Loading...
dk

Clever ladeboks - solvarmeanlæg | Tesla Forum

madsen45
madsen45 Nov 22 '20

Jeg skal til at bestille Clever all in one ladeboks. Vi har dog et lille solcelle-panel på taget som blev installeret sammen med et nyt oliefyr, så jeg er ret sikker på at de kun bruges til at lave varmt vand. Kan jeg i så fald godt få den alm. refusion på 2 kr per KWh ? Og hvis ikke, hvad skal der til for at sige "nej har ikke solceller" ved bestilling - bare at man får dem frakoblet?

webercarbmann
webercarbmann Nov 23 '20
Citat fra madsen45

Jeg skal til at bestille Clever all in one ladeboks. Vi har dog et lille solcelle-panel på taget som blev installeret sammen med et nyt oliefyr, så jeg er ret sikker på at de kun bruges til at lave varmt vand. Kan jeg i så fald godt få den alm. refusion på 2 kr per KWh ? Og hvis ikke, hvad skal der til for at sige "nej har ikke solceller" ved bestilling - bare at man får dem frakoblet?

Du må gerne have solceller sammen med et Clever abonnement. Det påvirker ikke din refusion.  Det samme er ikke tilfældet med hos Eon. Vi er ved at skifte til Calever af samme årsag.  

Gyzz
Gyzz Nov 23 '20

jeps "Solvarme" er ikke noget problem i forhold til refusion, elbil osv jeg har selv et hus med solvarme og Clever uden nogle problemer.

jeg mener dog også at de spurgte om jeg fik andre former for refusion - solceller, eller elvarme - men det havde jeg ikke så ved ikke hvad der ville ske hvis jeg fik, men forestiller mig at der ikke er refusion på el der allerede er refusion på eller ??? (F.eks hvis du har elvarme i dit hus og derfor allerede får refusion på el over 4000Kwh for du så stadig 2.20kr retur/Kwh fra Clever på den strøm du lader på din bil) 

Gyzz
Gyzz Nov 23 '20

tja jeg kan godt se på Clevers Hjemmeside at de installerer ladebokse uden problemer selvom du har andre installationer med afgiftsreduktioner !!

webercarbmann
webercarbmann Nov 23 '20

Clevers tilbagebetalingssats ændres lidt fra kvartal til kvartal.  Den har været 2,00 DKR/Kwh 2,06 DKR/Kwh 2,01 DKR/Kwh og 1,90 DKR/Kwh i 2020. 

Vi skrifter fra Eon til Clever pr 1/1-21 og får samtidig den nye forhøjede rabat for jordvarme.  Vi kommer altså til at få omkring 1 DKR/Kwh mere i refusion end vi betaler.  Vi planlægger samtidig at sætte så mange solceller op på hus og grund i 2021 som vi kan få lov til. Hjemmelavet solcellestrøm giver også refusion.  Helt efter reglerne.   

 

https://clever.dk/opladning-hjemme-og-paa-farten/tilbagebetaling/

 

 

Forummets indlæg er redigeret af webercarbmann Nov 23 '20
MOS
MOS Nov 23 '20

Er der nogle, der kan forklare, hvordan Clever kan yde fuld refusion for el til opladning af elbil, når man ikke har betalt afgift pga. solceller eller elvarme? Jeg går ud fra, at grunden til at E.ON ikke refunderer ved solceller eller elvarme, er, fordi det ikke kan lade sig gøre pga., at der i første omgang ikke er betalt afgift af strømmen. Men det kan Clever så alligevel godt?! Hm...

Forummets indlæg er redigeret af MOS Nov 23 '20
webercarbmann
webercarbmann Nov 23 '20
Citat fra MOS

Er der nogle, der kan forklare, hvordan Clever kan yde fuld refusion for el til opladning af elbil, når man ikke har betalt afgift pga. solceller eller elvarme? Jeg går ud fra, at grunden til at E.ON ikke refunderer ved solceller eller elvarme, er, fordi det ikke kan lade sig gøre pga., at der i første omgang ikke er betalt afgift af strømmen. Men det kan Clever så alligevel godt?! Hm.

