Loading...
dk

Model 3 priority | Tesla Forum

baldur
baldur Apr 19

Jeg var forbi SC i Hedensted to gange igår. Der er 16 ladere, hvoraf 4 er "model 3 priority" og som er de eneste model 3 kan bruge. Gæt hvilke 4 der var optaget og hvilke 12 der var ledige? Og nej, det var ikke model 3 alle sammen.

 

Det er simpelthen for tåbeligt for alle involveret. Folk gør det jo ikke af ond vilje, de ved bare ikke bedre. Det havde været meget bedre hvis de simpelthen havde pillet det gamle stik af de fire ladere, så kun CCS var muligt. Der er alligevel så mange model 3 ude nu.

 

Det er også en lidt mærkelig behandling af betalende kunder vs dem der får det gratis. Det ender jo med at os, der betaler, måske finder det bedre at lade hos Ionity. Der var desværre lidt for meget stress på hos de øvrige i bilen, ellers havde jeg nok eksperimenteret med dette. Eksempelvis i Skanderborg eller Fredericia.

MikaelH
MikaelH Apr 19

 

Nu er Model S/X jo også betalende kunder. Det er blot en del af købsprisen, og nogle enkelte har endda specifikt betalt for gratis Supercharging. Men når det er sagt så er vi enige. 

Der er forhåbentligt tale om en forholdsvis kort overgangsperiode, og så er alle SuperChargere med to kabler. 

De seneste rygter går på at der kommer et Model S/X refresh inden for et halvt år. Her skulle de have CCS ladeport. Hvis det viser sig at holde stik, så bliver det spændende hvad der sker med Superchargere fremadrettet. Hvor længe vil Tesla blive ved med at sætte to slags kabler på nye Superchargere og vil Sypercharger V3 overhovedet understøtte Model S/X med den nuværende ladeport?

 

baldur
baldur Apr 19

"Nu er Model S/X jo også betalende kunder"

 

Ja naturligvis, men det kan ikke ændre på, at når min bror med hans Model S eller Model X lader, så skaber det en udgift hos Tesla. Når jeg lader med min Model 3, så skaber det en indtægt. Og hvis jeg lader hos Ionity, så skaber det en tabt indtjeningsmulighed. Og hvis jeg bliver glad for Ionity, så er det et permanent tab.

 

Jeg siger ikke at man skal behandle de gamle kunder dårligt. Men lidt mindre ligegyldighed var måske på sin plads. Altså, det i Hedensted kunne sikkert gøres væsentligt bedre med noget så simpelt som forbedret skiltning. Med det mener jeg, skiltning i det hele taget. Det var ikke specielt nemt at finde frem til de 4 fire CCS ladere, det står med mikroskrift og kun på den ene side af laderne.

ODE90D
ODE90D Apr 19
@Baldur: Jeg er sikker på de fleste vil flytte sig, hvis du gør dem opmærksom på problemet. De “gamle” skal jo lige vænne sig til de nye og forstå deres behov. Det er helt sikkert ikke i ond mening de holder i vejen for dig. Du skal dog ikke regne med at man som S/X ejer flytter sig, hvis man så bliver henvist til en plads, hvor man skal dele ladepar med en anden.
Forummets indlæg er redigeret af ODE90D Apr 19
P85DK
P85DK Apr 19
Quote from baldur

Ja naturligvis, men det kan ikke ændre på, at når min bror med hans Model S eller Model X lader, så skaber det en udgift hos Tesla. 

Kom lige ned fra hesten - Model S og X har forudbetalt, Tesla har bare ikke leveret varen før man er på en SuC. Du derimod køber på kredit og udgør dermed også en potentiel risiko ...

Lyder lidt som om du er blevet ramt af Tesla feberen, nu har du fået en Tesla og endda den nyeste, så må du også være den vigtigste i hele verden, set før og vi kommer sikkert til at se det igen.

Nyd bilen og SuC'en og hvis der er nogen som holder på en stander som du mener du skal holde på, så må du tage en snak med dem, men som ODE90D skriver, så skal du ikke regne med at en Model S/X flytter sig hvis det stiller dem dårligere

baldur
baldur Apr 19
Citat fra P85DK
Quote from baldur

Ja naturligvis, men det kan ikke ændre på, at når min bror med hans Model S eller Model X lader, så skaber det en udgift hos Tesla. 

Kom lige ned fra hesten - Model S og X har forudbetalt, Tesla har bare ikke leveret varen før man er på en SuC. Du derimod køber på kredit og udgør dermed også en potentiel risiko ...

