Jeg arbejder i en virksomhed hvor vi er mellem 150-200 ansatte på hovedkontoret. Vi har for nyligt fået at vide at vi flytter til et nyt hovedkontor og det blev meldt ud at der ville være ladestander ved alle P-pladser. Det bliver spændende at se om det rent faktisk ender sådan...
Hvis der ikke som jramskov's tilfælde kommer standere ved alle pladser, så sørg for at standerne er på pladserne længere/længst væk. Hvis de placeres mest fordelagitgt, så vil icebiler måske kunne holdes væk, men elbiler som ikke er under opladning vil tage pladserne. Det ses hver dag på utallige EON standere, selvom der er ledige pladser 10m længere væk.
Jeg ville umiddelbart mene til daglig ladning i arbejdstiden, der var 3,7 kW rigeligt.
3,7 kW på 8 timers arbejdsdag er alligevel ca 30 kW. Med mindre det er en X, EQC, E-tron eller I-Pace, så kan de fleste vel snige sig op på ca 150-180 km på en arbejdsdags ladning. Evt kunne der være nogle få hurtigere ladere til gæster eller panikladning.
Med mindre det er meningen at virksomheden skal stå for hovedparten af folks ladning.
Enig.
Jeg vil også hellere holde og lade i de 8 timer jeg er på arbejde, end skulle ud på parkeringspladsen efter 2-3 timer for at flytte min bil. Den skal parkeres, når jeg kommer; og flyttes når jeg har fri. Er der strøm i mellemtiden er det fint.
Derfor er 11 kW næsten for meget, da jeg vil komme til at holde og blokere en stander halvdelen af dagen.
Det med at have tidslots og skulle flytte bilen i arbejdstiden. Det dur ik.
Jeg var nødsaget til at bruge den løsning i en periode.
(Clevers) 22kW ladere er spild af gode penge, da det kræver effektelektronik.
Hellere 15x 3,7kw ladere end 2x 22kw ladere.
11kW er selvfølgelig at foretrække, men kvantitet over effekt altid.
- R
Enig mht. kvantitet over effekt. Det kan dog give god mening at have et par stykker der kan lade hurtigere til f.eks. gæster der er der i kortere tid.
Tomrør ud til alle pladser. Så kan man altid udbygge. Jeg vil mene at 11 kw er at foretrække. Hvis der ikke er strøm nok må det være muligt at dele f.eks. et 32A kabel i 4 (eller flere) som f.eks. Tesla ladere kan (det må andre lakebokse også kunne). Så får man op til 32 A når der ikke er andre på og mindre hvis flere skal deles.
På min arbejdsplads har vi 12 ladepladser med 3,7 kW i hver. Det fungerer perfekt. På en dag kan man trække ca 25-27 kWh, hvilket jo tilsvarer op mod 120 - 140 km kørsel, som jo burde være rigeligt for de fleste pendlere til at nå hjem og lade op igen over natten.
Til gæster har vi 2 pladser a 11 kW, hvilket jo giver mening hvis man fx er til et møde på 1-2 timer hos os.
Det kommer nok lidt an på.
Hvis de fleste på kontoret primært er på kontoret, så er 3,7 kW sikkert nok. Hvis virksomheden derind har sælgere som skal køre kortere og længere i deres biler hver dag, så er 11 kW vist et must.
Men, er forskellen på etableringen ikke så lille, at 11 kW hele vejen rundt giver mest mening?
"Ved opstillingen skal ladestanderne stå så en stander med 2 udtag kan nås fra 4 pladser."
Hvad er tanken bag dette? Det er billigere at have pladserne tæt, dvs. ét udtag per plads.
"Umiddelbart er min tanke at de skal opsætte ladestandere fra de forskellige udbydere (clever, Eon og sperto)"
Bliver det ikke forfærdeligt dyrt og de eneste der tjener på det, er udbyderne? Man kan få billige app baserede løsninger og betaling kan ske til kostpris ved træk i løn. Der kan eventuelt være nogle gratis standere til gæster eller gæster kan få lukket op ved henvendelse i receptionen.
@SuneH,
det lyder super fornuftigt.
Vi har 8 Clever 22kW ladere, hvor størstedelen af brugerne kører ældre Leaf eller E-golf der trækker 3,7kW.
Det med at 1 stander kan nå 4 pladser er vel bare fordi den står i skel som markeret her
Fint billede. Som jeg forstår oplægget, så er det at have 2 ladeudtag i hvert af de to punkter på billedet. Således at denne gruppe på 8 pladser kan betjene 4 samtidige opladninger. Men hvad er pointen i det? Skal alle 8 pladser markeres som elbilsladepladser? Man kan ikke bare flytte ladekablet fra en andens bil, da de som bekendt fastlåser kablet. Herfra virker det ligefrem som en ulempe, at man ikke kan se om der er ledige ladeudtag, fordi der er flere pladser end der er ladeudtag. Og endelig så er det måske en rød klud for ICE bilerne hvis der på den måde er særlige pladser, reserveret til elbiler der ikke alle lader.
Lad os sige at der skal etableres så at 8 biler kan lade samtidig. Min pointe er at det er væsentligt billigere, tæt på halv pris, at etablere 4 udtag i de to punkter på billedet, i forhold til at grave frem til en ny gruppe på 8 pladser for så at etablere 2 gange 2 udtag der.
Eftersom at du alligevel laver gravearbejdet, så er det ikke nødvendigvis dyrere at have fire punkter med dobbeltstandere til at dække de samme 8 pladser (med 8 samtidige opladninger). Det kommer naturligvis meget an på de lokale forhold.
