Loading...
dk

Design | Tesla Forum

P85DK
P85DK Jan 9

Den nye Leaf har nogle ganske fine specs - men de japanere har stadig ikke fået styr på det udvendige design.

Det koster formegetlig nogenlunde det samme at designe fx en Model 3 udvendigt som det koster at designe en Nissan Leaf udvendigt - der gør Nissan det altså ikke nemmere for sig selv. Det ligner jo en bil fra 90'erne - og ikke på den gode måde.

Forummets indlæg er redigeret af P85DK Jan 9
selsoe
selsoe Jan 9

Jeg synes det er en voldsom forbedring ift sidste generation. Den er ikke sexet som en Tesla, men til prisen ser det altså ud til at være en super fin bil. Den ville være mit førstevalg efter Model 3 - især nu hvor den kommer i en 60KW udgave.

PeterE
PeterE Jan 9

Enig, det er lidt som om designeren havde fri den dag og robotten bare tog over. 

Men igen, smag og behag er forskellig. Jeg er glad for designet på min TMS, til gengæld bliver TM3 lidt 'for lille' ift dens design, og e-tron har det det 4WD design som også rammer godt. Men vi er jo forskellige :)

SuneH
SuneH Jan 9

Største problem ved den nye Leaf e+ 62 kWh model, er, at de fortsat ikke har aktiv køling af batteriet. Det er altså uforståeligt at de ikke får det implementeret. Det fremgår tydeligt af Electreks artikel, at der fortsat ikke er aktiv køling.

MOS
MOS Jan 9
Citat fra P85DK

Den nye Leaf har nogle ganske fine specs - men de japanere har stadig ikke fået styr på det udvendige design.

Ha! Så skulle du bare se 1. gen. Leaf - den ligner en frø med hængerøv. Jeg synes egentlig, den nye Leaf ser OK ud. Den er ikke lige min smag, men heller ikke decideret grim som den gamle.

Apropos "ganske fine specs"... At de i en ny elbil i 2019 endnu ikke har givet den aktiv batterikøling, det er en kæmpe skuffelse - det er simpelthen en ommer! Det er utroligt, at de ikke har lært af fortiden.

P85DK
P85DK Jan 9

Ja, det er skidt og at on-board laderen er på 6,6 kW, så det i bedste fald tager 7,5 time at lade fuldt op derhjemme.

Men det er mere det at Nissan Danmark kalder det et 'Modigt nyt look' - hvad fan... er modigt?

KimT
KimT Jan 9

360.980,- for mindste udstyrsmodel - uden metallak. Men et batteri på 62kWh ( = ca 56kWh netto - Nissan opgiver brutto) og med et batteri uden køling. Det bliver så et nej tak her fra.

https://www.nissan.dk/content/dam/Nissan/dk/brochures/cpls/new-leaf-zero-kundeprisliste.pdf

Godt nok har Tesla Bjørn lige teste Leaf'en igen med ny FW hvor de åbenbart ikke skruer så agressivt ned for hurtigladning når batteriet bliver varmt. Men tror at det kommer til at gå hårdt ud over batterilevetiden.

Og konen venter stadig på at det bliver mandag så hun kan få udleveret hendes Kona fra forhandleren......

Forummets indlæg er redigeret af KimT Jan 9
MOS
MOS Jan 9
Citat fra P85DK

Ja, det er skidt og at on-board laderen er på 6,6 kW, så det i bedste fald tager 7,5 time at lade fuldt op derhjemme.

1-faset opladning er i praksis oftest 3,7 kW, da det ellers kræver en speciel ladeboks, som også har sine ulemper. 3-faset opladning burde være standard til det europæiske marked.

Når det er sagt, så kan jeg ikke se, at det skulle være noget problem med en opladningstid på 7,5 timer. Det er nok de færreste biler, som ikke står parkeret hjemme i mindst 7,5 timer om natten. Skulle dette rent undtagelsesvist ikke være tilfældet, så kan man den sjældne gang nok nøjes med lidt mindre opladning, eftersom de færreste kommer hjem med et helt tømt batteri og har brug for en helt fuld opladning. Skulle det alligevel knibe, kan man jo altid køre forbi en hurtiglader på dagens tur. Behovet vil i praksis nok være ret sjældent.

