Loading...
dk

Bug eller feature? | Tesla Forum

sorenfriis
sorenfriis Jan 5 '20

Jeg gætter på, det er en feature, men jeg vil insistere på, det er en bug:

Vi har to telefoner koblet til bilen, begge som nøgler. Media klarer bilen fint med skift til én telefon ad gangen, men håndteringen af telefoner som nøgler fungerer mildest talt elendigt.

  1. Det virker som om, at den telefon, der sidst har været "fører" af bilen (connected i Media), også forventes at være den, der kommer og låser bilen op. Min hustru og jeg går oftest ud til bilen med måske 10-20 sekunder mellem os pga. vores hund, og da det som regel er mig, der kører, låser bilen ikke op, før jeg kommer tæt på bilen. Kun hvis hun var den, der kørte sidst, og hendes telefon var den aktive. Sådan virker det i hvert tilfælde.
    Jeg ville have forventet, at begge telefoner virker som nøgler fuldstændigt på lige for, uanset hvilken der er connected i media. Begge telefoner bør kunne låse bilen op til hver en tid. 
  2. Og endnu mere irriterende: Når vi begge er i bilen, hvorg jeg kører, og stopper for at gå ind at handle, og min hustru sidder i bilen, låser bilen nærmest i det øjeblik, jeg har lukket bildøren. Dvs. at hun kommer til at sætte alarmen i gang, fordi der er bevægelse i bilen.
    Igen havde jeg forventet, at bilen ved, at hendes telefon stadig er i bilen, og ikke låser (og at der i øvrigt sidder en person på passagersædet).

Vi har selvfølgelig prøvet at frakoble begge telefoner, og koblet dem til igen. Jeg har også prøvet med andre telefoner.

Hvad oplever I?

PeterE
PeterE Jan 5 '20
Det er selvfølgelig en bug, bare husk på at Tesla er designet og softwaren udviklet i et land hvor dem der har bil typisk har en bil hver...så ja, klart en fejl og den bliver nok rettet en dag :) 
jramskov
jramskov Jan 5 '20
Vi har ikke det problem. Jeg har en iPhone 11 og konen har en iPhone SE.
lauz
lauz Jan 5 '20

Hvilke telefoner er der tale om? Ved at flere Android modeller skal have slået nogle energy save features fra for at virke ordentligt (de slukker for Bluetooth / drosler det ned når brugeren ikke bruger telefonen aktivt).

sorenfriis
sorenfriis Jan 6 '20
Citat fra lauz

Hvilke telefoner er der tale om? Ved at flere Android modeller skal have slået nogle energy save features fra for at virke ordentligt (de slukker for Bluetooth / drosler det ned når brugeren ikke bruger telefonen aktivt).

Begge er iPhones. Dog er min hustrus en lidt aldrende iPhone SE, som vi skal have skiftet inden for længe. Så må vi se, om det bliver bedre. 

jramskov
jramskov Jan 6 '20

Det er blot et gæt, men kan det være noget med indstillingerne for app'en?

Under "Settings - Tesla" bør "Location" står til "Always". Der er også "Background App Refresh" og "Mobile Data" som jeg vil mene begge bør være slået til.

Ice2EV
Ice2EV Jan 6 '20

Her er det mest fruen der kører raket.(og det interesserer hende ikke en dadel om den kan det ene eller det andet, det skal bare virke)

Måske hver 20-25 gang jeg kommer ud, så skal jeg lige have telefon op af lommen og sætte fingeren på til skærmen tænder, har en 8'er, For at den vil låse op. Men mest hvis jeg har haft den åben og lukket igen, hvor den er genlåst.

 

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Jan 6 '20
Joe73
Joe73 Jan 6 '20
Jeg er en gammel iPhone 5 det virker fint, har dog bemærket at, hvis jeg har den i højre lomme og står med venstre side til bilen, så skal jeg lige vende mig om før den lukker mig ind.