Loading...
dk

Tesla’s økonomiske situation | Tesla Forum

Emne placering: Forum hjem » Model 3 » Model 3 - Nyheder
Agon
Agon May 17
Andre der bliver svært bekymrede for den slags nyheder...
Forummets indlæg er redigeret af Agon May 17
P85DK
P85DK May 17

Sådan har det været stort set hele vejen fra start, så der er intet nyt i det, hvis du først bliver bekymret nu, så er det da lidt overraskende.

Agon
Agon May 17
Er det ikke nyt at Elon Musk selv melder så voldsomt ud?
P85DK
P85DK May 18

Han har jo jævnligt været ude og fortælle om hvordan Tesla balancere på randen af konkurs siden 2010. Det eneste som måske er lidt forskelligt her er at han er ude fortælle det 'tidligt'. Når han siger 10 måneder, så kan det være at han mener omkring sommerferien, men at han er i forhandlinger om lån/investeringer etc. og ikke vil virke alt for presset i de forhandlinger?

Elon har en risikoprofil der får selv de mest risikovillige medlemmer af milliardærklubben herhjemme til at ligne risikoaverse spejderdrenge

Agon
Agon May 20
Aktiekursens udvikling medvirker ikke ligefrem til at berolige mig. 
Fra ca. 375 i december til nu 200
Laksefiskeren
Laksefiskeren May 20
Hvis de går konkurs vil jeg tro at de straks bliver opkøbt af anden bilproducent for det er så unikt og efterspurgt, det de kan.
P85DK
P85DK May 20
Citat fra Laksefiskeren Hvis de går konkurs vil jeg tro at de straks bliver opkøbt af anden bilproducent for det er så unikt og efterspurgt, det de kan.
 

Et opkøb er ikke altid i slutbrugerens interesse. TDC købte fx fibernettet fra DONG i 2009 med det ene formål ikke at udbyde produktet, eller i værste fald forsinke det tilpas meget for at få mest ud af deres kabelnet.

Hvis det skulle komme så langt, så tror jeg at der en overvejende chance for at det bliver købt af en spiller der ønsker at bremse udviklingen indenfor EV.

voersaa
voersaa May 20

Enig i at det ofte ikke er godt for slutbrugeren at en virksomhed bliver opkøbt men at nogen skulle købe Tesla for at bremse EV udviklingen tror jeg dog ikke på. Det giver ikke forretningsmæssig mening at brænde penge af på den slags. 

P85DK
P85DK May 20
Citat fra voersaa

Enig i at det ofte ikke er godt for slutbrugeren at en virksomhed bliver opkøbt men at nogen skulle købe Tesla for at bremse EV udviklingen tror jeg dog ikke på. Det giver ikke forretningsmæssig mening at brænde penge af på den slags.

Det giver i den grad økonomisk mening. Ved at bremse EV udviklingen, så får de endnu flere år til at score kassen på gammel teknologi og produktionsapparat. Et opkøb af et Tesla konkurs bo vil måske kun svar til udviklingen af 1 - 3 bilmodeller hos en af de store producenter, mens det nok vil koste det 10-dobbelte at føre det videre.

TDC gav 300 mill for DONG fibernettet og slukkede for alt udstyret dagen efter og lagde nøglen i skuffen.

kongoliver94
kongoliver94 May 20
Jeg er ikke ligeså bange for Teslas fremtid. 
Tesla ved, at de er oppe mod de helt store spillere, så de har de sidste par år investeret massivt, og det kan mærkes på pengepungen. 
Supercharger netværket, Gigafactory 3 i Shanghai og deres udvikling af den nye selvkørende chip har kostet rigtig rigtig rigtig mange penge, men det er 3 ting (blandt mange) som gør, at Tesla er langt foran deres konkurrenter. 
Jeg spår at Q2 2019 også ender med et underskud, men fra da af begynder det at gå den rigtige vej. 
Jeg kan godt se aktien falde til 160-170$, men i slutningen af 2019 har den hentet det tabte.  
P85DK
P85DK May 20

@kongoliver94 - ja Tesla er tekonologisk førende indenfor EV, ja de har et stort SuperCharger netværk, ja de har deres egen mega avancerede chip

