Loading...
dk

HDMI indgang i Model S & X | Tesla Forum

Kiefer
Kiefer May 9 '20

Jeg er rigtig træt af den indbyggede browser i min Model S efter jeg har fået opgraderet fra v8.1 til nu v10.x. Og har kigget lidt rundt efter en løsning.

Jeg er faldet over denne her:
https://www.ebay.com/itm/HDMI-Interface-Box-for-Tesla-Model-S-X/283713193340?_trkparms=aid%3D1110001%26algo%3DSPLICE.SIM%26ao%3D1%26asc%3D225086%26meid%3D0c5119d590c84e60a459625e2cbd7f24%26pid%3D100010%26rk%3D2%26rkt%3D12%26sd%3D283571478689%26itm%3D283713193340%26pmt%3D0%26noa%3D1%26pg%3D2047675&_trksid=p2047675.c100010.m2109


 

Description:      

One of a kind! Dedicated for Tesla Model S / X. 

This HDMI Interface Box only outputs video signal only to the Tesla screen, audio must be going thru Bluetooth , or FM transmitter

Works with Pre-AP to AP2.5version of Model S / Model X vehicle

Feature:
- Enable HDMI Interface for multimedia content to be displayed on Tesla screen;
- Switching between rearview camera channel and HDMI channel by simply control from steering wheel;
- auto switch to rearview camera channel while in Reverse state;
- 100% plug & play, no wire splicing;
- Captured CAN bus signal from steering wheel for easy control
- Specific control for the extension function with 360 bird-view system (bought separately);
- Support smartphone mirroring function (IOS, Android);
- Support standard HDMI video sources up to 1080p60;
- super low power consumption (<50mW) when vehicle is powered off (12V battery powered);
- Dedicated CAN Bus decoder for powering & control to the HDMI Interface Box;
- Handful DIY installation;

Prisen står til 475 USD men sælgeren vil give 20% i rabat hvis jeg køber 5 stk. + fragt på 90 USD. Så med fragt vil det være 1990 USD + told og moms for 5 stk. 

Hvilket med 10% told og 25% moms vil give en pris på lige godt 3850,- stykket. Jeg kan sagtens lave en momskvittering for dem der måtte have brug for det. Jeg lægger ikke et DB på, det vil bare være ren gennemfakturering.


Jeg har allerede afsat de første 3 af dem, så vil lige høre om der er andre der kunne være interesseret i at få en med?

Jeg regner selv med at lave en løsning med en Raspberry Pi4 bygget ind i bilen.

/Martin

 

KimT
KimT May 9 '20

Martin det lyder som noget af det samme som gutterne der har lavet Teslalogger tilbyder - dog som del af den helt store opgraderingspakke til 10x din pris på HDMI alene: https://e-mobility-driving-solutions.com/ (med et meget kort video klip)

Forummets indlæg er redigeret af KimT May 9 '20
Kiefer
Kiefer May 9 '20

Av ja, 4700 EUR for ca. det samme, jeg er lidt i tvivl om de også får lyden ud via FM båndet, eller hvordan?

Ser ud til at man dog får lidt mere for de 35.000 kroner end blot et HDMI, der er nye højtalere, LED lygter og lydisolering. 

Men ja, det virker itl at det er samme boks de også har fundet frem til. Funktionaliteten ligner pænt meget. 

Så når en "Diplom informatiker" siger god for det, må det jo være godt. Jeg elsker tyskere og deres gåen op i titler (er selv gift med en :)

/Martin

migselv
migselv May 10 '20

Jeg har faktisk sådan en HDMI boks (dog ikke fastmonteret endnu).

Den virker ganske fint. Lyden er dog et problem. Med Bluetooth får man et delay, så medmindre man har en player hvor man kan tidsforskyde lyd/billede er det ikke vejen frem.

Alternativet er en FM transmitter. Her får man et synkront lyd/billede men lydkvaliteten er dog ikke noget at råbe hurra for. Den første transmitter jeg prøvede var meget dårlig (hvilket er grunden til jeg ikke har fastmonteret den endnu) men har netop fået en der er lidt bedre (stadigvæk ikke særlig godt).

Må lige se hvornår jeg færdiggør projektet.

