Loading...
dk

Sort skærm eller "bare" en bug?? | Tesla Forum

Toby
Toby Aug 1
Hej alle, Jeg håber der er nogle kloge hoveder i forummet som kan hjælpe mig med lidt diagnose... Sagen kort: jeg genstartede min store skærm (mcu1 i model S fra 2015) tidligere idag i håb om at det ville hjælpe med at connecte app'en igen. Der skete dog det at skærmen blev sort... og blev ved med at være sort. umiddelbart ville jeg tro at det nu var min tur til at punge ud for en ny skærm, men så alligevel.... Der er nemlig lidt liv i den når jeg laver genstart / hard reset kommer der sort lys (hvis det giver mening - det er ikke "død"skærm men sort belyst) i skærmen og man kan se der er strøm i den. Samtidig kan jeg på den lille skærm se at skærmens styrke er -5% altså NEGATIV 5 procent. Så mit spinkle håb er at der blot er tale om en bug og at jeg på en eller anden måde kan få nulstillet selve bilen. Har nogle oplevet lignende og / eller ideer til en løsning? Alle gode råd modtages med åbne arme... På forhånd tak. Tobias
fmm1000
fmm1000 Aug 1
Altså din chip i skærmen går jo i stykker før eller siden, så jeg ville få Jimmy eller Hinnerup til at skifte chippen.
Kiefer
Kiefer Igår, 10:20

Der går altid strøm til skærmen, uanset om resten virker eller ikke virker. Det er en linux-maskine, så når skærmen er gået i sort, så er det fordi OS'et ikke starter op. Det elektriske fungerer jo stadigvæk. Der kommer stadig 12v ind i skærmen. Hvis du piller dit interiør ud, vil du også kunne se de lysdioder der sidder i højre-side på bundkortet. De tænder, og hvis skærmen virker  bliver de ved med at være tændte, men starter den ikke ordentligt op, går den i sleep-mode efter nogle få minutter og lys-dioderne slukker igen. 

Og ja, du kan godt selv rette op på det igen. Måden du gør det på, er at pille skærmen ud af bilen, tage Tegra-boradet ud, læse indholdet ud af chippen, rette alle fejlene og lægge indholdet tilbage på chippen. Håbe der er blokke nok der ikke er defekte, så alt indholdet kan være der. Og så ellers montere det hele igen. Så virker din skærm igen. Ikke fordi det er specielt svært. Det tager bare en frygtelig masse tid og komme igennem alle punkterne...

/Martin

Toby
Toby Igår, 20:23
Tusinde tak Kiefer, jeg forsøger med en tur til autoskadestuen først så, før den kommer til Tesla Hillerød.
Toby
Toby Igår, 20:26
Kiefer, jeg læste så lige efterfølgende at du også laver mcu1 skærme, ville du være interesseret i at hjælpe mig med min? Lokation Hellerup, og bilen kører ikke videre, så skulle evt flyttes med Falck.
Kiefer
Kiefer Igår, 21:47

MCU0 og MCU1 er mere eller mindre samme skærm, Der er LTE kort i MCU1 og en lidt anden MUX så bakkameraet har et lidt bedre billede, og så har Tesla fjernet de små blæsere i MCU1. Men ellers er de ens.

Men bare få den ned til enten Carclean i Birkerød eller Autoskadestuen, de kan sørge for at få skærmen til Hinnerup.

 

Forummets indlæg er redigeret af Kiefer Igår, 21:49