Fordelen ved SuC netværket vil forsvinde ganske hurtigt med de forskellige sammenslutninger fra andre bil fabrikanter. Fordelen ved den egenudviklede avancerede chip kan vise sig aldrig at blive en realitet pga. lovgivning, de er nok alt for tidligt ude med den teknologi. Kina er et helt kapitel for sig selv, som med den igangværende handelskrig kan være ene årsag til at det hele knækker. Efterspørgelsen på Model 3 er ikke hvad man håbede på i Europa, salget af Model S og X går trægt og der skal bruges mange penge fremadrettet på at få Model Y på markedet.

Model 3 skulle være den cashcow som skulle sikre stabiitet, den er nu 2 år gammel og den genererer ikke det cashflow den skulle.

Investeringer er fine, men regninger forsvinder ikke bare, da har alle en betalingsdato og hvis der ikke betales så skal der bare én lille kreditor til at vælte det hele.

Jeg håber Tesla klarer den, og tror også på dem, men din spådom om et lille underskud i Q2 og smooth sailing derfra deler jeg på ingen måde.

Det bedste der kan ske for Tesla er en long term investor med meget dybe lommer der afnoterer selskabet og beholder Elon ved roret.

kongoliver94
kongoliver94 Nov 7
@ P85D - Hej, hvad er din kommentar til Teslas situation nu?
Hvor er den manglende efterspørgsmål på model 3,
Og det ser da ikke ud til at Shanghai Gigafactory er ved at "knække".
Forummets indlæg er redigeret af kongoliver94 Nov 7
PeterE
PeterE Nov 7
Det er desværre ikke nyt, og retorisk er det langt ude over grænsen for dumhed. Ingen vil jo tro på at han selv og/eller hans økonomidirektør kan gennemgå enhver rejseafregningen eller lønseddel. Og markedet reagere på den usikkerhed der er i den slags udtalelser.  
 
Gad vide om Tesla er til salg, og om Elon Musk er færdig med virksomheden når Y kommer på gaden og S3XY derved er i mål... 
 
Og om Google derved accelererer sin vej ind i automotive...bare et gæt. Og om ladeinfrastruktuen samtidig bliver solgt ind i en gruppe af operatører er også bare et gæt.  
P85DK
P85DK Nov 7

@kongoliver94 - et eller to kvartaler med minimalt overskud er altså ikke det der redder alt. Aktien er stadig meget spekulativ. Handelskrigen med Kina er på ingen måde på plads endnu, efterspørgslen på model 3 er fladet ud.

Men deres situation ser da bedre ud end for 6md siden, det har du da ret i.

Forummets indlæg er redigeret af P85DK Nov 7
kongoliver94
kongoliver94 Nov 7
@P85DK - jeg forstår ikke din besked.
Handelskrigen kommer netop ikke til at påvirke Tesla i samme grad da teslaerne til det kinesiske marked nu bliver bygget i kina.
Og hvor ser du at efterspørgslen er fladet ud? Leveringerne stiger kvartal for kvartal, den eneste grund til at Tesla ikke leverer flere biler er pga deres produktion.. 
Forummets indlæg er redigeret af kongoliver94 Nov 7
kongoliver94
kongoliver94 Nov 7
@P85DK - i øvrigt er aktien steget så markant efter Q3 grundet at Tesla nu har bevist at de kam tjene penge på den mindre dyre model 3. I Q3 og Q4 2018 var det de dyrere model 3 biler med højere gross margin der blev solgt flest af hvilket bidrog til de flotte regnskabstal. Nu ser vi at Tesla sælger langt færre Model S&X og gennemsnitsprisen på en model 3 der bliver solgt i dag er mindre end for et år siden. Alligevel har de kunne levere et overskud. Det siger noget om at selskabet er blevet mere modent.
Forummets indlæg er redigeret af kongoliver94 Nov 7
Twinauto
Twinauto Nov 7
Har selv haft de samme tanker, men får nu min M3 leveret om ca 14 dage, personligt tror jeg Teslas situation er markant stærkere i dag end for 9 mdr siden. Man skal ikke være i tvivl om hvor mange fake news og fake udtalelser der florerer - produceret af olieindustrien som blot kan sidde og se på hvorledes deres forretning "snart" er fortid, hvis de bare kan så den mindste tvivl, plante det mindste frø af usikkerhed, så kan det forlænge deres gigantiske indtjening - hvad ville du gøre i deres situation? Der er SÅ store interesser på spil, som de færreste drømmer om, og der kæmpes af olieindustrien med næb og klør. Om Tesla overlever? Tjah ingen kan vel forudse det - men du kan også spørge dig selv - hvor mange af de europæiske bilproducenter overlever? De har sovet i timen, og det er ikke for sjov skyld de nu er kastet ud i EV fremstilling - deres udfordring er de massive investeringer det kræver og køberne er kun delvist parate - straffen er kæmpe bøder, hvis de ikke sælger x antal EV kontra fosil - på den front er Tesla måske så i virkeligheden mindre udsat?
Forummets indlæg er redigeret af Twinauto Nov 7
P85DK
P85DK Nov 7

