Så blev det min tur til at forsøge mig med en P85+, har de næste dage "fået lov" til at låne en P85+ mens min egen S85 holder inde ved Tesla og skal have skiftet motor og lavet andre småting som har drillet lidt.
Jeg har lånt en af deres P85+ biler, der i dag har kørt ca. 12000km og med et VIN nummer ca. 3000 styks nyere end min egen.
Den virker en anelse slidt, fælgende er godt ridsede, sæderne synes lidt slidte men ellers er den som ganske pæn. Nu har jeg så i dag kørt 8 - 10 gange rundt om Kongens Nytorv.. ja ja, jeg ved godt jeg er en klaphat til at finde rundt i KBH, og når jeg ikke hører efter når Tesla siger drej og jeg kører ligeud, ja så er jeg bare glad for at den er billig at køre i, så der har nok været et par timers kørsel alene på den konto i dag :-)
Jeg tror den lånebil har ALT i udstyr, jeg har vist ikke rigtig kunnet finde noget der manlgede, selv de bagudvendte sæder er med, hvilket jeg er slemt glad for, da jeg glemte at hive ungernes barnestole ud af bilen da jeg afleverede den :-)
Er der så, så stor forskel på min egen og lånebilen at den er 300.000 kroners mere værd for mig?
Nej, det tror jeg egentlig ikke, jeg er stadig glad for at jeg ikke købte hverken P eller + til min egen bil, det eneste jeg måske nok har bekræftet mig selv i, er at jeg tror jeg skal have et sæt 21" fælge til foråret. Nu har jeg kun kørt rundt i KBH uden de helt høje hastigheder, men ser da frem til motorvejen hjem til Jylland i morgen i bilen, så jeg kan mærke forskellen i lyd på 21" kontra mine normale 19", men indtil videre synes jeg ikke der har været den stor forskel.
Jeg lagde mærke til at den ved 90% typical lader til en del flere km end min egen, den lå på omkring 360km typical, det er 18km længere end min egen!
Og jeg tvivler meget på der er kørt ret meget pænere i en sådan lånebil end jeg gør i min egen bil, specielt ikke når jeg kigger på fælgene hold da op de er ridsede næsten hele vejen rundt på alle 4 hjul...
Men positivt at jeg efter 7 måneder i bilen stadig ikke synes en P85+ havde været et bedre valg, og stadig er godt tilfreds med de tilvalg jeg har gjort, Havde det været en P85D havde sagen måske været en helt anden, men det finder jeg vel ud af om yderligere 30.000km når motor skal skiftes igen ;-)
/Martin

