Loading...
dk

Funktion med balanceret ladning mellem to Clever ladere? | Tesla Forum

ThomasDk
ThomasDk Nov 21 '21

Hvordan fungerer balanceret ladning mellem to Clever ladere? Jeg kan da bare spørge Clever - men hold da fast de har travlt, du er nr. 39 i køen, der er mange der køber elbiler nu!

 

  Vi har allerede en Clever lader, og skal nu have en mere installeret, den nuværende elbil lader kun på én fase (Hyundai Ioniq) og det virker fint (mener det er 3,7 kW AC), den næste bil (KIA EV6) kan lade 11 kW på 3 faser.  

 

Der er 25 ampere til rådighed, mon det er nok til de to nævnte biler?

Kan man styre så bil 1 tager de 3,7 kW, og den anden 7,4 kW - men får 11 kW når bil 1 er færdig?

Forummets indlæg er redigeret af ThomasDk Nov 21 '21
KimT
KimT Nov 21 '21

Hvorfor lade den samtidigt ?

Vi har en Kona og en S. Når jeg kommer hjem fra arbejde bliver S'er sat til opladning. Det tager max. 3 timer. Herefter bliver Kona'en sat til at suge strøm om natten. Dvs. stikket bliver flyttet over i den anden bil i løber af aftenen. Det er til at overkomme.

Johannelund
Johannelund Nov 21 '21
Ja selvfølgelig sætter man da ikke en elbil til at lade med 11kw i peak hour tidsrummet, 16-20 medmindre man er total ligeglad med miljøet, her er du næsten helt sikker på at oplade med størst CO2 belastning,
Forummets indlæg er redigeret af Johannelund Nov 21 '21
Cubic
Cubic Nov 21 '21

1. Nr 39 i køen..... hmmmm hvad så når der er fejl på laderen og du ikke kan lade mere. Jeg vil overveje en anden udbyder. Det ser ud som kunden ikke er i fokus.

2. Det helt optimale, er jo at oplade når strømmen er billigst, udleder mindst Co2, og som på min Tesla, hvor jeg beder den om at være køreklar kl. 05:45, der er den lige færdig med at oplade, OG opvarme kabine og batteriet, til mest mulig optimal kørsel, alt mens den er tilkoblet strøm.

3. Det er sådan at vi skal tænke og køre anderledes i en elbil, og ligge den gamle Dinosaur/Neandertaler tid bag os ;) og tænke på en ny måde, både for miljøet og for at belaste elnettet mindst muligt, samt (for mig, he he gamle gnier) at lade billigst muligt.

CanEl
CanEl Nov 21 '21

du kan godt lade dem samtidigt.
giv din Hyundai 1 fase, og din S 2 faser, og så kan du lade om natten.
det kan godt lade sig gøre at koble den ene fase tilbage på din S når den anden er færdig. men det kan ikke betale sig. det andet her er sikkert og nemt.
din S skal have 1 fase på L1 for at lade, de andre faser er options.

Cubic
Cubic Nov 21 '21
Citat fra canel

du kan godt lade dem samtidigt.
giv din Hyundai 1 fase, og din S 2 faser, og så kan du lade om natten.
det kan godt lade sig gøre at koble den ene fase tilbage på din S når den anden er færdig. men det kan ikke betale sig. det andet her er sikkert og nemt.
din S skal have 1 fase på L1 for at lade, de andre faser er options.

Måske jeg ikke forstår hvad du mener, men det lyder til at i dette tilfælde ikke overholder : Bekendtgørelsen om sikkerhed af elektriske installationer, nr 1082 af 12/07/2016.

CanEl
CanEl Nov 21 '21

her er en tegning som kan opklare hvad jeg mener.

ThomasDk
ThomasDk Nov 21 '21

- Bilerne skal lade samtidig, det er nødvendigt her og når der samtidig kommer de gode CO2 pointer med at lade om natten, hvilket bilerne kan indstilles til, skal de jo absolut lade samtidig, skal ikke flytte bil eller ladestik i de sene nattetimer :-)

 

- TAK for god vejledning! Brug 1 fase på Hyundai, og 2 faser på KIA! Det er da vist den helt rigtige løsning! Hvor mange km/ t. giver 2 faser (7,4 kW AC) egentlig? Bare cirka?


- Clever er absolut blevet mere pressede end da vi startede som kunder, jeg påpegede i øvrigt også for Clever for flere år siden at der er alt for få ladere pr ladested, og virkeligheden rammer dem nu, de er nærmest altid optagede, det er ret stressende.. Men jeg tror på at det hele løser sig, udviklingen har fart på og de lover jo at opsætte flere..

