Loading...
dk

Opladning hjemme - valgmuligheder? | Tesla Forum

Daskino40
Daskino40 Jan 3
Talte lige med naboen om opladning, han har en almindelig rød 3 faser oplader. Ingen binding og ingen ekstra boks, troede faktisk at man skulle have en Tesla Wall charger eller noget fra eon eller clever. Så overvejer om man overhovedet har brug for andet...det er så til alm strømpris og uden solceller eller elopvarmning. Gad vide hvad breakeven er her så?
Forummets indlæg er redigeret af Daskino40 Jan 3
fmm1000
fmm1000 Jan 3
Man plejer at sige 20.000 km.
Agon
Agon Jan 3

Er det ikke ca. 2,25 kr. man betaler pr. kWh? Så skal man vel bruge over 700 (pris abonnement)/2,25 (pris for 1 kWh) = 311 kWh pr. måned for at det kan betale sig.

Det ser ud til at der er tab på opladning og phantom drain osv. på måske 25% på årsplan. Så reelt set kører man nok ikke mere end 5 km pr. kWh der oplades på årsplan. Så du skal køre over 311*5=ca. 1500 km om måneden - dvs. ca. 18000 km om året.

Og så skal du jo også lige betale ladeboksen tilbage inden du når egentlig breakeven. Men det er helt sikkert også rart bare at kunne lade og forvarme osv. uden at tænke på omkostninger.

Jeg kører selv mellem 15 og 20k om året. Så jeg regner med bare at lade uden ladeboks og håbe at der evt. kommer tilbud på opsætning engang.

Johannelund
Johannelund Jan 3
@Daskino40, Ja man kan godt klare sig med et Alm. Kraftstik, hvis man er villig til at bruge et minut på at monterer Tesla uhm stik hvergang man skal lade, alternativ kan man indsætte det fastmonteret kabel fra ladeboksen som tager 5 sec. Ja et fastmonteret ladekabel er en stor bekvemmelighed, og ved et kørselsbehov på 26000 pr år er investeringen i en CLEVER ladeboks betalt tilbage efter 5 kvartaler via overrefusion på ca 1000 pr kvartal,
mbk
mbk Jan 3

@Johannelund

EOn og Clever all inclusive er fine produkter, men jeg forventer at køre for få km til de kan betale sig, derudover er oprettelse til hhv 7500 og 8000 lidt pebret.

Derudover vil jeg hellere have Teslas Wall Charger end nogen and lader, og den ser ud til at kan indkøbes til 4000, så mangler jeg bare et 10m kabel til tavlen og bryder i tavlen, det burde kunne fikses ret billigt, selv hvis man får en til at lave det, man kan vist endda trække det fra i skat.

På langfart vil jeg hellere bruge Teslas superladere og destinations ladere, kommer formentlig ikke til at bruge EOn eller Clevers ladenetværk.

Pendlede jeg langt ville all inclusive være en nobrainer, men jeg kommer nok ikke til at lade mere end max 200kWh om måneden. Men måske jeg undervurderer forbruget, det vil tiden vise. 

Forummets indlæg er redigeret af mbk Jan 3
ElPeter
ElPeter Jan 3
Eon har også nogle produkter hvor man betaler et mindre abonnement (vist 250 kr/md) og så betaler ca 1 kr pr kWh. Det skiftede jeg over til da mit kørselsbehov blev mindre og all inclusive ikke mere kunne betale sig.
mbk
mbk Jan 4

@ElPeter

Jeg kan ikke umiddelbart finde det abonnement på deres hjemmeside, jeg kan finde 'all inclusive home' og home. Home har ikke elafgiftrefusion såvidt jeg lige kan gennemskue, har samme oprettelse og et abonnement på 99kr/md og koster så 3.40 kr/kWh (fra 1. februar) at bruge deres offentlige ladere.

ElPeter
ElPeter Jan 4

@mbk
Produktet hedder HOME-charge+ H2. Måske de ikke udbyder det til nye kunder mere, men du kan jo prøve at spørge efter det.
Det er nok i et ret snævert interval kørselsmæssigt hvor det giver mening og måske er det ikke fordelagtigt hvis man skal betale for ladeboksen - jeg fik/låner min gratis som et introduktionstilbud for 3 år siden.

Mit alternativ var at droppe E.on og købe Teslas ladeboks (eller benytte mobilladeren), det er jo dejligt simpelt at slippe for endnu et abonnement, refusion o.s.v.

