket er en ekstra belastning - specielt når man så også kører med trailer. En uheldig kombination, som gjorde, at BMS'en lukkede ned, selvom SoC ikke engang var kommet ned på 0% endnu.
Hvis du mener du kan bruge det til noget : 70D, sep. '15. 127.000km Rated :
26/9 '15 : 461,3
20/11 '15 : 447,3
12/3 '16 : 442,5
26/7 '16 : 444,6
24/9 '16 : 443,9
2/7 '17 : 439,3
26/7 '17 : 442,6
1/7 '18 : 442,0
De få gange jeg lader til 100% prøver jeg at huske at tage et screenshot fra Visible Tesla
Jeg bruger Energy appen på den store skærm. Der står, både hvor mange watt man har brugt i gns. pr. km, samt hvor mange km, der er tilbage med dette forbrug. Hvis de to ganges sammen, giver det de resterende kwh på batteriet. Dette divideres så med den aktuelle procent, der er tilbage på batteriet, som decimaltal for at få batteriets samlede kapacitet i KWh.
Sidst jeg gjorde det, gav det 67 kwh, og da en 70D har 69 brugbare kwh, så giver det ca. en degradation på 3% efter 2,5 år.
@Nikolaj
Vær opmærksom på, at denne metode i bedste fald har en indbygget usikkerhed på ±1,5% pga. afrundingsfejl. Fejlen er mindst ved fuldt batteri og bliver større ved lav SoC.
Derudover kan man stille spørgsmålstegn ved, hvor præcist bilens egne målinger kan estimere resterende rækkevidde eller resterende kWh på batteriet. Det afhænger nok af kalibrering m.m.
Den bedste og mest præcise metode er nok at lade op fra 0% -> 100% og se, hvor mange kWh den kan æde under opladningen.
@MOS
Ja, det er en lidt forenklet quick'n dirty metode, da den også forudsætter, at softwaren har styr på, hvor 0 og 100% ligger.
Den kan dog godt anbefales til folk, der skal købe en brugt Tesla, og gerne vil sikre sig, at batteriet stadig er i god stand, men kun kan bedømme det på en prøvetur.
Jeg havde en S 85 hvor 100% ladning efter halvt år var på 381 km "typical", vendte 375 km og efter tre år var på 383 km !?
@Bianco
Den angivne rækkevidde ved 100% kan vist godt variere lidt afhængig af kalibreringen. Den kommer efterhånden lidt ud af kalibrering, hvis man i lang tid ikke har været tæt på 0% og/eller 100% SoC og bliver automatisk (bedre) kalibreret, når man lader helt op til 100%, hvis jeg ellers har forstået det korrekt.
Der går også rygter om, at omregningsfaktoren til beregning af rækkevidde er blevet ændret ved en softwareopdatering, så den pludselig viser lidt flere km. Jeg ved ikke, om det er korrekt, men i givet fald kunne det også være en medvirkende forklaring på din observation.
S85 fra marts 2015 med 110000 på klokken. Typical fra ny var 397 og nu 375 så mon ikke dit fald er meget normalt...?
typical 181.000km 378km hvilket har været stabilt de sidste 100.000 km så der sker nok ikke meget mere. er fra 2014
@Nostromo
Det er helt korrekt. 85 og 85D har samme batterikapacitet. 85D er dog mere økonomisk, da den kan bruge enten den ene eller den anden eller begge motorer, alt efter hvad der i den givne situation (hastighed, belastning) giver den bedste virkningsgrad.
@Nostronomo, som MOS skriver, regner de med at en D kan køre længere på kWh'erne end en ikke-D. Så hvis en D og en ikke-D begge har 80 kWh til rådighed, beregnes en D til at kunne køre fx 400 km på de 80 kWh, mens en ikke-D beregnes til at kunne køre 380 km. Batterierne har samme degradering og samme kapacitet.
Vi kan vel hurtigt blive enige om at 'rated' er en gimmick, og at 'typical' næsten er det samme - eller i bedste faldt så meget et solskinsscenarie at ingen af os nogensiden kommer til at køre de 414 km i min 85D som indikationen er? Jaja, 80kmt, bagved i lastbil af en vis størrelse osv osv osv. Lyder ikke ret typisk for mig.
Og derfor bruger jeg altid kun %-visningen.