Jeg tænker, at man må lave et regnestykke, der viser, hvad det koster i etableringsomkostninger at få et lille setup med nogle få ladebokse op at køre (med nem mulighed for udvidelse senere, efterhånden som behovet opstår). Denne udgift skal enten finansieres via boligforeningen, som tilskud, som lån eller som brugerbetalt opstartsgebyr for first movers.
Så skal man vurdere, hvor mange elbiler, der er plads til på det antal ladebokse, man har. Og hvor mange elbiler, der kan deles om hver ekstra ladeboks, der udvides med senere. Det kunne f.eks. være én ekstra ladeboks for hver 3 nye elbiler.
Så laver man et regnestykke, der viser marginalomkostningen ved at udvide med 1 ny ladeboks inkl. ekstra kabler, tilslutning, evt. gravearbejde, evt. tilkøb af flere ampere (hvis nødvendigt) m.m. Hvis denne udgift er f.eks. 10.000,- pr. ekstra ladeboks, så giver det 3.333,- pr. ny elbil. Så kunne opstartsgebyret i dette eksempel passende være 3.333,-, hvis man vil være med i boligforeningens elbilsopladningsklub. Ved 2 elbiler i husstanden kunne der evt. være lidt rabat for elbil nr. 2. Opstartsgebyret kunne så være helt eller delvist refunderbart, hvis man f.eks. flytter eller afskaffer sin elbil. Måske kunne beløbet nedskrives med f.eks. 50,- om måneden, så man får næsten det hele tilbage, hvis man flytter inden for kort tid, men ikke får noget tilbage, hvis man bliver boende i en længere årrække.
Opstartsgebyret bør være det samme for first movers, så der ikke forskelsbehandles. Forhåbentligt kommer det til at passe nogenlunde, ellers må boligforeningen spæde til, man må søge om tilskud eller låne.
Selve elforbruget finansieres så enten som flatrate abonnement på f.eks. 500,- om måneden eller via individuel forbrugsafregning til den marginale kWh-pris, boligforeningen betaler til elselskabet minus refusion af elafgiften.
Fordelen ved flatrate er, at det er nemt at forholde sig til. Det er en god historie at fortælle, at for det beløb en tankfuld benzin koster, kan man lade alt det, man vil i en hel måned. Man skal ikke have sat et hav af individuelle elmålere op eller køre et avanceret backend system, der holder styr på forbrug, regnskab osv. eller betale en ladeoperatør for at gøre dette. Ulempen er, at det kan være svært på forhånd at estimere den faktiske udgift til el og sætte en realistisk pris. Måske skal den justeres undervejs, hvis der kommer en langturspendler med i klubben, hvilket måske kan skabe lidt diskussion.
Fordelen ved individuel forbrugsafregning er, at nogle mener, det er en mere retfærdig måde at fordele udgiften på. Ulempen er, at det bliver mere kompliceret, både teknisk og administrativt, og nok bliver lidt dyrere for de fleste.
I min boligforeningen har vi 80 boliger (rækkehuse), ca. 80 fossilbiler og 1 elbil (indtil videre). Vi har 2 fælles parkeringsområder, ét i hver ende af boligområdet, med plads til ca. 40 biler på hvert.
Jeg tænker lidt på at lave et setup med en række af de nye Tesla ladebokse på hvert parkeringsområde. Tesla laderne skulle kunne daisy chaines op til 16 bokse med lastbalancering mellem boksene. Hvis 3 elbiler i gennemsnit kan deles om én ladeboks, skulle der med op til 16 ladebokse på hvert af de 2 parkeringsområder være nok til op til 96 elbiler i alt. Det burde altså være rigeligt til langt, langt ud i fremtiden. Man kunne så starte med et par ladere på hvert parkeringsområde og så udbygge efterhånden som behovet vokser.
Det ser umiddelbart ikke ud til, at man nemt vil kunne lave noget individuel forbrugsafregning med Tesla ladeboksene. Det ville nok kræve, at man satte en individuel bimåler til hver boks og så have én fast boks for hver elbil i stedet for at dele dem. Er der nogen, der har andre forslag? Ellers er flatrate nok den nemmeste løsning her.
Er der nogen, der ved, om Teslas ladebokse kan "låses", så uvedkommende ikke kan åbne for strømmen, men at alle medlemmer i ladeklubben kan bruge alle boksene på tværs?