Forummets indlæg er redigeret af ElPeter Jan 4
mbk
mbk Jan 4

@ElPeter

Fik jeg ladeboksen, så var det attraktivt. Jeg tror bare jeg betaler elafgiften, mm. jeg kan få en med firma til at trække den tilbage. Jeg vil helst have Teslas Wall Charger, men starter med at sætte et kraftstik op, så opgraderer jeg til en Wall Charger hvis jeg finder en billigt eller bare køber den hvis jeg er irriteret over at finde UMC frem.

P85DK
P85DK Jan 4

Det kan jo godt være der kommer et fornuftigt tilbud når bilerne lander. Man fik ihvertfald ladestatioen med gratis da de startede op, og den er jo ikke meget mere end en Nespresso maskine i denne sammenhæng.

MOS
MOS Jan 4
Citat fra mbk

@ElPeter

Fik jeg ladeboksen, så var det attraktivt. Jeg tror bare jeg betaler elafgiften, mm. jeg kan få en med firma til at trække den tilbage. Jeg vil helst have Teslas Wall Charger, men starter med at sætte et kraftstik op, så opgraderer jeg til en Wall Charger hvis jeg finder en billigt eller bare køber den hvis jeg er irriteret over at finde UMC frem.

Jeg synes, det røde kraftstik er ret bøvlet at skille ad, når man skal have UMC'en ud, da det sidder ret stramt og der er en fjederlås på. Hvis man er kvinde og ikke har ret store hænder eller ret mange fingerkræfter, vil det nok være endnu værre. Du skal nok regne med at skulle varte din bedre halvdel op ved at være den ansvarlige for opladningen (stik til/fra), hvis du dropper en ladeboks.

Et forslag, der gør det nemmere, kunne være som udgangspunkt at lade UMC'en hænge hjemme i garagen, og så kun tage den med på tur, hvis du ved, du får brug for den undervejs. Det kan naturligvis give bagslag den dag, man kommer ud for noget uforudset... Mht. risikoen for tyveri, så tror jeg ikke, der er mange, der gider stjæle en UMC. Og man kan vel også lukke garagen efter sig.

En ladeboks er dog at foretrække, da det er supernemt at sætte stikket i. Allerhelst en Tesla ladeboks, da man så også nemt kan udløse ladestikket med knappen på håndtaget, og så slipper man for at rode med keyfob eller ind og trykke rundt på skærmen. Ved ikke lige helt, hvordan det fungerer på en Model 3. Har selv en Model S. 

P85DK
P85DK Jan 4
Citat fra MOS

Jeg synes, det røde kraftstik er ret bøvlet at skille ad, når man skal have UMC'en ud, da det sidder ret stramt og der er en fjederlås på. Hvis man er kvinde og ikke har ret store hænder eller ret mange fingerkræfter, vil det nok være endnu værre.

Enig - den konstruktion er lavet for at sikre at den ikke 'falder' ud og det har de gjort så effektivt at selv hvis prøver at tage den ud med vilje, så skal viljen være stor.

Kiefer
Kiefer Jan 4

Nu ved jeg ikke om det er nævnt nogen steder, med mindre reglerne er lavet om sidst jeg undersøgte dem, men for at få en løsning med afgiftsrefusion skal man lader men bruger være ejet af det selskab der søger om afgiftsrefusionen. Det vil sige, køber man en Tesla Wall charger og en strømmåler, skal den overdrages til det firma man benytter og man skal herefter leje lader og måler for et månedligt gebyr.

Jeg ved ikke om man evt. kan lave en kontrakt der indbefatter en form for tilbagekøbsklausul når aftalen på en tidspunk udløber.
/Martin

mbk
mbk Jan 4

@Kiefer 

Man ender i hvert fald med at eje laseren hos EVSE, så det tror jeg da er lovligt. En anden tanke jeg har leget med er at tegne et IVS til 1 kr, så kan jeg købe laderen uden moms og leje den ud til mig selv. Men beløbene er sikkert for små til det er umagen værd. 

Forummets indlæg er redigeret af mbk Jan 4
MOS
MOS Jan 4

@Kiefer

Det er vist nogenlunde rigtigt forstået, dog er jeg ikke sikker på, at ladeboksen absolut skal tilhøre udlejeren.

