Loading...
dk

12 Volt batteri - igen | Tesla Forum

Mobileineurope
Jeg fik efter 2,5 år og 49230 km skiftet 12 volt batteri på garanti (70D, 2015). Nu er der på ny en advarsel om at det skal skiftes. Det holdt så 54.000 km, 2 år og 4 måneder. Man skulle næsten tro det var planlagt vedligehold. Er der andre optioner? DIY?, Lithium? Hvad tager Tesla pr for udskiftning? Hvad med andre steder, Hinnerup etc. ?
Forummets indlæg er redigeret af Mobileineurope Sep 14
KimT
KimT Sep 14

Underligt der er nogen der har problemer med det.

Lige i dag er vores 70D blevet 5 år gammel, vi har kørt 189.000km og har ingen problemer haft med 12V

Mobileineurope
Det kunne tyde på at 12 v batteriet har bedre af at bilen kører mere? Det var faktisk efter en periode med meget lidt kørsel at den begyndte at melde fejl. Måske et tilfælde?
Gronhund
Gronhund Sep 15

Jeg har også haft det problem et par gange. Indtil videre skiftet på garantien alle gange, selv om den var udløbet sidste gang.

http://www.teslaforum.dk/forum/topic/4871?page=7#post-108234

Prisen på batteri udskiftningen var billigere ved Tesla end Hinnerup, hvis jeg skulle have betalt. Jeg har ikke turde eksperimenterer med andre typer batterier, men det er der andre der har gjort (dog kender vi ikke langtids effekten af disse i en Tesla).

Jeg har altid fået fejlen senest to uger efter en lidt længere ferie.

MOS
MOS Sep 15

@Mobileineurope

Måske har din bil også en forkert ladeprofil, ligesom Gronhund's havde?

Måske har du sat ekstraudstyr til (f.eks. dashcam, køletaske osv.), som trækker mere strøm fra 12 V batteriet end sædvanligt?

Måske har du haft bilen parkeret med under 5-10% tilbage på det store batteri? Så vil den stoppe med at lade på 12 V batteriet. Det gør den for at beskytte det store batteri, så det ikke bliver drænet helt og går i stykker, men det er så på bekostning af 12 V batteriet. Mit råd er aldrig at parkere bilen mere end kortvarigt, hvis den er under ca. 10%. Hvis den f.eks. skal stå i flere timer, så sørg for at sætte den til opladning.

Mobileineurope

Der er intet ekstraudstyr - og hvis bilen er under 10% bliver den straks ladet op ved endt kørsel - aldrig parkeret uden at blive ladet. Måske er det ladeprofilen? - jeg vil da prøve at høre Tesla om det.

Jeg har kigget lidt rundt i fora - og det ser klart ud til at der er en tendens til at 12 volt batteriet har det skidt med at bilen står stille, selv om den er koblet til lader. Man skulle næsten tro at den kun lader på 12 v når den kører - som en ICE :-). Eller kun lader på 12 volt når hovedbatteriet lades... Det er dog nok lidet sandsynligt - men det ER bemærkelsesværdigt at batteriet har det bedst når bilerne kører meget...

MOS
MOS Sep 15

Jeg har en hypotese om, at 12 V batteriet lader fint, når bilen er ON. Når bilen er OFF, så falder bilen i søvn efter et stykke tid. Den vågner så en smule en gang i mellem (måske med mange timers mellemrum) for lige at tjekke status på 12 V batteriet og starter så opladningen af dette, hvis spændingen er tilstrækkeligt lav. Men hvis bilen har sovet over sig og spændingen når for langt ned, slider det uforholdsmæssigt meget på 12 V batteriet, så det ikke holder så længe. Det vil kunne være med til at forklare, at det typisk er ved langtidsparkering, det går galt med 12 V batteriet.

Er der nogle mere teknisk kyndige, der kan be- eller afkræfte denne hypotese?

Gronhund
Gronhund Sep 15

Ifølge Tesla, skulle det kun kunne ske, hvis "Energy saving" er "ON". Ellers vil den lade normalt.

Jeg har lige været ud og se, at jeg faktisk havde sat "Energy saving" til "On". Nu har jeg prøvet at slå det fra, og så må vi se om 2-3 år ;-)

MOS
MOS Sep 15

Det lyder da som et fejldesign, hvis den ikke lader ordentligt, hvis "Energy saving" er "ON".

Mobileineurope
Så giver det mening - på en måde. For en måneds tid siden satte jeg Energy Saving On. Tænke jeg ville spare lidt energi, nu hvor bilen står meget stille pga. Corona hjemsendelse. Men hvis det så koster et nyt batteri....