Loading...
dk

Overraskende forbrug | Tesla Forum

Ice2EV
Ice2EV May 17 '19

Hej 

Skulle til konfirmation syd for Randers idag. Vi kørte hjemmefra med 450 km på batteriet.

Der er 98 km. Den slugte til der var 286 tilbageværende km på batteriet med 130 kmt og en del regn.

Bemærkede også der var noget mere støj end ønsket ved 130-135. Men kan måske være regnen der giver noget mere støj.

 

På vejen hjem startede vi altså med 284 km å batteriet og jeg nøjes med at holde den på 115, og enkelte korte tråd til 140. Der var brugt til 160 km. 

 

Alt ialt fra 450 til 160= 290 km på at køre 196 km. Selvfølgelig startet fra kold på vejen hjem. Men havde ladt lige til vi kørte til morgen, så den burde ikke være max kold ved starten.

 

Men det indikerer 135 kmt i koldere vejr end idag, nok knap giver 300 km på en ladning. Så er jeg altså glad for jeg ikke har valgt mindre batteripakke.

 

Men det undre mig idet jeg kørte til Nyborg 288 km i mandags, godt nok i flot vejr, og med udgangsniveau på 475 km på batteriet. og endte i Nyborg med 114km. Der holdt jeg 122 på autopilot næsten hele vejen, bortset fra kø ved Århus og vejarbejde ved Odense.

 

Det bemærkes jeg har taget aero af og kører med åbne fælge.

MOS
MOS May 18 '19

Det lyder rimeligt nok. En ekstra koldstart (batteriet var måske ikke koldt hjemmefra, men dækkene var sikkert), lidt højere hastighed (og aggressiv kørestil), regnvejr og måske lidt blæsevejr og ekstra læs i bilen kan sagtens have ædt 10% ekstra. Put aero-hjulkapslerne på igen; de giver i hvert fald 5% ved motorvejsfart. Og vupti, så har du forklaringen på det 15% lavere forbrug på turen til Nyborg i mandags.

fmm1000
fmm1000 May 18 '19
Kørte samme rute i går på samme tidspunkt. Det regnede helt vildt. Det hæver forbruget ret meget.
Gustavsfar
Gustavsfar May 18 '19

Det er også min erfaring at voldsom regn er den værste synder når det kommer til et øget forbrug. 

Kejseren
Kejseren May 19 '19

Er vi ikke for kritiske/forvænte her i DK? Vores størrelse burde jo netop være perfekt for elbiler. Ved godt der kunne være nogle flere SC'er osv., men jeg tænker da, at SR+ vil være fint, selvom man ikke kan lade derhjemme og evt. heller ikke på job.

P85DK
P85DK May 19 '19

@Ice2EV - regn, temperatur og vind har samme indvirkning på en ICE, den eneste forskel er at du i din elbil kun har energi med svarende til ca. 8-9l benzin, så du oplever effekten hurtigere. Du kan være sikker på at hvis MOS siger at dit forbrug lyder rimligt nok, så har du fået det maksimale ud af det :-)

Ice2EV
Ice2EV May 19 '19

@P85DK +1 MOS er range guden. ;-)

M3rasmus
M3rasmus May 19 '19
Citat fra P85DK

@Ice2EV - regn, temperatur og vind har samme indvirkning på en ICE, den eneste forskel er at du i din elbil kun har energi med svarende til ca. 8-9l benzin, så du oplever effekten hurtigere. Du kan være sikker på at hvis MOS siger at dit forbrug lyder rimligt nok, så har du fået det maksimale ud af det :-)

Det siger også lidt om hvor effektivt den bruger den energi. Med lidt held svarer det jo til 50-60 km/l i en bil på 1,7 ton. Vildt. Hvis energien samtidig kommer fra en vindmølle, så er det endnu vildere...
Forummets indlæg er redigeret af M3rasmus May 19 '19
koden
koden May 19 '19

jeg kan kun være enig i det med at have kørt i ICE i samme vejr.

Min halv gamle 2.0 benzin ICE kan virkelig sluge noget brændstof på jyllandstur i dårligt vejr.

Men da jeg lægger ud med en 700 km rækkevidde mod Teslaens 440 km, så kan man ikke mærke det på samme måde.

Ice2EV
Ice2EV Jun 20 '19

Så fik jeg en lang tur. AAL- Thyborøn T/R i nat, vejr begrænset med vind, let mosekone, 20 grader faldende til 18, landevej frem og tilbage 85 kmt, dog med enkelte overhalings acc med tung fod.

350,5 km. Startede med 497 km på batteriet, anslår det er 100% idet den slev har slået lader fra 5 minutter før jeg kørte.

Kom hjem med 129 km til bage på batteriet. eller resterende average over 50 km = 144 km tilbage.

Synes 350,5+129= 479,5 ud af 497 som var start lyder fornuftigt.