Det er dog nogle tossede regler - hvem i himlens navn har fundet på sådan en omgang bureaukrati, hvor afgiftsrefusionen absolut skal gå igennem et firma? Det ville være meget mere enkelt, hvis privatpersoner blot selv kunne indrapportere elforbrug til elbiler direkte, f.eks. på selvangivelsen.

Eller bare lade alt el være afgiftsfri. Jeg tror sgu 1 kWh el forurener sådan cirka nogenlunde lige meget, uanset om den bliver brugt til at oplade en elbil, til elvarme, til lys eller til en opvaskemaskine.

Gad vide, hvad skattefar siger til det, hvis man f.eks. køber en elektrisk pickup truck med industristik omme på ladet. Så lader man den op med afgiftsfri strøm. Og så trækker man en forlængerledning fra industristikket omme på ladet til at forsyne resten af husstandens elforbrug.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Jan 4
MOS
MOS Jan 4
Citat fra mbk

En anden tanke jeg har leget med er at tegne et IVS til 1 kr, så kan jeg købe laderen uden moms og leje den ud til mig selv. Men beløbene er sikkert for små til det er umagen værd. 

Det tror jeg godt, man kan. Men der er sikkert en masse jura, som gør det besværligt, så det er nok spørgsmålet, om det er umagen værd.

Måske der er andre, der benytter denne løsning og kunne fortælle nærmere om, hvordan man gør i praksis? 

KimT
KimT Jan 4

@Agon. Ved at shoppe rundt mellem elselskaber kan man få prisen ned under 1,7/kWh, og når man så får 2,31/kWh retur fra E.On er det med til at rykke grænsen. Kik på elpris.dk - det er dog efterhånden en del selskaber der ikke tager kunder ind på disse introtilbud hvis man har et årlig forbrug over 8000kWh (bil+husstand) da de mister penge på os med stort batteri i bieln ;-)

Mange af os her på forum har en all-inclusive aftale med E.On fra slut '16 hvor det var gratis at blive oprettet/få en boks hvis man bare havde et kraftstik. Efter intro periode satte de oprettelsesgebyr til 1.295,- hvis man bare havde et kraststik. I dag mener jeg at både E.On og Clever kræver en fast installation, og derfor koster det omkring 8.000,- i dag at få sat en måler op.

Det er så andre forhandlere af elbiler hvor man får installation af lader fra Clever med når man køber en ny elbil (Leaf, Hyundai, Kia m.m.) 

Johannelund
Johannelund Jan 4

@mos Har et clever abb + clever ladebox med fast kabel

I 2018 har jeg kørt 26000 km betalt 8400 til clever og fået 11000 retur, dvs at clever giver et tilskud til min Model s Elregning på 2600 pr år,  Med andre ord hvis man ikke er ejer af en Tesla der holder parkeret i garagen er det en fordel at have E.on eller Clever abb. Og det giver især mening hvis man har et Solcelleanlæg som leverer noget af strømmen til Teslaen ca. 2000 kwh. denne strøm afregner Clever også til 2,20

Alt dette bevirker at jeg har en årlig omkostning på EL til 26000 kørte KM på ca 5000 kr. eller 20 øre pr km.

Mht at man ikke kan åbne ladeporten via et Clever ladekabel ser jeg ikke som et problem, da man når man skal starte med at lade, det sket normalt efter en køretur, og der åbner man så ladeporten inden man står ud af bilen, og næste morgen hvor man skal bruge bilen igen Åbner bilen med keyfob og dernæst også låser ladekablet fri med keyfob, Har forlængst slået fra at den auto låser bilen op, bare fordi man nærmer sig bilen med keyfob på sig. Det var rigtig irriterende at den præsenterede håndtag og spejlene klappede ud, bare man nærmede sig bilen og ikke skulle ud at køre. 

Agon
Agon Jan 4
@KimT: 
Jeg kan ikke finde nogle priser helt ned til 1,7 kr. og de lave priser ser ud til at være 6 md tilbud med introperiode. Ser jeg forkert eller hvilke selskaber har de gode tilbud?
Ice2EV
Ice2EV Jan 4

Det er helt korrekt de kun kan findes med 6 måneders intro tilbud til den pris.

 

Vi har just på baggrund af oplysninger herfra foraet, shoppet el de sidste 2 perioder til 0 kr i el, men selvfølgelig alle afgifterne.

Det har de sidste 9 måneder kostet 172 øre eller 174 ør pr kWt alt ialt.

Har sat alarm i kalenderen til næste gang jeg skal shoppe.

Sider: « 1 2 3 4 5 6 7 »