@Twinauto - at de går fra junk til junk lite er da rart, men Tesla er altså ikke AAA rating.

@kongoliver94 - ja, TSLA er ved at nærme sig all time high, men den vil fortsat være volatil og Q3's kursudvikling ligner Q3 2016 udviklingen.

Selvom Tesla har egen fabrik i Kina, så er de ikke helt fritaget fra handelskrigen og kan hurtigt blive endnu mere inddraget i den. Kina har verdens største elbils industri, måske vil de beskytte den lidt mere?

Q4 Model S/X salg kommer nok til at lide ret kraftigt over annonceringen af at der kommer et større batteri i 2020. Q3/Q4 2018 blev de dyre Model 3 'tvunget' frem af Tesla.

Selvfølgelig er selskabet blevet mere modent, men det er langt fra smooth sailing. Det er en spekulativ aktie, ikke mindst på grund af den uforholdsmæssige store afhængighed af Elon Musk. Hvis Elon falder om i morgen, så falder aktien ikke bare 20%. Jeg tror ikke du kan finde en virksomhed med tilsvarende marketcap der har så hyppig udskiftning på de øverste ledelsesniveauer. Ingen andre end Elon har vist mere end 24md anciennitet.

Så som jeg sagde: Ja, Tesla har det betydeligt bedre end for 6md siden, men det kræver stadig en overmenneskelig indsats fra få nøglepersoner før støttehjulene kan tages af.

PeterE
PeterE Nov 8
Citat fra Twinauto Har selv haft de samme tanker, men får nu min M3 leveret om ca 14 dage, personligt tror jeg Teslas situation er markant stærkere i dag end for 9 mdr siden. Man skal ikke være i tvivl om hvor mange fake news og fake udtalelser der florerer - produceret af olieindustrien som blot kan sidde og se på hvorledes deres forretning "snart" er fortid, hvis de bare kan så den mindste tvivl, plante det mindste frø af usikkerhed, så kan det forlænge deres gigantiske indtjening - hvad ville du gøre i deres situation? Der er SÅ store interesser på spil, som de færreste drømmer om, og der kæmpes af olieindustrien med næb og klør. Om Tesla overlever? Tjah ingen kan vel forudse det - men du kan også spørge dig selv - hvor mange af de europæiske bilproducenter overlever? De har sovet i timen, og det er ikke for sjov skyld de nu er kastet ud i EV fremstilling - deres udfordring er de massive investeringer det kræver og køberne er kun delvist parate - straffen er kæmpe bøder, hvis de ikke sælger x antal EV kontra fosil - på den front er Tesla måske så i virkeligheden mindre udsat?
Tag ikke fejl, de store tyske overlever mere end fint de næste mange år på deres ICE - de er bare nødt til at se lidt grønne ud overfor forbrugere og EU-krav. Og derfor har de hybrider og el-biler på hylderne nu.  
 
Den grønne omstilling bliver på ingen måde drevet af bilproducenterne, bortset fra Tesla og et par kinesiske spillere som også er 100% EV.