Men HVIS vi ikke når at udvide vores fælles kapacitet og en større og større håndfuld har kørt med "fuld skrald", hvem skal så betale elektrikeren for at gå rundt og til alle ladeboksene og flytte en jumper (eller hvordan det nu hver især gøres)?
Jeg ville nok bare selv gøre det. Nogle ladebokse har en knap på fronten, som man trykker på for at indstille ladestyrken. På andre ladebokse skal man have frontpladen af for at komme ind til en drejeknap eller jumper, der skal flyttes. Det kræver vel ikke en elektriker, hvis man bare er en smule fiks på fingrene og kan læse en brugermanual.
Det vil være langt mere spiseligt for beboerne at de til at starte med kører på med lavere blus med 3x6A, og så på sigt evt. betaler for at få åbnet op for mere. Ingen vil betale ekstra for at begrænse sig. Ja nu er det så også worst case...
Man kunne også spekulere i at udnytte situationen med begrænset kapacitet til - hvis/når problemet opstår - at få gennemtrumfet den forkromede løsning. Til den tid er tiden måske mere moden og folk kan bedre se behovet. Og det er alt andet lige sjovere at betale for at få opgraderet til en forkromet løsning end at betale for en nedgradering. Nogle gange skal man bare sørge for at give folk de rigtige valgmuligheder for at få dem til at vælge rigtigt. Hvis de står i en situation, hvor mastesikringen springer, fordi der nu er kommet så mange elbiler, at for mange lader på samme tid, og de kan vælge mellem 1) satse på at mastesikringen ikke springer igen, 2) betale for at opgradere til den forkromede løsning, eller 3) betale for en nedgradering, så tror jeg godt jeg ved, hvad de fleste ville stemme for.
En alternativ løsning kunne måske være at aftale med sine naboer, på hvilke tidspunkter, hver især må lade. Men der er nok en vis risiko for, at det går galt. Så det er nok ikke nogen optimal løsning, selvom det måske kunne bruges som en midlertidig løsning, indtil man får lavet noget, der er bedre.