Men jeg synes der er nogle ting i artiklen der ikke hænger sammen.
Mange skader er småskader ved parkering o.s.v. skriver de.
Men samtidig giver de accelerationen skylden.
Er det fordi folk kommer til at accelerere for hurtigt ind i carporten :-)
Det tror jeg ikke lige på.... nok mere endnu en artikel hvor der gives en sludder for en sladder.
Der findes adskillige eksempler på, hvad man på engelsk kalder "pedal misapplication" - altså hvor man uforvarende kommer til at tage fejl af speeder og bremsepedal.
Ifølge statistikken sker det oftest for kvinder over 76 år. Men jeg har selv en teori, der går på, at det primært må være dem, der kører med creep slået til, således at bilen kryber af sted, når man slipper pedalerne (ligesom mange biler med automatgear). Det går som regel fint nok. Men hvis man skal parkere bilen, vil man ofte slippe pedalerne og lade bilen krybe det sidste stykke i lav fart. Og når bilen så er næsten helt på plads, er det tid til at træde på bremsepedalen, for at stoppe bilen helt. Og er det nu den pedal, der sidder til højre eller venstre!? Når folk kommer til at træde på den forkerte pedal og mærker, at bilen accelererer, så går de i panik og træder endnu hårdere på den pedal, de tror er bremsen. Og hvis det er en Tesla med lynhurtig og øjeblikkelig acceleration (og uden lyd til at advare), så kan det meget hurtigt gå galt. Specielt i bakgear kan det nemt gå galt, da den baglæns acceleration gør, at man bliver kastet fremad og vægten af ens fod/ben trykker endnu hårdere på pedalen.
Derfor: Slå creep fra. Og slå obstacle-aware acceleration til. Og hvis du stadig ikke magter at styre kræfterne, så sæt den på chill mode. Det burde også være standard, hvis man f.eks. låner sin bil ud til én, der ikke er vant til at køre en Tesla.