Ham der sælger HDMI boksen har også en udvidelse man kan tilslutte. Det er et 360-grader kamerasystem hvor man bla. får vist bilen og de nære omgivelser i fugleperspektiv. Det kræver dog noget arbejde i montering.

Kiefer
Kiefer May 10 '20

Perfekt med noget 1. hånds erfaring :)

Jeg har godt set 360 graders boksen, jeg kan bare ikke rigtig se hvordan man kan få sat kameraerne på så det bliver pænt.

Jeg tænker at ved et  Apple TV, her skal man modificere strømforsyningen eller sætte en 12V DC -> 240V AC konverter på. Burde være muligt at gå uden om den indbyggede PSU, men lyder en anelse mere besværligt.

Min idé er, som nævnt at bygge en Raspberry Pi4 ind også, her kan man med VLC player indstille evt. forsinkelse på lyden. Man kan også få en masse billige fjernbetjeninger til en Pi f.eks. med indbygget track-pad til under 100 kroner. Så har man både tastatur og mus til sin PI.

Jeg har bestilt sådan en her fra Ali:
https://www.aliexpress.com/item/4000822096424.html?spm=a2g0s.9042311.0.0.16824c4dEWrOND

Så vil jeg se om ikke det hele kan bygges ind i den, og så sidder det pænt inde under skærmen. 

/Martin

 

 

migselv
migselv May 10 '20

Min løsning bliver med et Apple TV 4K og så en FM transmitter. Det er nemt at bygge Apple TVet om til 12V. Har prøvet med Apple TV 4 og det nye med 4K. De bruger forskellige PSU boards men fremgangsmåden er stortset den samme.

Det hele kører på strømudtaget af OBD stikket (5A sikring) og benytter sig af det som HDMI boksen sender videre (3A sikret) til et evt. 360 grader kameraset. Har sat en ekstra kontakt i så man separat kan tænde/slukke for FM transmitteren, audio splitteren og Apple TVet. Udstyret kommer til at blive monteret i et hulrum under venstre luftdyse. HDMI kabel med strøm til Apple TV bliver lagt til midterkonsollen.

Med 4K varianten har jeg oplevet problemer med strømforsyningen som lader til at være lidt ustabil. Har forsøgt med forskellige PSU boards og Apple TVet kører ustabilt ved høj opløsning og load (genstarter pludselig). Ved lavere opløsning som passer bedre til skærmen kører det fint.

Apple TV 4 lader til at være mere stabil (jeg har ikke oplevet problemer med det), men til gengæld er det  også mindre kraftig.

Jeg tænker at en PI ville være en fin løsning da den også kan bruges til andre ting. Hvordan har du tænkt dig at tilslutte lyddelen via Bluetooth? Den skal vel på en eller anden måde udgive sig for en medieenhed der streamer lyd.

Den der 360 grader kameraudvidelse er noget mere avanceret at eftermontere. Der kommer kameraer i sidespejlene (på undersiden), så et kamera i fronten og jeg mener et ekstra kamera i bagenden. Dernæst skal det kalibreres således at billederne bliver flettet ordentlig sammen. Det kræver i hvert fald at skille halvdelen af bilen fra hinanden og der skal bores nogle huller for kameraenhederne.

Forummets indlæg er redigeret af migselv May 10 '20
Kiefer
Kiefer May 24 '20

Ja, men den kræver at der allerede er HDMI indgang i bilen. Det er der desværre ikke.

/Martin

brenly
brenly May 24 '20
Citat fra Kiefer

Ja, men den kræver at der allerede er HDMI indgang i bilen. Det er der desværre ikke.

/Martin

Jeg tænker at bestille nu, medmindre du vil bestille 5?
Kiefer
Kiefer Jun 28 '20

Så fik jeg sat HDMI ind i bilen og min datter prøver Minecraft på PS4 af i bilen :)

Super nemt at installere, jeg troede i først omgang af MCU'en skulle ud og at det hele var drøn besværligt. Tværtimod, så tog installationen ca. 5 minutter...



https://www.youtube.com/watch?v=LPzYw8yzm78

Forummets indlæg er redigeret af Kiefer Jun 28 '20
KimT
KimT Jun 28 '20

Det var jo installationen du skulle lave en video af - ikke farmand - undskyld din datter - der spiller Minecraft..... ;-)

migselv
migselv Jun 28 '20

Nice. Men du mangler vist lyddelen endnu. Har du besluttet dig om du går med BlueTooth og “fikser” delayet på en eller anden måde eller går FM transmitter vejen?