Lyder lidt som om du er blevet ramt af Tesla feberen, nu har du fået en Tesla og endda den nyeste, så må du også være den vigtigste i hele verden, set før og vi kommer sikkert til at se det igen.

Nyd bilen og SuC'en og hvis der er nogen som holder på en stander som du mener du skal holde på, så må du tage en snak med dem, men som ODE90D skriver, så skal du ikke regne med at en Model S/X flytter sig hvis det stiller dem dårligere

 

Det er præcis den holdning man møder derude. Der er sgu ingen der flytter sig for nogen som helst af nogen som helst årsag. Jeg har faktisk ikke spurgt nogen om at flytte sig, men i Hedensted var jeg vidne til at en norsk Model 3 ejer ankom som bil nummer 5 og pænt spurgte ham i Model S om han kunne overveje en af de 12 ledige Model S egnede opladere. Han ville flytte sig - så snart den var færdig og det passede vist med at han lige kunne nå på toilet først. Jeg løste den anspænde situation ved at give min plads til normanden, selvom jeg godt kunne have brugt lidt mere strøm.

I Køge var jeg vidne til at en Model S ejer sprang over i køen. En anden Model S ejer havde ikke lige forstået at jeg ikke tog den ledige plads, fordi den plads ikke duede med min bil. Inge nåde, det er snuden ind først og det er min plads tankegang.

Så set herfra er det klart hvem der skal ned fra en hest. Der eksisterer ikke et eller anden forfinet broderskab blandt Tesla ejere med et særligt kodeks.

 

Ps.: Hvordan ansøger man om kredit hos Tesla? Jeg betaler kontant med mit dankort.

mbk
mbk Apr 19

Mon ikke det her er et rimelig midlertidigt problem indtil at det er mange flere CCS ladere. Ved Haverslev var der 12/16 af laderne der havde CCS. Jeg tror de fleste Model S/X ejere vil lade en Model 3 få pladsen hvis han kan flytte sig til en anden fri lader.

Hvis der er enten økonomi eller mere komfort i en IONITY lader, så tag da endelig den. Jeg tror ikke Tesla tjener ret meget på at sælge strøm, tænker mest deres netværk er til for at gøre deres biler mere attraktive og det var da også et argument for os.

Om nogle år bliver der sikkert flere CCS only ladere end omvendt, så må vi huske at vige pladsen til de langsomt ladende *grin*

Forummets indlæg er redigeret af mbk Apr 19
Johannelund
Johannelund Apr 19
@baldur, ja problemet med model 3 er vel også, at den kun leveres med mormorladeudstyr, og at de pågældende ejere er for nærige til at købe en rigtig 3 faset ladeudstyr til hjemmeladning eller at tegne abb. hos E.ON eller CLEVER,
mbk
mbk Apr 19

@Johannelund 

Æhh, hvordan er det lige et problem, det er vel næppe mange Model 3 der hjemmelader på Superlader, det er vel et nærmest uddøet fænomen efter all inclusive. Jeg har ladet to gange på Superlader fordi at jeg var på længere tur en bilen havde batteri til. Der var en enkelt anden Model 3 der ladede sammen med mig, den var på Norske plader, så næppe en der 'hjemmelader' 

Forummets indlæg er redigeret af mbk Apr 19
mbk
mbk Apr 19

Er vi ikke også lidt ude over at klage over hvor meget andre bruger Superladerne, min holdning er stadig at hvis der er et problem med langsomt landende biler, så må Tesla løse det med politik/fees eller software/cut off ved høj state of charge når der er få eller ingen frie pladser.  

P85DK
P85DK Apr 19

baldur baldur baldur - hvilket fint eksempel som på alle tænkelige former viser at sådan må verden jo så altid være - hold nu kæft hvor bliver jeg træt af folk der gør et problem ud af ingen ting og mener at alle skal tage alle mulige hensyn til dem i alle mulige hypotetiske situationer. Det er uden tvivl dig som skal ned fra hesten - træk vejret dybt og nyd det gode vejr.

Hvis du virkelig har så ondt i den del du sidder på, hvorfor er du så ikke mand nok til at tage den diskussion i de situationer hvor du møder problemet i stedet for at brokke dig over mere eller mindre opdigtede situationer ...