Forummets indlæg er redigeret af ThomasDk Nov 21 '21
MOS
MOS Nov 21 '21

En gennemsnitlig elbil kan med et forbrug på ca. 200 Wh/km køre ca. 5 km på 1 kWh. Dvs. 1 kW ­ladeeffekt svarer til en ladehastighed på ca. 5 km/h. Således giver 16 A på 2 faser svarende til 7,4 kW en ladehastighed på ca. 37 km/h.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Nov 21 '21
ThomasDk
ThomasDk Nov 21 '21
Citat fra MOS

En gennemsnitlig elbil kan med et forbrug på ca. 200 Wh/km køre ca. 5 km på 1 kWh. Dvs. 1 kW ­ladeeffekt svarer til en ladehastighed på ca. 5 km/h. Således giver 16 A på 2 faser svarende til 7,4 kW en ladehastighed på ca. 37 km/h.

Det er bare spot-on, takker! 

ThomasDk
ThomasDk Nov 22 '21

Nu kommer så bonuspoint spørgsmålet:

 

- Når vi skal have en tredje elbil, hvor mange ampere skal så tilkøbes? Der er 25 ampere nu, og lad os sige at bil nr 3 skal kunne have 7,4 kW til rådighed...

 

Kablet i jorden er beregnet til 63 ampere så den del er på plads, én ampere koster 1500.- kr., bare til info.

Forummets indlæg er redigeret af ThomasDk Nov 22 '21
Seppe
Seppe Nov 22 '21

og så er næste skridt fra 25 altså 35, så det er en bekostelig affære :-)

webercarbmann
webercarbmann Nov 22 '21

Vi har to biler til en lader. Det går altså meget fint hvis man udviser en smule omtanke.  Det er også sjældent at der er behov for at lade dem begge hver dag men selv om der var behov ville jeg lade den ene først og så skifte over til den anden når jeg går i seng. Selv hvis jeg først starter opladning kl. 20.00 på den ene og går i seng kl.23 til det næsten altid være nok. Starter dog normalt først kl. 22  Ja, det er lidt besvær forbundet med denne løsning men til genglæd er den meget kosteffektiv. 

Metguy2000
Metguy2000 Nov 22 '21

Vi har også 2 biler og én lader. Vi kører sammenlagt nok 50K og lader sjældent med mere end 5A eller højere end 80%. Den lave strøm er valgt for at skåne batteriet.

CanEl
CanEl Nov 22 '21


 

Citat fra ThomasDk

Nu kommer så bonuspoint spørgsmålet:

 

- Når vi skal have en tredje elbil, hvor mange ampere skal så tilkøbes? Der er 25 ampere nu, og lad os sige at bil nr 3 skal kunne have 7,4 kW til rådighed...

 

vent med sorgerne, prøv dette af og se hvor nemt det er at fylde på og have nok.
det rækker længere end du tror. 

MOS
MOS Nov 22 '21

Hvis du laver systemet med 2 ladere (den ene lader på 1 fase = 3,7 kW, og den anden lader på de 2 andre faser = 7,4 kW), så burde du - som nævnt - med lidt omtanke kunne rotere de 3 elbiler, så de lader på skift. Vælg den hurtige lader på 2 faser, hvis du skal lade mange km rækkevidde på kort tid. Eller den langsomme lader på 1 fase, hvis du f.eks. fint kan nå at lade tilstrækkeligt hen over natten. Det er vel sjældent, at alle 3 biler er løbet tør og absolut skal ud at køre meget langt den samme dag og dermed har brug for en fuld opladning på samme tid! Hvis I kun kører i 2 biler på én gang, så kan den 3. bil jo fint stå hjemme og lade i mellemtiden. Så jeg tror i praksis, du kommer rigtig langt med denne løsning uden at skulle tilkøbe flere ampere. Ulempen er, at det kræver en smule planlægning at jonglere rundt med stikkene. Jeg ville dog klart forsøge det, for det er den billigste og simpleste (og sikre) løsning.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Nov 22 '21
ThomasDk
ThomasDk Nov 25 '21

Takker mange gange for input - bedste forum på nettet, også fordi tonen er til at være i !  

 

En elektriker bekræfter, prøv nu af med de 25 ampere, det burde sagtens kunne fungere med vores ladningsbehov.  

 

Tror vi vælger en balanceret løsning mellem de to Clever ladere, forklaringen er at der er 11 kW automatisk til rådighed når alle 3 faser er ledige, burde ikke være en ulempe?
Jeg var nr 43 i køen til Clever, tog 45 min at komme igennem, de var åbenbart 6 syge derinde..

Forummets indlæg er redigeret af ThomasDk Nov 25 '21
Cubic
Cubic Nov 25 '21
Citat fra canel

her er en tegning som kan opklare hvad jeg mener.

Jeg tror ikke at det er lovligt, ifølge ladestanderbekendtgørelsen i bygnings reglementet.

Se her : https://www.youtube.com/watch?v=1p7Hs2UPDqY&t=48s

CanEl
CanEl Nov 25 '21

kan du fortælle hvad det er, der er ulovligt?

Forummets indlæg er redigeret af CanEl Nov 25 '21
Cubic
Cubic Nov 26 '21
Citat fra canel

kan du fortælle hvad det er, der er ulovligt?

På din tegning ser det ikke ud til, at der er 2 styk, 3 faset grupper, som jeg tænker at der skal være til nye EV el installationer.

Sider: 1 2 »