Loading...
dk

Vampire drain ved høj SoC | Tesla Forum

MOS
MOS Aug 20 '19

Jeg har ladet min Model S 85D op til 100% SoC i går aftes for at tjekke rækkevidden. Den ser fin ud. Så kørte jeg en lille tur, hvor jeg ifølge displayet havde brugt 1,6 kWh. Så var den nede på 97% SoC. Så vidt jeg kan regne ud, så burde 1,6 kWh kun svare til 2%, så den burde vel have vist 98% SoC. Men tja... der kan jo være noget med afrunding, unøjagtigheder osv.

Nu har den så stået parkeret natten over siden ved 22-tiden i går aftes og jeg har ikke tjekket bilen via mobilappen eller noget. Men da jeg kom ud til bilen her til middag ved 13-tiden, var den nede på 92% SoC. Den viste stadig, at der er brugt 1,6 kWh siden sidste opladning.

Jeg har sat energy saving on og always connected off for at minimere vampire drain. Så 5% vampire drain i løbet af en nat virker da ret voldsomt! Jeg kan ikke huske at have set så stort vampire drain før, men jeg plejer heller ikke at lade den så højt op og lade den stå, da det generelt ikke er så godt for batteriet i længden. Jeg mener, den plejer at tabe 1-2% på et helt døgn.

Er der andre, der har oplevet så stort vamire drain? Kan det hænge sammen med den høje SoC? Nogen forklaringer?

Forummets indlæg er redigeret af MOS Aug 20 '19
KimT
KimT Aug 20 '19

Jeg har også lagt mærke til noget tilsvarende. Men jeg lagde også mærke til at køleren kørte i lang tid efter bilen havde ladet (11kW). Så det kan være det er batterikøleren der bruger strømmen.

MOS
MOS Aug 20 '19

Jeg ladede også på en 11 kW lader. Men jeg tror ikke, det er køleren, der er synderen i mit tilfælde. Jeg lagde slet ikke mærke til, at køleren havde kørt, hverken efter endt opladning eller efter den lille køretur.

NOELON
NOELON Aug 20 '19

Jeg er pt. i USA og ladede bilen op til 80% før jeg tog afsted d. 15. Aug. Da jeg for første gang checkede bilen i går eftermiddags (DK tid) var den faldet til 65%. Har lige checket igen og nu er den nede på 57%.

8% på et døgn. Derudover undrer det mig at den ikke selv begynder at lade op til max. Heller ikke hvis jeg sætter den op til 100%. Det har den altid gjort før når jeg skulle på langtur ladede jeg den op til 100% umiddelbart før afgang. Men nu står den bare og falder og falder. Tror måske det har noget med de sidste FW at gøre kører nu 2019.24.4. Nogen der har andre erfaringer med automatisk opladning til specificeret max?

KimT
KimT Aug 20 '19

Det er vist efterhånden 3 versioner siden jeg lagde mærke til det (lige før vi tog til Berlin). Fik 2019.28.3.1 her til morgen. Det kan være de har fået løst det.

kapsel
kapsel Aug 20 '19

Må man spørge om hvorfor du lader til 100%, hvorefter du lader den stå natten over? Det er mig bekendt mildest talt temmeligt skidt for batteriet. Bevares, en enkelt nat gør næppe noget i det helt store regnestykke, men hvorfor overhovedet gøre det?

MOS
MOS Aug 20 '19

@kapsel

Læs første indlæg, første sætning.

Gustavsfar
Gustavsfar Aug 20 '19

 

Jeg har også tidligere erfaret at vampire drain er ret stort ved høj soc. Måske der er indlagt software som yderligere reducerer kapaciteten ved høj soc for at nedbringe spændingen hurtigst mulig?

 

 

kapsel
kapsel Aug 20 '19
Quote from MOS

@kapsel

Læs første indlæg, første sætning.

