Loading...
dk

Svedne ben i stikket til ladeboksen | Tesla Forum

thk
thk Mar 14

Jeg har en ladeboks, der er sluttet til et 3-faset 16A CEE stik.

Elektrikerinstallation - ikke noget ulovligt hjemmebryg.

Min bil er begyndt at brokke sig over dårligt elnetværk og reducerer ladehastigheden.

I dag går jeg installationen igennem fra ende til anden - og se så her, hvordan to af faserne har det:

 

Der bør ikke været noget fusk i installationen - elektriker har fået til opgave at lave installation til opladning af elbil med 3 faser, 16A, afsluttet i CEE-stik. Så hvad er der galt - hvorfor ser et par af faserne lidt svedne ud... 

Overvejer at tage strømmen og skille vægdåsen ad for at se på indmaden der også. 

thk
thk Mar 14

Er bekendt med klistermærket med 6-timers-begrænsningen på CEE-stikket (også selvom elektrikeren ikke meldte noget om det ved installationen).

Jeg mindes ikke at have ladet i 6 timer uafbrudt nogensinde. Godt nok har vi en M3LR, men lader typisk i 40-60-intervallet. 

 

DavidS90D
DavidS90D Mar 14
Hvilken 6-timers regel tænker du på ??

:-)

“6h” betyder jordpinden (PE) sidder i “klokken 6” på stikket.
thk
thk Mar 14
Ha. Stærkt. Jamen, så dropper jeg st bekymre om hvor længe jeg bruger stikket! Men er der så bare dårlig kvalitet på stikket tilbage som forklaring? Det eller så har min ladeboks trukket mere end 16A - og det lyder mig bekendt ret usandsynligt givet at både bil, automatsikring og ladeboks så skulle have rottet sig sammen om det.......
canel
canel Mar 14

det skyldes at lednings enderne er et svagt punkt.
hvis enderne ikke får terminalrør på, eller er lagt dobbelt under skruen i stikbenet, er der risiko for opvarmning af benene, fordi der kun spændes på en mindre del af trådene i ledningen.
din stikprop ser pæn ud. jeg har haft mange i hænderne, der er smeltet sammen, og ikke kan skilles ad, så der skulle 2 nye stik til.

Forummets indlæg er redigeret af canel Mar 14
Ice2EV
Ice2EV Mar 14

Når vi lader vores både med 32A stik, så brænder stikkene også efter en periode, hvis de bare hives ud uden at slå strømmen fra først.

 

Det kan man nemlig i et almindelig 16A og 32A stik. Modsat en elbil, som har låst stikket, indtil strømmen er slået fra.

thk
thk Mar 14

Takker. Jeg må glæde mig over at jeg trods alt kan få stikket ud af stikdåsen.

Manglende terminalrør - er det i dåsen på væggen eller i stikket jeg står med på billedet?

Er det elektrikeren, der har sat dåsen op, eller sælgeren af ladeboksen, jeg skal minde om at bruge terminalrør?

jonsiii
jonsiii Mar 14

@thk Det er slet ikke sikkert der er noget i vejen med din installation. Det kan sagtens være drop i spændingen fra forsyningssiden. Jeg troede f.eks. selv, at der måtte være nogle dårlige kabler i familiens sommerhus, indtil jeg målte direkte i tavlen, mens bilen ladede på bare 6 A. Bilen sagde 215 volt, og det kunne jeg også måle i tavlen. Efter kl. 21 er de fleste i området blevet færdig med mad og opvask (vandvarmer), og så nærmede spændingen sig de normale 230 volt. Hjemme er der dog ingen problemer med spændingsfald.

Mærk efter med fingrene om noget bliver varmt. Under normal drift skal du dårligt kunne mærke noget. Ved mig bliver boksens elektronik endda varmere end stik og kabler. Men stadig ikke håndvarmt.

Forummets indlæg er redigeret af jonsiii Mar 14
canel
canel Mar 14

jeg så ikke de 2 brændmærker i enden af benene før nu. det er rigtignok, at det er fordi, det trækkes ud med belastning på. det kan stikket godt tåle, men ved switchmode belastning som ladeudstyr normalt bruger, bliver der større mærker.

det med varme jeg skrev, var fordi der var en sort ring omkring benet nede i plastikken. dette er normalt tegn på varme fra en dårlig skrue forbindelse. men det sorte er måske også ved jordbenet, og så er det støbt sådant.