Min erfaring fra City 2 og andre steder med offentlige ladere, er at man skal holde sig til de korte ladekabler. Det må ikke kunne ligge på jorden, så at bilerne kan køre dem over og dermed ødelægge dem. Jeg vil stærkt foretrække ladestandere med indbyggede kabler (ligesom Teslas).
Der er desværre mange elbiler der kun kan lade med 32A på én fase. Disse biler kan kun lade med 3,7 kW på en 11 kW lader. Samtidig er det typisk biler med små batterier. Det med at lade til en hel uge vil ikke fungere for dem. De har brug for at side der dagligt.
Der er brug for et system der fordeler effekten mellem laderne. Man betaler elselskabet efter sikringsstørrelse på det samlede anlæg. Man kan eksempelvis tænke sig at der blev indkøbt 63A strøm. Det vil kun række til 4x 11 kW ladere (minus 1A) medmindre der er en måde at regulere. Tesla sælger ladere der kan kobles sammen op til 4 (eller 5?). Så kunne man med det samme få 4 gange 4 = 16 ladere. Men Tesla har ikke noget system til afregning, så du vil desværre ikke kunne bruge denne løsning.
Så er der ideen om at begrænse det til 3,7 kW. Det vil give mulighed for 4 gange 3 ladere = 12 ladere.
Der er også løsninger som EO Hub https://www.eocharging.com/fleet-charging der kan styre op til 32 ladere. Det er samtidig også betalingsløsningen. https://ecocharging.dk havde dem før i tiden på hans webshop og det var ikke specielt dyrt. Han har idag kun "basic" udgaven men prøv at ringe og spørg til det.
Jeg ville umiddelbart mene til daglig ladning i arbejdstiden, der var 3,7 kW rigeligt.
3,7 kW på 8 timers arbejdsdag er alligevel ca 30 kW. Med mindre det er en X, EQC, E-tron eller I-Pace, så kan de fleste vel snige sig op på ca 150-180 km på en arbejdsdags ladning. Evt kunne der være nogle få hurtigere ladere til gæster eller panikladning.
Med mindre det er meningen at virksomheden skal stå for hovedparten af folks ladning.
Med 3,7 kW ladning er det reelt kun ca. 3 kW, der kommer ned på batteriet (pga. tab). Det giver ca. 24 kWh på en 8 timers arbejdsdag. For en Model S er det nok til lige godt 100 km, måske lidt mindre om vinteren. Så hvis man pendler mere end ca. 2*50 km om dagen, så er 3,7 kW i underkanten. Mange har nok mulighed for at lade hjemme og så er det ikke noget problem. Men dem, der ikke har adgang til hjemmeladning og har langt til arbejde, der er 3,7 kW ikke nok.
Et forslag kunne være at opsætte nogle få 11 kW ladere til dem, der har behovet. Og så 3,7 kW ladere for resten. Men hvor meget dyrere er det, hvis alle ladere skal være 11 kW? Jeg tror ikke prisforskellen er særligt stor. Måske skulle man spekulere i en intelligent strømstyring, så man fra centralt hold kan skrue ned for ladeeffekten på ladeboksene, hvis/når alle ladebokse er i brug på samme tid, således at man kan reducere spidsbelastningen på installationen.
I øvrigt er der mange elbiler, der kun kan lade på 1 fase, dvs. de kan godt lade på en 11 kW ladeboks, men udnytter altså kun den ene fase, dvs. 3,7 kW.
Men kan man ikke lave en opsætning med f.eks. 8 stk. 11 kW ladebokse på en 3*63A installation, hvor faserne fordeles på en smart måde, når nogle af elbilerne kun lader på 1 fase og hvor strømstyrken automatisk reguleres ned, hvis mange lader på samme tid, således at det samlede forbrug aldrig kommer over de 3*63A?
På den måde burde der f.eks. kunne lade 2 biler med 11 kW (3 faser) og 6 biler med 3,7 kW (1 fase) på samme tid. Hvis mere end 2 biler er sat til at lade med 3 faser samtidig og alle andre ladere også bruges på 1 fase, vil man kunne overskride de 3*63A og så skal systemet bare automatisk skrue ned til 13A til alle bilerne.
Det må da kunne laves.
Man kunne også lave en mindre installation på 3*32A og 4 ladebokse, hvor f.eks. 1 bil kan lade på 3 faser samtidig med at 3 biler lader på 1 fase, eller f.eks. 2 biler lader på 3 faser og 2 biler på 1 fase, hvor strømstyrken automatisk skrues ned til 12A.
Tilsvarende bør man kunne opskalere installationen med større mastesikring og til at indeholde flere ladebokse efterhånden som behovet stiger.
Afhængigt af fordelingen af, hvor mange, der reelt har brug for opladning med mere end 3,7 kW, så kunne man overveje flere eller færre ladebokse i et sådant setup med en given størrelse mastesikring.
Under alle omstændigheder er det en god idé at få lagt tomrør ud, når man skal grave op, så man senere kan trække flere kabler, når behovet stiger. Selve gravearbejdet er nok den største udgift. Tomrør koster basseører.
Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke tænkte over at få lagt tomrør ned, da jeg fik gravet op til at lægge ledninger ud til min ladeboks. Mine naboer har ikke elbil, men det får de jo nok en dag. Og så skal vi have det hele gravet op igen :-(
Jeg mener heller ikke, der bør være tidsbegrænsning på at parkere ved en ladestander. Det skal være sådan, at man kan sætte sin elbil til opladning om morgenen og så skal den kunne parkere der lovligt hele dagen - også selvom den måske allerede er færdig med at lade midt på dagen. Det er simpelthen for bøvlet, hvis man skal ud at flytte bilen midt i sin arbejdstid (f.eks. midt i et vigtigt møde).