Kiefer
Kiefer Jun 28 '20

Jeg kan kun se mulighed for at bruge en FM transmitter. Jeg kan ikke se at man kan forbinde MCU'en til andet en telefoner for at sende lyd den vej ind, en Raspberry PI har FM transmitter på et af IO benene, den kan nok bruges, jeg ved dog ikke helt med lydkvaliteten. Det har jeg kun fået testet på en 20 år gammel håndholdt transistorradio indtil videre, og der er jeg ikke videre imponeret...

Selve installationen, går i al sin enkelthed ud på at man fjerner indstigningslisten i førersiden, finder kablet til kameraet og sætter HDMI boksen imellem, forbinder boksen til ODB og man er kørende. Der er en meget udførlig vejledning til en Model S med fra kineserne der har lavet kassen. Nu skal jeg bare have kigget på om Model X er på samme simple måde. Men hvis Tesla har været så smarte at lægge kablerne samme sted som i Model S, så burde det være til at gå til...

Det er et blå HSD kabel man skal koble fra og derefter sætte de to kabler der følger med boksen ind imellem. 

Minecraft er åbenbart det mest hotte spil til piger i alderen 8-10 år. De bruger nok lige så lang tid på at se Youtube blogs hvor en eller anden sidder og spiller og pjatter, og de derefter selv prøver de tricks af...

Jeg havde nok selv valgt FIFA, hvis jeg havde noget at sige i forhold til hvilket spil der skulle prøves af  ;)

migselv
migselv Jul 3 '20

Nu fik jeg endelig taget mig sammen og monteret det hele (efter jeg havde det liggende siden oktober sidste år).

Det tog noget mere end 5 minuter, men det var jo også en hel pakke med HDMI kabel, audio splitter, FM transmitter, power kabel til AppleTV.

Planen var at jeg skulle lægge kablerne således de kommer ud under MCUen så jeg nemt kunne skifte HDMI enheden. Jeg var dog for meget kylling til at rykke hele den store forklædning af der sidder under rattet, så det blev kun til venstre del således jeg kunne komme ind hvor bla bilens FM receiver sidder.

Her installerede jeg alle enheder med noget velkro direkte på FM receiveren. Kablerne blev bare proppet ind (må finde ud af om det kommer til at larme senere).

Det lange kabel med HDMI, power osv. endte jeg med at lægge ned igennem fodlisten og så ud hvor listen stopper. HDMI kablet går ind bag forsædet og kommer så op på den anden side til midterkonsolen.

Ikke helt så elegant som jeg oprindelig havde planlagt, men OK for nu.

Systemet virker ganske fint og selv lyden er OK (med de begrænsinger der nu engang er med FM signaler). Jeg har også en lille afbryder knap son jeg kan bruge for at tænde/slukke audio splitteren + FM transmitteren og power kablet til AppleTV. Synes ikke det er smart at det er tændt når det ikke skal bruges. CAN bus decoderen samt selve HDMI interface enheden får dog strøm så længe der er power på OBD porten.

Det er lidt sjovt at spille Beach Buggy på en MCU0. :-)

Jeg har ikke orket at lave video af selve installationen, men her er et efter det var fuldendt.

migselv
migselv Jul 3 '20

Haha, jeg fik dog ikke lavet noget thumbnail til videon endnu. ;-)

Siden er min Teslalogger portal. Her har jeg lavet et dashboard som får data fra ScanMyTesla. Det er noget nemmere at aflæse når man er ude at køre end med den lille skærm på en telefon. Jeg har sat dashboardet til at refreshe hvert 30. sekund.

Kiefer
Kiefer Jul 3 '20

Super cool, hvilken FM transmitter har du valgt at bruge?

Der er egentlig ikke nødvendigt at tage alt beklædningen af under rattet, man kan efter min mening sagtens komme til det meste ved blot at tage det lille sidestykke af, der er masser af plads i hulrummet lige bag ved.