Jeg kunne sikkert sagtens nøjes med 3,7 kW opladning derhjemme, selvom 11 kW er en rar ting at have. Faktisk havde jeg de første par måneder ingen ordentlig opladningsmulighed derhjemme til min Tesla, udover en forlængerledning hængende ud ad soveværelsesvinduet, hvor jeg ladede med 10 A. Det fungerede... dog var der altid pivkoldt i soveværelset(!)

MOS
MOS Jan 9
Citat fra P85DK

Men det er mere det at Nissan Danmark kalder det et 'Modigt nyt look' - hvad fan... er modigt?

Modigt? Det ville være, hvis Nissan beholdt det gamle look på den nye Leaf ;-) 

migselv
migselv Jan 9

Såvidt jeg forstod det får den nye 60 kWh Leaf faktisk aktiv batterikøling, det er dog kun luftkøling (og ikke væskebaseret) via en blæser (og dermed aktiv) som eNV-200 allerede er udstyret med.

Dette er selvfølgelig ikke så effektiv, men på eNV-200 kan man gennemføre hurtigladning efter hurtigladning uden at rende  ind i problemer med overophedning.

Så, det er nok ikke så galt som alle tror selvom det godt kunne være løst på en bedre måde.

Noget jeg ikke forstår er at bilproducenter stadigvæk undgår at implementere onboard AC ladere der understøtter 3 faser i markeder hvor dette er mulig. Også lidt ærgelig at den kommer med CHAdeMO, så det bliver nok ikke mange steder man kan udnytte at Leafen kan oplade med >50 kW, ligesom at man ikke kommer til at se Leafs ved Ionity ladestandere.

Designet er smagssag. Den ligner præcis de andre Nissan modeller i aktuel serie og man skal kigge nøje efter for at spotte den på vejene. Det mener jeg er en positiv udvikling som taler til den almene befolking der gerne vil have en el-bil der faktisk ligner en bil og ikke et futuristisk konstrukt.

MOS
MOS Jan 9
Citat fra migselv

Såvidt jeg forstod det får den nye 60 kWh Leaf faktisk aktiv batterikøling, det er dog kun luftkøling (og ikke væskebaseret) via en blæser (og dermed aktiv) som eNV-200 allerede er udstyret med.

Dette er i modstrid med denne artikel fra electrek, hvor der står (citat):

The battery pack cells are made by LG and are still passively cooled, which has been an issue in the past.

 

Et andet citat fra artiklen:

Playing a leading role in Nissan Intelligent Driving is ProPILOT Assist, an in-lane semi-autonomous driving technology that can automatically adjust the distance to the vehicle ahead, using a speed preset by the driver (between about 18 mph and 62 mph).

Hvorfor duer det kun op til 100 km/h? Så er det jo ubrugeligt til kørsel med alm. motorvejshastighed. Kan det virkelig være rigtigt? Er der nogen, der har erfaringer med Nissans ProPILOT og kan be- eller afkræfte dette? Det lyder som om, det må være en fejl. Hvis ikke det er en journalistisk fejl, så har Nissan i hvert fald også fejlet på dette punkt!

 

P85DK
P85DK Jan 9

@MOS - de 6,6 er ved 32a. En ting er hvad man godt kan klare sig med en anden er hvad der gør hverdagen nemmere. Vi har 22kW og det er rart at bare kunne sætte den til på et hvilket som helst tidspunkt og hurtigt fylde på når behovet er der. Det gør det bare nemmere i hverdagen :-)

Med hensyn til det modige, så er der jo også folk der synes at Toyota CHR er fræk at se på ...

MOS
MOS Jan 9
Citat fra P85DK

@MOS - de 6,6 er ved 32a.

