
Stikket til venstre er CCS og det til højre er type 2 (billeder fra Wikipedia).
CCS har to store pinde nederst til DC (jævnstrøm). De to små pinde øverst er til datakommunikation. Den mellemstore pind øverst i midten er til jordforbindelse.
Type 2 mangler de store pinde nederst. Til gengæld har den yderligere fire mellemstore pinde i den øverste del. De er til 3 faser og nul. Det er AC (vekselstrøm) op til 43 kW. Men en Tesla Model 3 kan kun lade med op til 11 kW fra AC på type 2.
Da Tesla designede Model S og Model X, så fravalgte de af uransagelige årsager CCS stikket. I stedet valgte de at bruge type 2 stikket både til AC og DC. Det vil sige, at de leverer DC jævnstrøm på de fire pinde, der ellers normalt er til AC vekselstrøm. Det er der ingen andre der gør. Det betyder at kun Tesla S/X kan lade på de standere, ligesom at Tesla S/X ikke kan lade på almindelige DC lynladere (uden adapter).
Med Model 3 er Tesla så skiftet til CCS. Der er teknisk set intet der hindrer at de kunne have bygget Model 3 så at den var bagudkompatibel med de gamle superladere. Således at den kunne modtage DC strøm både på de store CCS pinde nederst og også på de fire AC pinde i type 2 stikket. Men det har de fravalgt. Model 3 kan hverken mere eller mindre end alle andre elbiler med CCS, og det vil sige at DC lynladning skal ske på CCS delen af stikket.
Destination chargere er næsten altid type 2 AC ladere. Alle Tesla modeller kan derfor lade her, ligesom det også virker for elbiler fra andre mærker.
Det gode ved at Tesla har afblæst ladekrigen, er at Model 3 (og fremtidige øvrige modeller) kan lynlade overalt. Det vil sige også på lynladere fra Clever, Eon og Ionity i Danmark samt mange andre i udlandet. Principielt kan andre mærker også lade hos Tesla men spørgsmålet er om de vil åbne op for dette. Lige nu tror jeg Tesla har det eneste netværk der er presset over for mange biler... (og eneste netværk der tjener penge).