Mht. at spare om vinteren, så er her nogle tips i prioriteret rækkefølge:
1. Sænk hastigheden, specielt på motorvejen.
2. Læg dig i læ bag ved et andet (stort, ikke aerodynamisk køretøj, der holder ca. samme fart som du vil køre). F.eks. en lastbil, en kassevogn, varevogn el.lign.
3. Kør forudseende og tag farten af i god tid vha. regen, så du undgår at bruge bremserne. Hver gang, du bruger bremsepedalen, spilder du energi, der bliver til varme i skiverne. Det er særlig vigtigt om vinteren, hvor regen er begrænset pga. koldt batteri. Her skal man tage farten af i ekstra god tid, hvis man vil optimere sit forbrug.
4. Varm kabinen op hjemmefra med stikket i, så den ikke skal bruge energi fra batteriet til at varme kabinene op på det første stykke af turen.
5. Sæt den til opladning, så den er færdig med at lade op lige før afgang. Så er batteriet stadig varmt fra opladningen. Et varmt batteri har mindre intern, elektrisk modstand. Det giver også bedre regen.
6. Pil tagbagagebæreren af. Det sparer noget luftmodstand.
7. Undgå dødvægt. Tøm bagagerummet for overflødig bagage og lad svigermor blive hjemme. Sidsnævnte har indlysende også andre fordele ;-)
8. Sluk for A/C. Det er spild af energi at køle luften ned for derefter at bruge yderligere energi på at varme den op igen. Det kan dog være nødvendigt at tænde A/C kortvarigt i starten, for at forhindre dug på ruderne. Men husk at slukke, så snart det er muligt.
9. Skru ned for kabinetemperaturen, evt. helt ned til LO. Brug sædevarme (og evt. ratvarme, for dem der har det) i stedet, da. det bruger væsentligt indre energi.
10. Jeg har selv eksperimenteret med at skrue ned for ventilationen, så den ikke skal varme alt for meget kold udeluft op. Til gengæld kører jeg stort set altd med frisk luft, altså ingen recirkulation, så jeg bedre kan holde ruderne dugfri. Jeg skruer så langt ned, at ruderne kun netop er dugfri. Med kun 1 person i bilen er ventilation indstillet på 1 ofte tilstrækkeligt. Ved særligt fugtigt vejr, flere personer i bilen eller hvis man har vådt tøj eller hår, er det som regel nødvendigt at skrue op for ventilationen. Ved at dirigere luften direkte op under forruden og slukke for de andre dyser hjælper med at holde ruden dugfri. Om det reelt sparer ret meget er nok tvivlsomt, men lidt har vel også ret...