Jeg havde en længere snak med dem i forbindelse med at vi besluttede os for at skifte.  De vil gerne tilbyde et simpelt produkt og derfor giver de en variabel lavere refusion end konkurenten Eon, der til gengæld ikke er afhængig af om man har elvarme  og solceller. Der er heller ikke et øvre loft på forbruget hver måned og de er ok med at gæster oplader deres elbil når de er på besøg. Ifølge mine overslagsberegninger er Clever løsningen alt i alt ca 1000 DKR billigere pr måned i forhold til vores nuværende hos Eon. Det tager så ca. 8 mdr at tjene omkostningen ved at skifte hjem. Det bliver fedt at oplade med solcellestrøm lørdag/søndag om sommeren.

 
MOS
MOS Nov 23 '20

Så det kan altså kun løbe rundt, fordi et fåtal af Clevers kunder har solceller eller elvarme. Dvs. kunder, der ikke har solceller eller elvarme betaler indirekte for andre kunder, der har solceller og/eller elvarme via en lavere refusion end hos E.ON. Hvad mon der sker, hvis alle Clevers kunder får solceller og/eller elvarme, så kan kan de vel ikke fortsætte den strategi?

P85DK
P85DK Nov 23 '20
Citat fra webercarbmann

Det tager så ca. 8 mdr at tjene omkostningen ved at skifte hjem.

Så må vi håbe at de ikke ændre deres abonnement betingelser inden da ...

webercarbmann
webercarbmann Nov 23 '20
Citat fra P85DK
Citat fra webercarbmann

Det tager så ca. 8 mdr at tjene omkostningen ved at skifte hjem.

Så må vi håbe at de ikke ændre deres abonnement betingelser inden da ...

Det er svært at spå - især om fremtiden.  Jeg føler mig nu rimelig siker på at de vil tilbyde et all inclusive produkt fremover.  Hvad refusionssatsen bilver i fremtiden tør jeg ikke spå om men jeg tror ikke at de laver afgørende om på deres produkt.  Time will tell. 

Ice2EV
Ice2EV Nov 23 '20

Clever er da bare komplet ligeglade med hvor den strøm der bliver ladt kommer fra.

 

Sålænge de kan dokumentere det er trillet igennem deres lader, så kan de vel søge refusion til nul afgift.

Hanssing
Hanssing Nov 24 '20

Nej de er ikke ligeglade!

For at virksomheder kan kræve elafgiften refunderet så skal de dokumentere at det er afgiftsbelagt el de søger for. Det kan de ikke hvis der er solceller tillsluttet imellem hovedmåler og deres måler, og derfor kan de ikke længere tilbagesøge elafgiften.

Det e ren lidt "dum" praksis som er fastlagt af skat. Det omvendte er nemlig tilfældet for huse med elopvarmning. Der antager man at solcellerne altid bruges i de første 4000kWh/årligt og de modreges derfor i hustandens høje sats, men denne praksis gælder ikke for elbilsopladning som process.

 

NOELON
NOELON Nov 24 '20

Er det ikke mere et spørgsmål om at det ikke bliver kontrolleret? Skat har jo ikke ressourcer til at gennemgå hver husstand Clever har kontrakt med - tænk udbytteskat!

webercarbmann
webercarbmann Nov 24 '20

Celver beder dig om at oplyse om du har solceller eller elverme når du bestiller.  Hvis de ikke bruger disse informationer og beder om refusion fra staten for alle de Kwh der ryger gennem kundernes ladestandere, er de i dårlig tro. Jeg tror at de betragter det som "gynger og karuseller" Hvis forretningen løber nogenlunde rundt og samtidig vokser er de på rette vej.  

NOELON
NOELON Nov 24 '20

Man kan jo få solceller og el varmepumper efter aftalen er indgået og man kan jo flytte - ihvertfald os med de gamle ladestandere med rød CEE.

MOS
MOS Nov 24 '20

Det er vist tydeligt, at systemet ikke er gennemtænkt, da der er et hav af smuthuller og scenarier, hvor der kan være tvivl om, hvad der gælder og hvem, der har ansvar for at gøre hvad. Desuden er det administrativt tungt og bøvlet samtidig med, at det er en stopklods for udbredelsen af grøn teknologi som f.eks. solceller og elbiler. What's not to dislike?

Hermed en opfordring til politikerne om at lave systemet om til en simplere, mere gennemtænkt og langtidsholdbar løsning, der understøtter omstillingen til et bæredygtigt energisystem.

