Loading...
dk

Vand fra bunden af TM3 ved opladning? | Tesla Forum

Udsulle
Udsulle Oct 15 '19

Hejsa,

Lige et spørgsmål vedr ladning fra en ny T3 bruger :-)   Idag har jeg ladet hos Clever med 50kw og så bemærker jeg det drypper med en del vand fra bunden af bilen?  Er det normalt ?  Til info så er bilen låst og har ikke klima kørende    UPDATE: Nu med billede  
Forummets indlæg er redigeret af Udsulle Oct 15 '19
Ice2EV
Ice2EV Oct 15 '19

Det kan være gammelt vand fra klima. Alternativt så køler vognen jo batteriet under ladning, der må ligesom klima kunne opstå kondens.

Udsulle
Udsulle Oct 15 '19
Citat fra Ice2EV

Det kan være gammelt vand fra klima. Alternativt så køler vognen jo batteriet under ladning, der må ligesom klima kunne opstå kondens.


Ice2EV: Ja okay - du har måske en pointe..... Jeg syntes bare det virker af meget vand for ladning i 20 min. fra 58% til 91% ? Den har ikke gjort det tidligere ved endnu kraftigere ladning hos bl.a. Ionity og Tesla SC
Forummets indlæg er redigeret af Udsulle Oct 15 '19
Hilbert
Hilbert Oct 15 '19

Jeg mener ikke at kondensvandet har noget med ladningen at gøre. Der produceres ikke kondens ved køling af vand/kølevæske.

Kondens skabes, når køleanlægget/AC trækker udeluft eller kabineluft forbi kølefladen. Mængden af kondensvand fra luften afhænger af luftstrøm, kølefladetemperatur og luftens absolutte fugtighed. Absolut fugtighed er højest, når luftens temperatur er høj og har en høj relativ fugtighed.

Jeg vil gætte på at det har været tilfældet, og at A/C´en stod på friskluft (ikke recirkulering).

Kondensvand kan altså kun komme fra kølefladen (som sidder bag skærmen) til kabinen. Prøv næste gang du lader at stoppe ventilation og A/C - så skulle der ikke komme noget vand.

Forummets indlæg er redigeret af Hilbert Oct 15 '19
Udsulle
Udsulle Oct 15 '19
Quote from Hilbert

Jeg mener ikke at kondensvandet har noget med ladningen at gøre. Der produceres ikke kondens ved køling af vand/kølevæske.

Kondens skabes, når køleanlægget/AC trækker udeluft eller kabineluft forbi kølefladen. Mængden af kondensvand fra luften afhænger af luftstrøm, kølefladetemperatur og luftens absolutte fugtighed. Absolut fugtighed er højest, når luftens temperatur er høj og har en høj relativ fugtighed.

Jeg vil gætte på at det har været tilfældet, og at A/C´en stod på friskluft (ikke recirkulering).

Kondensvand kan altså kun komme fra kølefladen (som sidder bag skærmen) til kabinen. Prøv næste gang du lader at stoppe ventilation og A/C - så skulle der ikke komme noget vand.

@Hilbert; mange tak for et godt og forklarende svar - det gir rigtig god mening det du skriver. Jeg vil i morgen slukke klimaanlægget når jeg lader på hurtigladerne, så ser vi hvad der sker :-)


Hilbert
Hilbert Oct 15 '19
Du kan nøjes med at slå A/C fra. Håber at høre resultatet.
Udsulle
Udsulle Oct 16 '19
Quote from Hilbert Du kan nøjes med at slå A/C fra. Håber at høre resultatet.
Nu ville vejrguderne at det skulle vælte ned hele dagen efter jeg kom til Sjælland :-( Så må lige teste det i tørvejr.... forhåbentligt i morgen, så skal nok komme tilbage når testet :-)
BKC
BKC Oct 17 '19
Har ikke a/c tændt for tiden. Lader bilen hver nat på en hjemmelader ved 11kW og har bemærket at der hver morgen ligger en pøl af vand under bilen i højre forende. Bilen holder i garage (tør vejr). Mit bud er at det er kondens fra køling af batteriet under opladning. 
Forummets indlæg er redigeret af BKC Oct 17 '19
CanEl
CanEl Oct 17 '19

der kommer altså kun kondensvand, hvis luft køles ned, såååå det må altså komme fra opvarmning af batteri, da den henter varmen ved at køle luft ned.

Udsulle
Udsulle Oct 17 '19
Yes, den er god nok. Fik idag monteret min Clever boks herhjemme og efter at have ladet med 11kw fra 13% til 70% lå der også en pøl af vand under bilen i højre forende. Så vandet må være i forbindelse med ladeprocessen
BKC
BKC Oct 18 '19
Quote from canel

der kommer altså kun kondensvand, hvis luft køles ned, såååå det må altså komme fra opvarmning af batteri, da den henter varmen ved at køle luft ned.

Så vidt jeg ved, sidder der ingen varmepumpe i Model 3, hvorfor at der ikke bliver "lavet" kold luft ved opvarmning, da dette sker ved el-varme. Så vandet må komme fra kondens ved køling af batteriet, der må sidde en køleflade et sted, hvor luften trækkes igennem og her ved opstår der kondens.

Se evt. 
https://teslamotorsclub.com/tmc/threads/why-does-tesla-use-a-resistance-heater-instead-of-heat-pump.85424/



Forummets indlæg er redigeret af BKC Oct 18 '19
CanEl
CanEl Oct 18 '19

jeg har kun info om model s
der er elvarme til batteriet, og batterikøl kører via a/c kompressor.

her er vedhæftet data for do.


 

Forummets indlæg er redigeret af CanEl Oct 18 '19
Hilbert
Hilbert Oct 19 '19

Som BKC skriver/dokumenterer bruger Tesla ikke varmepumpe. En smule kondens kunne måske komme fra uisolerede kølemiddelrør fra ekspansionsventilerne (lige før flade 3 og 7 på diagrammet), men de burde selvfølgelig være isoleret. En smule kondensvand kunne måske være rester fra kabinens køleflade (fordamperen 7), hvis A/C har været i drift lige inden bilen blev stoppet. Men hvis der direkte skabes en pøl af vand, som Udsulle nævner, lyder disse muligheder ikke sandsynlige.

Håber at det er vand og ikke kølevæske til batteriet - for så koster det sikkert udskiftning af den 4-vejs kølemiddelventil (1.600 kr). Smag på det.

RUNE2
RUNE2 Oct 19 '19
Hvis bilen er helt ny, kunne der måske være påfyldt rigeligt kølevæske fra fabrikken, så det overskydende løber over første gang batteriet bliver varmt?
Bliver det ved med at komme ved hurtigladning?