Loading...
dk

3-faset elmåler på 1-faset stik? | Tesla Forum

Hilbert
Hilbert Nov 23 '20

Kan én (eller flere) her på forum hjælpe mig.

Jeg har en 3-faset elmåler (Kamstrup 382) liggende og ønsker at bruge den som bimåler på kun én fase. Jeg har det pågældende sted kun adgang til en almindelig stikkontakt (1-faset, 240V). Kan jeg tilslutte målerens indgang/forsyning til denne ene fase og så koble min 1-fasede forbruger på udgangen fra måleren - og således måle strømforbruget på denne ene fase? I givet fald hvordan?

Forummets indlæg er redigeret af Hilbert Nov 23 '20
MOS
MOS Nov 23 '20

Ja, det vil jeg mene. Bare tilslut til fase 1 og lad de andre 2 faser være. Den burde addere elforbruget på de 3 faser, så hvis der kun er tilsluttet noget på fase 1, så tæller den selvfølgelig kun på fase 1.

Altså tilslut forsyning fase til indgang fase 1 på elmåleren. Forsyning nul til indgang på elmålerens nul. Og tilsvarende tilsluttes forbrugeren til hhv. fase 1 og nul på elmålerens udgang. Hvis der ikke er klemme til jordledningen, kan du samle jordledning fra forsyning med jordledning til forbrugeren vha. en samlemuffe.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Nov 23 '20
Hilbert
Hilbert Nov 24 '20

Tak for din (altid) store hjælpsomhed, Mark.

Jeg vedlægger lige tilslutningsdiagram. Kan du se om de markerede L1, L2, L3 og N er indgang eller udgang?

Jeg synes ellers, at jeg et sted læste at en elmåler skulle tilsluttes jord, men det fremgår jo ikke.

Forummets indlæg er redigeret af Hilbert Nov 24 '20
canel
canel Nov 24 '20

du skal montere efter første billed (3-faset 4-leder)
indgang er fra venstre, ligesom læseretning.
bare tag L1. klemme 1 er ind, klemme 3 er ud.
nul klemmen er samme punkt, klemme 10-11-12
skulle du komme til at bytte fase og nul, vil den stadig måle rigtigt.

Forummets indlæg er redigeret af canel Nov 24 '20