Loading...
dk

Ny video af teknologien bag FSD | Tesla Forum

PeterDahl
PeterDahl Aug 23

Tesla gav en præsentation af hvordan de har implementeret deres AI i forhold til FSD og hvordan den er forbedret radikalt over de seneste 4 år. Relativt teknisk men interessant video med gode illustrationer hele vejen igennem: 

https://www.youtube.com/watch?v=FwT4TSRsiVw

Når først det kommer ud af beta og bliver tilgængeligt for alle kunne jeg nok noget nemmere finde på at opgradere til FSD. Bliver spændende om de bliver robuste og undgår de underlige fejl man nogle gange ser i dag.

jpx
jpx Aug 23

Ja, det var en rigtig god præsentation (og AI crash kursus), lidt ærgerligt at den robot tager al snakken. 

Jeg syntes også at eksemplet med FSD på en almindelig smal vej var meget imponerende; det er ikke med i det udklip du linker til, men det kan ses her: https://youtu.be/j0z4FweCy4M?t=4612

Der er nok stadig lang tid til fuld selvkørende, men vi er nok tættere på end jeg gik og troede. 

PeterDahl
PeterDahl Aug 23

God video, jeg må se om jeg kan finde tid til at se hele AI Day præsentationen.

Der går nok lidt tid før vi har rigtig FSD, ja, men når man ser videoer fra f.eks. AI Driver på Youtube så ser det ud til at bilen allerede kan alle de almindelige manøvre og at han næsten skal ud og lede efter steder den kan blive stresset. Om det kan overføres direkte til DK bliver spændende at se, eller om de er overtrænet på Californien hvor de fleste beta testere vist køre... Men det er da spændende tider og syntes virkelig der sker noget.

cth
cth Aug 23

Fra computerworld

 

https:///...-15-millioner-dollar

 

Tesla holder fast i AI trods autopilot-uheld

Tesla fastholder det stærke fokus på kunstig intelligens.

Det slår stifteren Elon Musk fast efter, at elbilsselskabets autopilot-funktion er blevet genstand for en juridisk undersøgelse sidste uge, skriver The Wall Street Journal.

Tesla har netop afholdt sin årlige AI-Day, hvor selskabet præsenterer projekter og funktioner baseret på kunstig intelligens. Seneste store præsentation lød på en menneskelignende robot, der via AI kan udføre diverse opgaver.

"Tesla er meget mere end et elbilsselskab. Anvendelsen af sådanne robotter kan fundamentalt ændre økonomien og potentielt lindre mangel på arbejdskraft. På lang sigt vil sådan en robot gøre det nødvendigt at give universal basisindkomst eller vederlag uden forpligtelser," fortalte Elon Musk ifølge The Wall Street Journal.

Men for nuværende er Highway Traffic Safety ved at granske Teslas autopilotsystem.

Undersøgelsen dækker over seks biluheld siden januar 2018, hvor Teslas biler var involverede. Det kan potentielt resultere i tilbagekaldelse af produkter.

PeterE
PeterE Aug 23
Citat fra PeterDahl

Tesla gav en præsentation af hvordan de har implementeret deres AI i forhold til FSD og hvordan den er forbedret radikalt over de seneste 4 år. Relativt teknisk men interessant video med gode illustrationer hele vejen igennem: 

https://www.youtube.com/watch?v=FwT4TSRsiVw

Når først det kommer ud af beta og bliver tilgængeligt for alle kunne jeg nok noget nemmere finde på at opgradere til FSD. Bliver spændende om de bliver robuste og undgår de underlige fejl man nogle gange ser i dag.

Både relevant og spændende. Og så skal vi - inkl Tesla - lige have en fornyet som om hvad Beta betyder og hvad der ikke betyder.