ODE90D
ODE90D Apr 19
@Baldur: vi andre der har haft en Tesla i +3 år og bruger SuC hyppigt har en noget anden opfattelse af hvordan Tesla ejere opfører sig overfor hinanden. Jeg er ked af at du har haft en anden oplevelse, men det er altså ikke et udtryk for en generel adfærd - langt fra. Man kommer langt med et smil og god tone, og sådan er det også ved SuC. Prøv at glemme dine dårlige oplevelser og start forfra. Jeg nægter at tro det er sket så stort et skred som det du påstår.
kimsc
kimsc Apr 20
En Model S/X ejer bliver vel ikke dårligere stillet af at flytte væk fra en Model 3 Priority stander? De er vel også i par så den er delt når alle er optagede? Jeg synes ikke man kan fortænke en S/X ejer i at vælge den bedste stander ved ankomst på Suc. Hvis det er et ledig par på Model 3 Priority så giver det god mening at tage dette frem for andel halvdel af et ikke priority par. Men når der så bliver fyldt op så er fordelen jo væk og en flytning er uden omkostninger. Det håber jeg da de fleste er indstillede på at gøre. Ikke mindst h is man kan se der holder en nordmand og venter på at komme videre.
Nikolaj
Nikolaj Apr 20

Vi har både en model S og en 3. Jeg har prøvet i Køge i vores model 3, at alle model 3 laderne var optaget af primært S og X'er, Der var dog 3 af de øvrige ladere ledig. Jeg forklarede så en S-ejer, at han holdt ved en 3-lader, som vi skulle bruge, og at der var ledige ladere længere nede. Han blev da lidt stram i betrækket, men flyttede da så også bilen til en anden lader.

Havde jeg været i min model S, havde jeg selvfølgelig gjort det samme, hvis jeg havde "lånt" en model 3 lader. Der står jo også Model 3 priority ved dem, hvilket betyder at model 3 har førsteret til disse ladere. Havde der ikke været en anden ledig lader, havde jeg dog bedt en model 3-ejer vente, til jeg kunne flytte min bil til en ledig lader.

voersaa
voersaa Apr 20
Jeg har også oplevet at model S har optaget en 3 lader, når der var ledige pladser på S laderne. Ejerne ikke var i nærheden var det ikke muligt at bede dem om at flytte sig. Jeg måtte så nødsage mig til at dele stander med en S. Ikke nogen katastrofe og S/X ejerne gør det formodentligt ikke af ond vilje. Når det er sagt håber jeg at viden om de forskellige modellers ladebehov bliver mere udbredt og at der kommer nogle flere CCS standere.
Forummets indlæg er redigeret af voersaa Apr 20
kimsc
kimsc Apr 20
i Køge kunne nogle problemer nok være undgået hvis Tesla havde opgraderet de ladere der er længst væk i stedet for de første i rækken.
Nikolaj
Nikolaj Apr 20

@Kimsc, præcis min tanke, ikke mindst når skiltningen desværre er så diskret, som tilfældet er. Forhåbentligt får de snart udbygget alle SuC med CCS på alle standere, så problemet er løst. 

P85DK
P85DK Apr 20
Citat fra voersaa Jeg har også oplevet at model S har optaget en 3 lader, når der var ledige pladser på S laderne. Ejerne ikke var i nærheden var det ikke muligt at bede dem om at flytte sig. Jeg måtte så nødsage mig til at dele stander med en S. 
 

Måske var der ikke en anden ledig stander da han ankom ... der er jo heldigvis ganske hyppig udskiftning

@Nikolaj - og hvad er det lige at 'Model 3 Priority' betyder? At du skal vælge en anden stander hvis det ikke stiller dig dårligere? At du skal vælge en anden stander uanset hvad det betyder for dig? At du skal flytte dig hvis der kommer en Model 3 og du er i en S/X?

Hvis jeg kommer ind til en SuC med en Model 3 lige bag mig og der kun er en Model 3 Priority stander fri, skal jeg så lade ham komme foran mig?

Forummets indlæg er redigeret af P85DK Apr 20
voersaa
voersaa Apr 20
Ja, det kan skyldes utroligt mange ting men jeg kunne konstatere at det var 2 ledige almindelige standere da jeg ankom og at der holdt to model S på CCS standere. 
mbk
mbk Apr 20

@P85DK 

Jeg tror ikke 'Model 3 Priority' er andet end en opfordring til at vise hensyn til at lade stationen har få CCS stik. I Haverslev har 12/16 CCS og der er ingen 'Model 3 Priority' klistermærker på standerne.

Jeg hørte om en Model 3, hvor det var konens første besøg på Supercharger og ikke kunne forstå hvorfor den ikke vil lade når hun nu havde sat Type 2 stikket i, hvorefter en flink Model S ejer kunne fortælle hende at hun skulle flytte over til en 'Model 3 Priority' stander og bruge CCS stikket.

 

Sider: 1 2 3 4 »