Loading...
dk

'Områder kun for 0-emissionsbiler' | Tesla Forum

cth
cth Jun 1 '21

Jeg glæder mig mest til den del med de ældre brændeovne :-)

jramskov
jramskov Jun 2 '21

Burde de ikke helt forbyde brændeovne i stedet for sådan en halv løsning?

KimT
KimT Jun 2 '21

En moderne brændeovn har en meget effektiv forbrænding og forurener derfor ikke så meget. Men som de også selv skriver giver det ikke meget mening med en brændeovn i et hus med fjernevarme (og gulvvarme).

Jeg er glad for at vi fik skrottet vores for 1 år siden (det var vel en fra ca. 1996), ifm. utæt inddækning. Så forsikringen dækkede en del af udgiften, og skrotningsordningen som gav 2000,- dækkede resten.

Men alt forbrænding forurener jo - selv grøn biomasse som importeres i stor stil fra bl.a Brasilien selv om de ikke vil kendes ved det........

Forummets indlæg er redigeret af KimT Jun 2 '21
P85DK
P85DK Jun 2 '21
Citat fra KimT

Men alt forbrænding forurener jo - selv grøn biomasse som importeres i stor stil fra bl.a Brasilien selv om de ikke vil kendes ved det........

Nej ikke alt. El i plugin hybrid biler er mirakuløst 100% forudreningsfrit og skal derfor ikke tælles med nogen steder. Det er denne trylle el der gør en BMW X5 i stand til at køre 88 km på 1 liter benzin.

Ærgerligt at en Tesla ikke kan køre på denne trylle el - kom nu ind i kampen Elon. Det må kunne løses med noget AI i en eller anden form for Beta version.

jramskov
jramskov Jun 2 '21

@KimT: 100% enig, ikke mindst mht. biomasse.

MOS
MOS Jun 2 '21
Citat fra KimT

En moderne brændeovn har en meget effektiv forbrænding og forurener derfor ikke så meget. Men som de også selv skriver giver det ikke meget mening med en brændeovn i et hus med fjernevarme (og gulvvarme).

Jo, det kan faktisk sagtens give god mening.

Jeg har selv haft et hus med gulvvarme (naturgasfyr, ikke fjernvarme, men det er underordnet i denne sammenhæng). Gulvvarmen regulerer meget langsomt pga. den meget store varmekapacitet i betongulvet. Resten af huset var bygget i lette materialer. Når der kom et pludseligt omslag til koldt vejr om vinteren, så blev hele huset ret hurtigt koldt. Gulvvarmen forsøgte naturligvis at regulere temperaturen, men det blev først rigtig varmt et par dage senere, fordi det tykke betongulv tager så lang tid om at blive varmet op. Efter et par dage, når gulvet endelig var blevet varmt, var vinden typisk drejet over i det lune hjørne, så nu var der pludselig alt for varmt. Gulvvarmen forsøgte naturligvis at regulere ved at slukke eller skrue ned for varmen, men gulvet var nu gennemvarmt og det tog flere dage at få huset kølet ned igen, medmindre man ville have alle vinduer stående åbne på vid gab og lade varmen gå til spilde.

Jeg havde heldigvis en brændeovn, som blev brugt flittigt som en hurtigere måde at regulere temperaturen på. Hvis der var for koldt i huset, tog det simpelthen for lang tid at hæve temperaturen med gulvvarmen. Ved at tænde op i brændeovnen kunne man hurtigt få varmet huset op. Og hvis der så blev for varmt, kunne man stoppe med at lægge mere brænde på og så aftog brændeovnens tilskudsvarme mærkbart i løbet af en times tid.

Er der så andre, mere miljøvenlige måder, man kunne bruge for bedre at regulere temperaturen? Ja, det er der sikkert. Man burde nok fra starten, da huset blev bygget, have indtænkt et par ekstra radiatorer, som kunne regulere temperaturen hurtigere end gulvvarmen. Måske en luft-til-luft varmepumpe eller elradiatorer som tilskudsvarme. At tilføje flere radiatorer og indpasse dem i varmesystemet senere er et mellemstort og dyrt projekt. Varmepumper er heller ikke helt billige. Elradiatorer er billige i anskaffelse, men dyre i drift, da de ikke er specielt energieffektive.

Så er der brændeovnen tilbage, som også giver noget hygge i stuen (samt partikelforurening til hele nabolaget). Men den giver nok mest mening, hvis man bor i en skov, langt væk fra naboer og er selvforsynende med brænde.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Jun 2 '21
Hilbert
Hilbert Jun 2 '21
JA, nye brændeovne forbrænder rimelig rent - i teorien. Men de fleste ejere forstår ikke (eller gider ikke) fyre korrekt, og derfor forpester de hele nabolaget, ofte blot for hyggens skyld. Er selv nabo til et par stykker. Så jeg tager imod et forbud med kyshånd. Generelt er gulvvarme ikke velegnet til rum med stort solindfald og bør i givet fald suppleres med en hurtigt regulerbar varmekilde - evt. automatisk reguleret solafskærmning.
cth
cth Jun 3 '21

MOS: luft til luft er din løsning...

Har købt sådan en og en god en koster trods alt kun 15.000.

Ulempen er udedelen og "kablingen" til den. Er ikke kønt.

Godt nok har jeg ikke gulvvarme over det hele, men radiatorer.

Men VP og dens luft flytning / varmetilskud, synes jeg at jeg har fået meget bedre varmefordeling.

Derudover aircon om sommeren... 

Aircon brugen behøves ikke koste alverden...det gælder jo ikke om at få temp. ned fra 30 til 15.

Men om at fjerne fugten.

 

cth
cth Jun 3 '21
Quote from Hilbert JA, nye brændeovne forbrænder rimelig rent - i teorien. Men de fleste ejere forstår ikke (eller gider ikke) fyre korrekt, og derfor forpester de hele nabolaget, ofte blot for hyggens skyld. Er selv nabo til et par stykker. Så jeg tager imod et forbud med kyshånd. Generelt er gulvvarme ikke velegnet til rum med stort solindfald og bør i givet fald suppleres med en hurtigt regulerbar varmekilde - evt. automatisk reguleret solafskærmning.
-----------------------------------------------
Netop... er som folk i en moderne "ren" dieselbil, der sætter en billig tuningsboks på.
jramskov
jramskov Jun 3 '21

@MOS Vi har gulvvarme i hele huset, men i det meste af huset er det ikke i betongulv, men under trægulv og ligger lige under brædderne så det regulerer forholdsvist hurtigt. 

@Hilbert Samme udfordring her. Vi har ventilationsanlæg, så vi får røgen fra naboerne "suget" ind i huset. Det er løst ved at bruge et bedre filter. 

cth
cth Jun 3 '21

Ja gulvvarme tæt på gulvet har jeg også i dele af huset.

Hurtigregulerende.

 

Mens den i kælderen som er i beton, er møj irreterende at regulere.

Dog betyder det ikke så meget i kælder, da der jo ikke kommer sol.

Forummets indlæg er redigeret af cth Jun 3 '21