Loading...
dk

Superchargers med CCS - flere på vej? | Tesla Forum

kapsel
kapsel Sep 30 '19

Er der nogle der ved om Tesla har planer om at udvide de danske Superchargers med flere CCS stalls?

Lige nu er flere af de helt centrale superchargers (Hedensted og Middelfart) mellem Sjælland og Jylland begrænset til kun 4 stalls. De 4 stalls er desuden et par, som altså deles om de ~150kW. Med de knapt 2000 Model 3 på vejene i Danmark, må der alt andet lige være run på de CCS stalls, så man risikerer at dukke op til en SuC der er fyldt, eller hvor man skal deles med en anden Model 3 der allerede holder og lader.

Risikoen for at lande ved en fuld (og/eller langsom..) Supercharger på turen mellem Kbh og Jylland gør i hvert tilfælde at jeg personligt søger mod fx Ionity og lign. i stedet. Vil i hvert tilfælde gerne spare fx en halv times ekstra ventetid, på en i forvejen 5 timers tur mod Jylland :-)

selsoe
selsoe Sep 30 '19

Det skal siges at de fire stalls i Middelfart er Model 3 Priority. Derudover er der vel 8 eller så til Model X/S (dem bliver du af gode grunde bare ikke oplyst om i din M3). Sikkert tilsvarende i Hedensted. Jeg har ladet i Middelfart en håndfuld gange i min 3'er og det har aldrig været et problem at få plads. Men bevares, mere kapacitet er da altid ønskværdigt.

KimT
KimT Sep 30 '19

Troede da i grunden at de efterhånden havde fået skiftet stik på alle SuC. Men det har de så åbenbart ikke.

Men det er meningen de skal skiftes. Pt. udgør model 3's andel af Tesla'er i DK ca. 30% af de knap 6.400 Tesla'er der er ind.reg. i DK. Og den andel går jo kun en vej.

Hilbert
Hilbert Sep 30 '19

Så vidt jeg husker fra sidste uge, havde alle standere i Hedensted CCS.

bskaarup
bskaarup Sep 30 '19

Så længe Ionity stadig koster kr. 80 er der ingen grund til at bruge superchargerne,

RUNE2
RUNE2 Sep 30 '19
Quote from bskaarup

Så længe Ionity stadig koster kr. 80 er der ingen grund til at bruge superchargerne,

Ja, og Middelfart SuC ser nok ikke mange TM3 sålænge 175kW CSS laderne Ved ALDI Fredericia er gratis.
kapsel
kapsel Sep 30 '19
Quote from RUNE2
Quote from bskaarup

Så længe Ionity stadig koster kr. 80 er der ingen grund til at bruge superchargerne,

Ja, og Middelfart SuC ser nok ikke mange TM3 sålænge 175kW CSS laderne Ved ALDI Fredericia er gratis.

Mon ikke mange helt almindelige mennesker (dvs. folk der ikke besøger Teslaforum.dk mv. ;) ikke bare benytter bilens indbyggede navigation i stedet for at sætte sig ind i løsninger fra Ionity, E.ON/Clever mfl.?

RUNE2
RUNE2 Sep 30 '19
Jo, det har du nok ret i, kapsel. Det ville min kone gøre, hvis hun skulle få lov at låne bilen til en tur til København og hjem. Hvilket er rent hypotetisk, naturligvis! :-)
DrKvist
DrKvist Sep 30 '19

Er Clever ved Aldi Fredericia stadig gratis?
 
Citat fra RUNE2