Der er ingen grund til at sidde og vente på en SuC længere end indtil der er strøm nok til at nå den næste SuC. Jeg plejer at sætte stikket i, spise/drikke/gå på toilet el.lign. Og så kører jeg videre, så snart jeg selv er klar - nærmest uanset hvor meget strøm der er kommet på bilen. Der skal naturligvis lige være strøm nok til at nå næste SuC. Hvis man venter længere, er det spildtid. Ofte kan man lade så meget, at man kan springe 1-2 SuC over, men rent tidsmæssigt kan det faktisk ikke betale sig at vente, da den lader langsommere, jo højere op man lader. Ofte vil man alligevel skulle ind og holde en tissepause og så kan bilen få en sjat strøm samtidig og man er good to go til næste SuC igen. Hvis man hele tiden holder den lavt på batteriet, lader den hurtigere, og man kommer dermed hurtigere frem. Kun hvis man kører meget hurtigt (f.eks. Autobahn) eller kan nøjes med at holde få og korte stop (ingen lange spisepauser) vil man opleve, at man af og til kommer til at vente lidt på, at bilen får nok strøm på.