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Jun 20 '19
Agon
Agon Jun 20 '19

Jeg fik min LR RWD med 19 tommer fælge i tirsdags og er sindssygt imponeret over forbruget. Bykørsel ture i København på 10-20 km med aircon og stille og rolig almindelig kørsel ender omkring 135 Wh/km. Og tirsdag aften kørte jeg en lille tur til Køge på motorvejen (ca. 35 km) med 113 km/t på fartpiloten (plus et par km ned til motorvejen) hvilket gav 135 Wh/km den ene vej og 138 Wh/km den anden vej.

 

Ice2EV
Ice2EV Jun 20 '19

@Agon Tillykke med slæden

 

Jeg mener at have bemærket at hvis man sætter den i chill mode, så er den endnu mere sparsommelig med Wh'erne. Tænker det er fordi den ikke får de mega udladninger, som vognen reelt kan yde.

Agon
Agon Jun 20 '19

@Ice2EV: Tak. Jeg er blown away. Og det samme er de ca. 15 venner og kollegaer jeg har haft med på joyrides allerede :-)

Jeg har faktisk ikke brugt chill mode.

Jeg har leget en del med abetterrouteplanner for at få en fornemmelse af rækkevidden. Den opererer med en default værdi for LR RWD 19 tommer på 170 Wh/km ved 110 km/t. Det virker alt for højt i forhold til det jeg foreløbig har erfaret. Men nu må vi se om jeg bliver klogere.

Forummets indlæg er redigeret af Agon Jun 20 '19
Gustavsfar
Gustavsfar Jun 20 '19

Mon ikke det viser sig om et års tid at de 170 wh/km ikke er helt ved siden af som et gennemsnitligt forbrug.

 

 

 

 

Ice2EV
Ice2EV Jun 20 '19

@Agon vi ligger på 181 samlet siden levering. På trods at der snart rundes 5 årtier, så er der vist stadig lidt drengerøv i højre fod endnu.  ;-)

Agon
Agon Jun 20 '19
@Gustavsfar:
Nu bruger abetterrouteplanner forbruget ved 110 km/t uden vind og ingen regn som udgangspunkt. Det er klart at gennemsnitsforbruget kan blive et andet. 
Her til aften kørte jeg også 40 km på motorvej med 110 og der lå forbruget omkring 160 Wh/km. Det svarer lidt bedre til det forventede. Men stadig virkelig godt. 
tag68
tag68 Jun 21 '19
Jeg skal på lang tur her til sommer, vil man kunne forbedre rækkevidden ved at sætte den i chill mode, også selv om man holder en konstant fart på 120-130 km/t
Ice2EV
Ice2EV Jun 21 '19

Uden at være elektro ingeniør eller større fysiker, så tror jeg ikke der er noget sønderligt at hente på en lang tur med 120 på motorvejen til eks. Lido'en.

 

Besparelsen gætter jeg på ligger i den ikke suger max effekt hver gang du jokker på pedalen. Når den trækker max, så er du nok også tilbøjelig til at accellerere lidt mere end ved en chill accelleration. ved max kommer du lyn hurtigt på 125 kmt inden du har set dig om. Hvorimod på chill foregår det lidt mere gelinde, og du når måske kun på 110 før du opfatter den er sgu i fart den her raket.

SuneH
SuneH Jun 21 '19

Mht Chill mode, der kan jeg anbefale 70RWD modellerne, der er chill mode indbygget som standard.

MOS
MOS Jun 21 '19

Chill mode er IKKE en eller anden magisk energisparefunktion. Den begrænser max. motorkraft og den starter accelerationen mere glidende. Hvis du er vant til at jokke sømmet i bund, så vil Chill mode naturligvis spare lidt energi. Men du kan spare lige så meget energi ved at lade være med at jokke speederen i bund. Om du styrer din gaspedal lidt mere glidende selv eller lader Chill mode software gøre arbejdet for dig, gør ingen forskel på energiforbruget. Og ved konstant hastighed er der naturligvis slet ingen forskel.

Brug Chill mode, hvis du synes, den mere glidende acceleration passer til dit eller dine medpassagerers temperament (evt. køresyge). Men ikke for at spare energi.

Hvis du vil spare energi, så let foden lidt fra speederen, sæt generelt farten lidt ned eller læg dig i slipstrømmen bag en lastbil. Kør forudseende, så du skal bruge bremsen mindst muligt. Sæt regen til højest mulige indstilling. Hvis du har Range mode (kun Model S/X, jeg tror ikke at Model 3 har det), så slå det til. Range mode kan faktisk spare en smule energi og forlænge rækkevidden ved at fordele energien mere effektivt mellem front- og bagmotor, den begrænser forbrug til klimaanlæg, spilder ikke energi på at opvarme batteriet unødigt, men tillader omvendt lidt højere batteritemperatur for spare på køling og for at få lavere indre modstand i batteriet.

Sider: 1 2 »