/Martin

Kiefer
Kiefer Jul 5 '20

Har også kigget på 360 graders kittet, jeg kan bare ikke helt se hvordan man kan placere de enkelte kameraer så det ikke kommer til at ligne #€%&.

/Martin

migselv
migselv Jul 5 '20

@Kiefer:

Jeg endte med at bruge denne her FM-Transmitter fra eBay. Signalet er ikke ret stærk så man skal skue lyden op hvilket forstærker forstyrrelser i signalet. Det er ikke optimalt når man skal se film med høj dynamik i lyden (kan faktisk være forstyrrende) men det er OK nok til spil.

Legede lidt rundt med det mens bilen stod og ladede hjemme. Forstyrrelserne var kraftigere under ladningen. Jeg hørte faktisk da bilen blev færdig med opladningen da baggrundsstøjen blev mindre.

Min oprindelige plan var at bruge en FM-transmitter hvor man kunne splejse signalet direkte ind i bilen antennekabel, men jeg fandt ikke noget godt sted hvor man kunne splejse det ind.

 

Det der 360 graders system er rigtig fedt, men det kræver noget arbejde ifm montering (bla boring af huller i sidespejlene, kabellægning). Herefter skal systemet kalibreres (muligvis i flere omgange) for at få sat videoerne ordentlig sammen. Det er ikke noget jeg selv har mod på at montere.

Der er er flere tråde på TMC forumet omkring dette kit (LINK, LINK). "BearBu" (som tilbyder systemet) nævnte fornylig noget om at han vil kigge på en løsning til AP0+1 biler hvor man kan eftermontere de originale blinklys med kamera fra AP2+ bilerne: LINK

Ret spændende hvad der kommer ud af det.

Kiefer
Kiefer Jul 5 '20

Ok, jeg tænker ikke den virker til at være meget bedre end det indbyggede man kan lave i en PI. 

Men ja, kan man bruge Teslas originale placeringer af kameraer virker det straks en anelse mere interessant. Og nå ja, husk på, inden man begynder at bore huller i sidespejlene, det er her antennen til WiFi og GSM sidder.

Forummets indlæg er redigeret af Kiefer Jul 5 '20
Kiefer
Kiefer Sep 25 '20

En gang imellem når "man" som i læs mig, sidder til en online konference, så er det en gang imellem rart at sidde og lave noget mellem hænderne mens jeg lytter til foredragsholderen.

I dag var det at installere LineageOS på en Raspberry PI4 :)

Og så tænker i nok, hvad har det med min Tesla at gøre?

Jo, siden jeg skriver i den her tråd, så er det jo fordi jeg har forbundet min PI til bilen via HDMI interfacet der hopper på bakkameraet.

Det fungerer som sådan helt upåklageligt med en Pi, men årsagen til mit projekt var jo lidt at få fartkontrol.nu til at fungere. Jeg har tilsluttet en GPS modtager til min PI, men der er så ikke længere support for GPS modtagere i Firefox eller andre browsere, så der stoppede det desværre  :(

Det har jeg bakset en del med at få til at virke og har nu opgivet. Så forsøgte jeg mig med LineageOS til Raspberry PI, det er sådan set blot et portering af Android til ARM. Fungerer super godt, jeg har fået installeret Google Play App'en så jeg kunne installere fartkontrol App og hvad jeg nu ellers synes er nødvendigt at have. 

Android fandt min USB Ublox GPS modtager uden problemer. 

Det har så også den sidegevinst, at når bilen tror min Pi er en Android enhed, så forbinder den via bluetooth og der kommer nu lyd ud af Youtube Appen på min PI :)

Næste step er så at få Apple CarPlay på Android til at fungere, jeg kan se man kan få nogle små wireless USB CarPlay devices på Ali. 

Nå ja, så opdagede min yngste datter at man jo  også kunne installere Roblox...

Jeg kigger lidt på varmeudviklingen min PIs processor ligger på omkring 65 grader. Jeg har nogle små blæsere liggende, men de larmer simpelthen alt for meget, så er der nogen der kender en løsning, må I meget gerne sige til.

/Martin

Sider: 1 2 »