KILDE www.ing.dk
Hvorfor gør tyskerne ikke bare som Tesla og bygger elbiler?
Spørgsmålet har lydt utallige gange og hentyder naturligvis til, at amerikanske Tesla langt om længe har fået succes med deres lækre elbiler, mens de tyske producenter mildt sagt ser ud til at hænge i bremsen – ja, faktisk vil mange mene, at hele den europæiske bilindustri er bagstræberisk og derfor på vej til at blive overflødiggjort af en fremadstormende og anderledes måde at producere personbiler på.
Stormen blæser fra den amerikanske vestkyst med techvirksomheder som Tesla i spidsen og ikke mindst fra Asien, hvor myndigheder med et snuptag sætter standarder for, hvor mange elbiler der skal være på vejene inden for en vis årrække, og i årevis har understøttet udviklingen af teknologien.
Så når spørgsmålet lyder igen og igen: Hvorfor er den europæiske, og især den tyske, bilindustri så langt bagud, når det gælder elbiler, så skyldes det, at svaret består af et puslespil – med virkelig mange brikker, som ikke passer sammen.
Krumtappen i tysk industri
Det er heller ikke uden grund, at der er særligt fokus på den tyske bilindustri. For i intet andet land har bilindustrien så stor betydning som i Tyskland, og derfor vil udfordringerne ramme særligt hårdt lige her.
De tre hæderkronede producenter BMW, Daimler og VAG-koncernen udgør ikke mindre end krumtappen i den tyske industri. Det vurderes, at 2,15 mio. job i Tyskland er direkte afhængige af bilindustrien. Det svarer til cirka 5 procent af alle ansatte i landet. Samtidig udgør person- og lastbiler landets største eksportvare.
Og mens andre europæiske producenter, som Fiat/Chrysler i Italien og PSA i Frankrig, i mange år har haft fokus på små og dermed mere miljøvenlige biler, så har tyskerne satset på det profitable SUV- og luksus-marked, hvor betalingsvilligheden er lige så høj som brændstofforbruget.
De store udfordringer
Det er altid nemt at kigge mange år ud i fremtiden og sige et eller andet om, hvilke trusler der rammer bilindustrien. Så lad os tage nogle af dem, de fleste er enige om bliver vigtige, og som kræver udvikling, men som ikke lige nu er en brændende platform.
De to første er selvkørende biler og delebiler. Grundlæggende vil det betyde, at salget af biler vil falde. Færre vil gå ud og købe en privat bil men i stedet benytte sig af ‘pay-per-use’-løsninger eller ‘Mobility- as-a-service’, ikke kun som vi kender det i dag med for eksempel GoMore, men på længere sigt (måske omkring 2030) også som rene selvkørende løsninger.
Konkurrencen vil komme fra startups og en række techvirksomheder som Apple, Google, Uber og Lyft, der forventes at presse de traditionelle bilproducenter – både europæiske, japanske og amerikanske.
Men de umiddelbare trusler er langt mere udfordrende, og de handler i første omgang om klima. For med de mål, EU-Kommissionen for nylig vedtog, skal alle bilproducenter i EU i 2030 have reduceret deres CO2-emission med 37,5 procent i forhold til 2020. Oven i det rammer et krav om en maksimal udledning på 95 gram CO2 per kørt kilometer i 2021.
Truslen er konkret
Men hvad gør en bilproducent, der tjener alle sine penge på biler drevet af fossile brændstoffer, og hvis elbiler generelt er dyrere at fremstille?
Relateret jobannonce: Sektionsleder, Anlæg
Fra de tyske politikere og fagforeninger er der heller ikke begejstring over, at elbiler kræver færre medarbejdere, når de skal fremstilles. Hvis udbredelsen af dem begynder at tage fart, vil en lang række tilknyttede job også forsvinde. For eksempel blandt automekanikere, da elbiler kræver mindre service.
At truslen er konkret, kunne man tidligere i år læse i en rapport fra konsulentvirksomheden McKinsey, hvoraf det fremgår, at næsten 50 procent af alle tyske bilejere kunne forestille sig at købe en elbil, næste gang bilen skal skiftes ud.
Blandt andet derfor siger Jeppe Juul – der er formand for paraplyorganisationen T&E, der samler grønne ngo’er på tværs i EU – at han har forståelse for bilindustriens udfordringer, og at de politiske løsninger på klimaproblemerne skal sikre, at bilindustrien får en fornuftig forretning.
Derfor bliver spørgsmålet om den europæiske ‘Tesla-løsning’ også irrelevant, da Tesla ikke bygger deres forretning på enorme investeringer i et eksisterende og relativt lukrativt produktionsapparat.
Teknologisk på forkant
Lad os med det samme slå fast, at selvom Tesla har vist en forbløffende evne til at udfordre de teknologiske forestillinger om, hvad en elbil er og kan, så er den tyske bilindustri på ingen måde bagud, når det gælder teknologi. Det kan man opleve med en enkelt tur i den nye elektriske SUV fra Audi, kaldet e-tron.
Så hvis vi vender tilbage til spørgsmålet fra starten, så har tyske bilproducenter bygget elbiler i mange år. BMW var for eksempel allerede i 2013 ude med deres i3, som på alle måder var en moderne elbil. Men siden da har det været småt med helhjertede satsninger på elektriske biler.
I Frankrig har Renault sendt den lille Zoe på markedet, mens Nissan har haft relativt stor succes med deres mellemstore Leaf. Sammenlignet med for eksempel Kina, hvor der i dag er 61 producenter og verdens største marked for elbiler.
Ambitiøse planer for elbiler
Så mens Europa lige nu måske er bagud på point, så har industrien indset udfordringerne og er, siden dieselskandalen toppede i 2015, nærmest vendt på en tallerken. Over det seneste års tid har alle større producenter, især de tyske, meldt ambitiøse planer for elbiler ud.
For eksempel vil VAG-koncernen i 2028 have næsten 70 elektriske modeller og inden for de næste ti år have produceret 22 mio. elbiler. Tilsvarende programmer er meldt ud fra Daimler og BMW, og i alt forventes det, at de tyske bilproducenter vil investere helt op mod 750 mia. kroner i transformationen af en hel industri.
Hvis den transformation lykkes, kan den europæiske, og især den tyske, bilindustri i denne omgang undgå at blive kørt over af hurtige teknologivirksomheder fra øst og vest.
jeg håber det går som de skriver.
Tesla skal have noget modspil og vi kan ikke undvære det tyske lokomotiv i europa