Man kunne f.eks. starte med at afskaffe elafgiften for al elektricitet - uanset om det er brugt privat, offentligt, til erhverv, processtrøm, til elbiler, elcykler, elpærer, varmepumper, elradiatorer, brødristere, opvaskemaskiner eller andet. El forurener ikke - det er kun fremstillingen af el, der i nogle tilfælde forurener.

Man kunne dernæst indføre en generel CO2-skat på al CO2-udledning og som står mål med de skadevirkninger, der er på klimaet. CO2-skatten bør opkræves direkte ved kilden (altså de fossile brændsler). Allerhelst bør afgiften lægges der, hvor fossilerne hives op af jorden, da der kan være forskel på, hvor effektiv transport, raffinering osv. er. Klimaet skelner jo ikke imellem, om 1 kg CO2-udledning stammer fra kul eller gas, hvordan brændslerne er blevet transporteret, raffineret osv. og hvad energien i sidste ende er blevet brugt til. Så det giver ingen mening at differentiere satserne afhængigt af typen af forbrug. 1 kg CO2-udledning er 1 kg CO2-udledning. Den, der betaler CO2-skatten må så sætte prisen på sit produkt, så der er passende margin til at betale for sin CO2-skat. På den måde bliver produkter også prissat realistisk ift. deres klimabelastning og der opstår en sund konkurrence, der ikke bliver skævvredet af diverse, ulogiske regler, der favoriserer én bestemt type energi frem for en anden. På den måde får vi også mest klima for pengene, da den frie konkurrence nok skal sørge for, at markedet bevæger sig derhen, hvor det giver mest mening.

Dec14
Dec14 Nov 24 '20

@ MOS

Eftersom dit forslag virker gennemtænkt, fornuftigt, retfærdigt og ydermere understøtter en bæredygtig udvikling - er der absolut ingen chance for at det bliver vedtaget i folketinget.

Gang på gang lover de at arbejde seriøst med de klimaproblemer vi har og gang på gang løber de fra løfterne i vækstens hellige navn.

Man siger befolkningen har de politikere vi fortjener, men den seneste tids udfoldelser på Christiansborg mener jeg virkelig ikke menig mand havde nogen chance for at forudse.

MOS
MOS Nov 24 '20
Citat fra Dec14

@ MOS

Eftersom dit forslag virker gennemtænkt, fornuftigt, retfærdigt og ydermere understøtter en bæredygtig udvikling - er der absolut ingen chance for at det bliver vedtaget i folketinget.

LOL! Det er klart... :-S

webercarbmann
webercarbmann Nov 24 '20

Mens vi venter på at @MOS`s fine forslag aldrig bliver til virkelighed,  må man bare få det bedste ud af situationen. :)  Vi har det sådan, at hvis div. flat rate ordninger ikke længere er attraktive, så overgår vi bare til at bruge strøm til "elvarme pris" gemmen vores egen wallcharger. Jeg er lidt spændt på hvor stor % del af en årlig solcelle produktion på omkring 10000 Kwh vi selv kommer til at bruge til hus og biler. Jeg regner med at oplade vores to Teslaer i weekenden.  En bil pr dag. Man kan jo godt time det lidt så man ender om fredagen med 10-20% på batteriet.  Solcelle anlæget bliver med ca 3 x 6kw paneler der vender øst, syd og vest for at udjævne produktionen hen over dagen. Regner med at kunne oplade lidt via solcellerne hver eftermiddag efter arbejde om sommeren. Kan slet ikke vente med at få gang i det projekt.  Tror klart på at man kommer til at mærke den hjemmelavede strøm på kørslen  :) 

KimB
KimB Nov 24 '20
@Webercarbmann

Lyder som et spændende projekt. Vi har selv 6kw solceller + et Sonnen batteri på 5kwh som er fint som buffer når vi lader med solenergi. Vi kan lade vores Tesla det meste af sommeren ved at lade 1-2 timer et par gange om ugen efter arbejde, samt 5-6 timer lør-søn (med 5-6A på 3 faser). Ser ud til at >40% af bilens strøm over et år kommer fra solen. 
I vinter halvåret foretrækker vi at lade med fuld styrke sidst på natten, så batteriet er varmt når vi skal afsted om morgenen. 
Sider: 1 2 »