Der står at du har ladet til 100% for at tjekke rækkevidde? Det forklarer ikke hvorfor du lader den stå på knapt 100% SoC natten over? SoC over 90% er generelt skidt for batterierne, og endnu mere skidt at lade bilen stå med det natten over. Hvis du lader til 100%, handler det om at få krudtet de overskydende 10% af  hurtigst muligt, og undgå at lade batteriet stå idle. Måske i petitesserne, men altså..

Og så har jeg heller ikke helt forstået folk der lader til 100% for at tjekke rækkevidde. At lade til 100% går da kun ud over rækkevidden, på den lange bane - og hvad får man præcist ud af at tjekke ens rækkevidde?

Mig bekendt har Tesla skiftet noget nær nul batteripakker pga. fald i rækkevidde, ligesom at den rækkevidde bilen viser, er baseret på en masse forskellige parametre som kan gøre at den rækkevidde der står i kilometer, kan svinge begge veje. Der er selvfølgelig forskel på hvad man foretrækker, men personligt har jeg sat min bil til procentvisning. Så slipper man for at ærger sig over 20 kilometer "mistet rækkevidde", fordi computerens algoritme har regnet det ud den ene dag, bare for at de så kommer tilbage ugen efter.

MOS
MOS Aug 20 '19

@kapsel

Jeg er godt klar over, at det ikke er det bedste for batteriet, men jeg tror ikke, der sker ret meget ved det, så længe man ikke gør det på daglig basis.

Jeg var ikke hjemme, ladede ude i byen i går aftes, og skulle så ikke bruge bilen før i dag. Ikke et ideelt scenarie for batteriet - ved det godt.

Folk, der lader til 100% for at tjekke rækkevidden, gør det nok for netop at kende rækkevidden. Og for at kontrollere, om der er sket ændringer i rækkevidden. Der går jo en del snak om reduceret rækkevidde efter de seneste FW opdateringer. Så det er vel af ren nysgerrighed. Det er naturligvis ikke noget, man bør gøre alt for ofte, hvis man vil passe godt på sit batteri, men jeg mener nu ikke, det burde gøre ret meget, bare fordi man lader til 100% en gang imellem.

MOS
MOS Aug 20 '19
Citat fra Gustavsfar1

 

Jeg har også tidligere erfaret at vampire drain er ret stort ved høj soc. Måske der er indlagt software som yderligere reducerer kapaciteten ved høj soc for at nedbringe spændingen hurtigst mulig?

Men hvis den brænder 5% af på en nat, så svarer det til et gennemsnitligt effektforbrug på ca. 300 W. Hvad kan det dog være, der bruger så meget strøm? Det har ikke været hverken specielt koldt eller varmt og jeg har ikke hørt, at køleren skulle have kørt. Brænder den bare konstant 300 W af i brødristeren for at tage toppen af spændingen af batteriet? Eller bruger MCU'en så meget, hvis den af en eller anden grund er aktiv hele natten?

KimT
KimT Aug 24 '19

Jeg ladede i går fra 44%-91 eller 92%. Da jeg gik ud for at flytte kablet over i Kona’en var der en svag summen/hylen fra Teasla’en. Her 11 timer senere er SoC nede på 87%

Forummets indlæg er redigeret af KimT Aug 24 '19
Nikolaj
Nikolaj Aug 24 '19

Kunne det ikke tænkes at Teslaen er så intelligent, at den selv skynder sig at nedbringe SoC til en mere sund værdi? Frem for at stå med >90% i adskillige dage. 

NOELON
NOELON Aug 24 '19

Jeg regnede også med at min var intelligent, indtil jeg kunne fastslå, at den er defekt og ikke kan lade. Den blev ved med at tabe ladning og sagde hele tiden 'Charging complete'. Da den så var nede på 24% fik jeg en bekendt til at køre den til Tesla Kirstinehøj. Der står den så nu med 11% og stadig  'Charging complete'.

Og det sker præcist efter at jeg har startet en længere rejse så jeg ikke selv kan checke hvad der sker. Lidt surt.