Kan man overhovedet belaste sin installation på én fase med hele 32 A? Det lyder som om, det kræver en særlig installation. Jeg har hørt om ladebokse, der trækker 16 A på to faser og laver det om til 1x32 A, men de skulle være dyre og have en irriterende brummelyd.

En ting er hvad man godt kan klare sig med en anden er hvad der gør hverdagen nemmere. Vi har 22kW og det er rart at bare kunne sætte den til på et hvilket som helst tidspunkt og hurtigt fylde på når behovet er der. Det gør det bare nemmere i hverdagen :-)

Jeg er med på, at det kan være nemmere, f.eks. hvis man har glemt at sætte stikket i sidst, da man parkerede bilen. Men er der andre scenarier, hvor man reelt har brug for så hurtig hjemmeladning?

Med hensyn til det modige, så er der jo også folk der synes at Toyota CHR er fræk at se på ...

Nuvel, den er da lige så fræk at se på som en fransk bulldog. Køn er den dog ikke...

P85DK
P85DK Jan 9

Det kræver selvfølgelig at du har mere end standard 25A stikledning. Hvis bilen og ladeboksen kan klare det, så kan jeg trække 63A pr. fase.

Det er typisk ikke en selv der har glemt at sætte stikket i, men knægten eller konen :-)

jramskov
jramskov Jan 9

Generelt er der ganske få biler jeg synes er kønne, men der er nogen der er mindre grimme end andre ;-)

MOS
MOS Jan 9
Citat fra P85DK

Det er typisk ikke en selv der har glemt at sætte stikket i, men knægten eller konen :-)

Tal for dig selv! Jeg bor alene og glemmer ofte at sætte stikket i... ;-)

Jeg lader den aldrig stå med under 5% på batteriet uden at lade op. Og selvom bilen står med 5% på batteriet, så vil 15-30 min. opladning med 11 kW stadig være nok til, at jeg komfortabelt kan tage en smuttur ind til byen og hjem igen (10 km hver vej).  Hvis jeg skal længere, kommer jeg stort set altid forbi en SuC på vejen, hvor man så lige kan klatlade det nødvendige. Så jeg klarer mig på trods af min med alderen snigende denil cement :-)

migselv
migselv Jan 10
Quote from MOS

Dette er i modstrid med denne artikel fra electrek, hvor der står (citat):

The battery pack cells are made by LG and are still passively cooled, which has been an issue in the past.

Tja, alt tyder i øjeblikket desværre på at der ikke er blevet lavet nogle ændringer på dette punkt ift 40kWh udgaven.

Har prøvet at læse forskellige artikler igennem nu fra CES og udmeldingerne er generelt lidt upræcis når det gælder køling. Fokus er på skuffelsen over at der ikke blev implementeret liquid cooling og nogle skriver bare luftkøling mens andre skriver passiv køling (ligesom Electrek).

Nissan har godt nok ændret på designet af selve batteripakken men jeg tænker det vil hurtig give problemer med overophedning når den nu understøtter 100kW i ladehastighed hvis der ikke en gang sidder en blæser som sørger for frisk luft til batteriet.

Bare tænk på hvor meget kølingen på en Tesla går amok når man lader med høj hastighed.

PeterE
PeterE Jan 10

Apropos el-biler og design, så er Bilmagasinets februar '19 nummer på gaden nu - og tester blandt andet Tesla Model 3 og Audi e-tron. Og er generelt et nummer med el-biler. Alle pengene værd. 

Ice2EV
Ice2EV Jan 10

Spændende blad. 

 

Men undre mig over model 3 artikel........ Der er nogen ting som aldrig var gået i en anden bil?? Men det bliver aldrig uddybet hvad han mener...... 

Tænker centerskærm, og manglende knapper til hverdagsting. Men kan jo kun gætte.

Så nævner man W/km for alle andre elbiler end model 3. eks 143 w/km for Kona.....

mbk
mbk Jan 10

@Ice2EV 

Det er bare bagage klappen de brokker sig over 

Sider: 1 2 »